Fremtidsudsigterne ser dyster ud for mange af landets yderkommuner. Det skyldes især, at der de kommende år vil ske store fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder. På eksempelvis Bornholm, Lolland og Langeland vil op imod hver tredje mellem 18 og 64 år være forsvundet i år 2040.

Når en kommune mister hver tredje eller fjerde i den arbejdsdygtige alder, stiller det svære betingelser for at opretholde et ordentligt skattegrundlag, serviceniveau og lokalliv. Samtidig giver det udfordringer med boligmangel og social diversitet, at så mange i den arbejdsdygtige alder flytter mod de store byer.

Sideløbende med den stigende befolkningsvandring fra provinsen mod byerne, ser vi i disse år, at der i det hele taget sker en stærk polarisering mellem land og by – både økonomisk, uddannelsesmæssigt og socialt. Mens personer med store formuer og høje indkomster klumper sig sammen i områder lige nord for hovedstaden og på Frederiksberg, har de mange lønmodtagere rundt om i landet ikke oplevet den store fremgang i indkomsten de senere år.

Mere end hver femte ung mellem 16 og 29 år på Syd- og Vestsjælland har ikke videre uddannelse end folkeskolen

På uddannelsesfronten er der ligeledes store regionale forskelle. Særligt i de sjællandske provinsområder er mange unge uden for uddannelsessystemet. Mere end hver femte ung mellem 16 og 29 år på Syd- og Vestsjælland har ikke videre uddannelse end folkeskolen og er heller ikke i gang med en.

Når befolkningen fjerner sig fra hinanden økonomisk og bor mere adspredt end tidligere, øges også de sociale afstande. Det sker sjældnere og sjældnere, at personer fra samfundets forskellige lag støder på hinanden. Arbejderens børn går ikke længere i skoleklasse med børnene fra de rigeste familier eller møder dem i lokalområdet. Danmark bliver på alle måder mere opdelt i disse år.

Udflytning ligner symbolpolitik
I regeringsudspillet ”Bedre balance” er der lagt op til at udflytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet for netop at rette op på den skæve udvikling. Udflytningen af statslige arbejdspladser skal hjælpe med at ”sikre vækst og udvikling i hele landet” står der på Finansministeriets hjemmeside. Men når regeringen samtidig lægger op til massive besparelser, der kommer til at koste rigtig mange job i kommunerne og staten, ligner udflytningen af knap 4.000 arbejdspladser mest af alt symbolpolitik.

Omprioriteringsbidraget betyder, at den kommunale service og beskæftigelse i værste fald skal spare 14.500 ansatte

Med kommuneaftalen og finanslovsforsalget om det såkaldte ’omprioriteringsbidrag’ har regeringen nemlig lagt op til, at kommunerne skal spare 1 pct. af budgettet over de næste fire år. Nogle af disse penge vil blive kanaliseret tilbage til særligt ’prioriterede områder’. Samtidig har regeringen meldt ud, at der skal findes penge til skattelettelser. Omprioriteringsbidraget betyder, at den kommunale service og beskæftigelse i værste fald skal spare 14.500 ansatte, og at den statslige beskæftigelse kan blive ramt med 15.000 personer.

Effekten af regeringens forslag er altså et stort tab af arbejdspladser i hele landet – også i provinsen. Selvom udflytningen af arbejdspladser vil give lidt flere job i nogle af landets provinskommuner, trækker besparelserne via omprioriteringsbidraget kraftigt den anden vej. Holder man de to politikforslag op mod hinanden, vil kun tre kommuner få en positiv effekt på den offentlige beskæftigelse. I langt størstedelen af Danmarks provinsområder vil man opleve store tab af statslige og kommunale job.

Vigtigt med uddannelsesinstitutioner i hele landet
Det er essentielt, at vi ikke lader udkantsproblematikkerne stå til. Der skal mere end symbolpolitik til, hvis vi vil afværge, at provinsen sakker mere og mere bagud i forhold til vækstområderne i byerne. Det afgørende spørgsmål er, hvordan vi kan rette op på den polariserende udvikling.

Tre væsentlige tiltag handler om uddannelse, erhvervspolitik og transportmuligheder. Ved at flytte uddannelsesinstitutioner til bl.a. Vest- og Sydsjælland vil man kunne hjælpe flere unge til at tage uddannelse og bryde den negative sociale arv. Oprettelsen af uddannelsesinstitutioner vil samtidig skabe flere arbejdspladser for højtuddannede i provinsen.

Tre væsentlige tiltag handler om uddannelse, erhvervspolitik og transportmuligheder

Derudover er det nødvendigt med bedre pendlermuligheder og en sund regional erhvervspolitik, der har fokus på at skabe flere arbejdspladser inden for industri og håndværk samt sikre praktikpladser.

Massive besparelser på de kommunale og statslige budgetter er den helt forkerte medicin – også selv om man med den anden hånd flytter nogle arbejdspladser ud i landet.

 
Erik Bjørsted er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med speciale i konjunkturvurderinger og konsekvensberegninger af økonomisk politik.kommentarer
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.