Henter indhold

7. september 2017

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Netavisen Pio leverer daglige nyheder, analyser og baggrund – med klare holdninger.

Nyheder
Regeringens myter om danskernes biler
Mytetjek: Danskerne kører rundt i gamle, farlige og grotesk små biler. Eller gør de nu det? Netavisen Pio tjekker tre højrefløjsmyter.
7. september 2017

Netop nu bliver der kæmpet en hård kamp om fremtidens registreringsafgift. Regeringen lægger arm med Danske Folkeparti, og konflikten går på, hvordan fremtidens registreringsafgift skal udformes.

Skal den 1) sænkes, men beholde sin nuværende udformning, eller skal den 2) omlægges, så den i højere grad basere sig på bilers klimapåvirkning og sikkerhedsforanstaltninger?

Oplægget fra regeringen har været, at registreringsafgiften skal sænkes, så den i fremtiden kommer til at ligge på 100 procent i forhold til den nuværende 150 procent.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll har i den forbindelse kommet med tre påstande om konsekvenserne af den høje registreringsafgift:

Påstand 1: Danskerne skifter ikke bil lige så ofte som andre europæere.

Påstand 2: Derfor kører danskerne rundt i gamle – og dermed mindre sikre – biler.

Påstand 3: den høje registreringsafgift har også den konsekvens, at danskerne kører rundt i “grotesk små biler,” som Simon Emil Amnitzbøll udtalte i Deadline den 29. august.  

Vi har kigget lidt på de tre påstande.

Påstand 1: Danskerne køber flere nye biler end gennemsnittet
Hos European Automobile Manufacturers Association (ACEA) kan man læse, at i 2016 blev der registreret godt 39 nye biler per 1000 indbyggere i Danmark. Det giver os en femteplads, kun overgået af lande som Tyskland og Storbritannien.

Gennemsnittet i Europa ligger på 28,7 nye biler per 1000 europæiske indbyggere.

Ny-registrerede biler i Europa per 1000 indbyggere

Kilde: ACEA

Hos ACEA kan man finde en omfattende statistisk kortlægning af europæernes biler. Sammenslutningen omfatter alle bilfabrikanter i Europa, og samarbejder med de tilsvarende sammenslutninger i de europæiske lande, samt EU’s organ for bilindustri.

Påstand 2: Danskerne kører rundt i nye biler i Europa
Hvis vi skal kigge på bilernes alder, så lyder det fra økonomi- og indenrigsministeren, at danskerne ikke køber nye biler og dermed også kører rundt i nogle gamle biler.

Men det ser umiddelbart ikke sådan ud. Danskerne kører faktisk rundt i nogle af de gennemsnitligt nyeste biler i Europa, viser statistikkerne fra ACEA. I Danmark var en bil i gennemsnittet 8,5 år gammel i 2015.

Det ligger under det europæiske gennemsnit på 10,7 år, og overgås kun af Belgien, hvis biler i gennemsnittet er 7,7 år gamle.

I lande som Tyskland og Frankrig er bilerne i gennemsnit 9 år gamle, men også i Sverige kører de rundt i ældre biler, med en gennemsnitsalder på 9,6 år.

Det skal dog tilføjes, at det europæiske gennemsnit bliver trukket væsentligt op af udvidelsen mod øst, hvor bilerne er markant ældre. I Polen er bilerne i gennemsnit 17,2 år gamle.

Påstand 3: Danskerne kører rundt i grotesk små biler
En påstand kan vi dog ikke komme udenom. Danmark kører rundt i rigtig små biler. Faktisk har vi siddet på sidstepladsen i størrelsen af motor i nyregistrerede biler i tre år fra 2013-2015, viser ACEA’s tal. Her var den gennemsnitlige motorstørrelse på 1,3 liter for danske biler.

I 2016 kunne den gennemsnitlige danske motorstørrelse dog snige sig op over 1,4 liter og det løftede Danmark op fra bunden til en tredje-sidsteplads og overhalede Grækenland og Holland.

Går forrest med CO2-besparende biler
Til gengæld kan vi glæde os over, at de små biler udleder mindre CO2. I hvert fald er nye danske biler nogle af de biler i Europa, som udleder mindst CO2, viser statistikken fra ACEA.

De nye biler i 2016 udledte i gennemsnit 106,1 g/km. Det slåes kun af Holland og Portugal, som udleder 105,9 g og 104,7 per kilometer.

Flertal vil have teknisk løsning
Løsningen med at omlægge registreringsafgiften til en teknisk afgift, der i højere grad baserer sig på, hvor sikker bilen er og hvor meget CO2 bilen udleder, får opbakning fra rød blok.

Særligt Socialdemokratiet og SF har meldt ud, at det er nødvendigt at omlægge til en teknisk afgift. Men også regeringspartiet Konservativt Folkeparti har udtrykt opbakning til den tekniske løsning. Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht har meldt ud, at partiet kan være klar til at rulle en aftale om registreringsafgiften tilbage, hvis aftalen ikke imødekommer deres ønsker.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har dog været ude og advare mod en omlægning til den tekniske afgift, som han vurderer vil være “voldsomt udfordrende”, og “kan betyde, at nogle biler bliver væsentligt dyrere, eller at man må acceptere at gå glip af mange penge i tabte afgifter,” refereres Karsten Lauritzen i Berlingske.

Usikre effekter af regeringens forslag
Regeringen har i sit skatteudspil afsat knapt 900 millioner kroner om året til afgiftslettelser frem mod 2025. Det er et tal, der kommer af, at regeringen forventer nogle såkaldte tilbageløbende effekter, som at danskerne vil købe flere biler med en lavere registreringsafgift.

De skriver dog samtidig i skatteudspillet, at der er “indikationer af, at effekterne er lavere end hidtil antaget”. Og de har derfor været nød til at opskrive regningen for at lette registreringsafgiften. En manøvre, regeringen får kritik for af blandt andet Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. han udtaler til Jyllands-Posten “Det er meget dårlig timing, at regeringen forhandler lavere bilafgifter, samtidig med at den indrømmer, at den ikke ved, hvad regningen bliver.”

Sidste år indtjente registreringsafgifterne over 20 milliarder kroner, viser tal fra Statsministeriet.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO