Regeringens jobfradrag kan give 80 kroner – i 2025

Regeringens forslag om et jobfradrag til de lavestlønnede, vil give kasseassistenten en skattelettelse på under 100 kroner om måneden.
Efter at have lagt tankerne om historisk store skattelettelser i graven, vil regeringen i stedet indføre et jobfradrag for lavtlønnede, som skal finansieres af pengene fra kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen. Dermed har regeringen omkring 1 milliard kroner til den skattelettelser.

Bruges pengene på at indføre et målrettet jobfradrag, vil det give en årlig skattelettelse på cirka 940 kroner eller 78 kroner om måneden for lønmodtagere med en indkomst på omkring 220.000 kroner til 400.000 kroner om året. Det viser et notat som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Bruges pengene på at hæve det nuværende beskæftigelsesfradrag for alle kan det give en årlig skattelettelse på omkring 500 kr. eller hvad der svarer til 42 kroner om.måneden.

Det er dog først når vi nærmer os 2025, at skattelettelsen vil komme op på det bekøb, fordi finansieringen af aftalen om billigere biler og dele af finansloven blandt andet kommer fra reserven på de 1 milliarder kroner.

Ingen effekt på arbejdsudbud
Ser man på effekterne på arbejdsudbuddet af et nyt jobfradrag, så er der ifølge notatet næsten ingen effekter. Det nye jobfradrag ville få arbejdsudbuddet til at falde med 1.500 personer i sin oprindelige form. Men i den mindre udgave vil det ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervstråd kun trække arbejdsudbuddet ned med omkring 300 personer.

Prisen for skattelettelsen er blandt andet et kontanthjælpsloft og nedskæringer på integrationsydelsen. Regeringen forventer, at disse to lavere ydelser vil betyde, at antallet af fattige børn i Danmark næsten vil blive fordoblet til fra omkring 8.000 til omkring 15.000 fattige børn.

Det er tæt på en fordobling af børnefattigdommen i forhold til i 2015. Heraf kommer de 5.300 nye fattige børn fra kontanthjælpsloftet, mens de resterende bliver fattige som følge af integrationsydelsen. Herudover vil fattigdommen også stige en smule som følge af 225-timersreglen, hvilket ikke er regnet med.

Foruden skattelettelsen i form af et højere jobfradrag, så har regeringen meldt ud, at den vil bruge omkring 2,5 milliarder kroner på at løse de såkaldte samspilsproblemer i pensionssystemet. Samspilsproblemerne betyder, at det for mange mennesker slet ikke kan betale sig at spare op til pension.

Læs hele notatet her.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce