VLAK-regeringen har i sensommeren 2017 udsendt et forslag til ny byfornyelseslov. Samtidig har regeringen foreslået at beskære støtten til byfornyelse med 66 procent i finanslovsforslaget for 2018 – det er skidt for byerne og det er skidt for dem, der skal bo i byerne!

I 1990’erne blev der gennemført enorme  byfornyelsesprojekter i de større danske byer. For eksempel blev Vesterbro i København nærmest bygget om fra grunden. Der blev årligt investeret op mod én milliard kroner i fornyelsen. En investering, der i dag betyder, at Vesterbro – der i 1990’erne nærmest var et slumområde – i dag er et af de mest eftertragtede områder i København.

VK-regering tilgodeså udlejerne
Den byfornyelse, man lavede i 1990’erne, var i høj grad styret af lejernes ønsker. Lejerne havde indflydelse på, hvad der skulle laves og hvordan det skulle gøres. Lejerne havde ret til at indhente teknisk og juridisk rådgivning – og det benyttede de sig af i stor stil.

Den byfornyelse, man lavede i 1990’erne, var i høj grad styret af lejernes ønsker

I 2003 overgik byfornyelsesområdet til en ny minister, den konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Han og den øvrige regering mente, at lejerne havde alt for stor indflydelse, og derfor vedtog regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti i 2004 den byfornyelseslov, der gælder lige nu.

Efter denne lov er det udlejer, der har både initiativret og fuld bestemmelse over, hvad der skal laves og hvornår det skal ske. Og så får udlejer støtte ikke bare til forbedringer, men også til vedligeholdelse, mens lejerne får støtte til de efterfølgende huslejestigninger.

København giver lejerne ret til selvbestemmelse
Ikke desto mindre er det lykkedes Københavns kommune at give lejerne ret til medbestemmelse alligevel. Kommunen har nemlig lagt ind i sine kriterier for at støtte udlejer med penge til vedligeholdelse, at mindst halvdelen af lejerne har sagt ja til projektet. Og voila, har Københavns Kommune givet lejerne en stor del af rådigheden over deres boliger tilbage.

Men denne minimale medbestemmelsesret er kun forundt københavnerne

Men denne minimale medbestemmelsesret er kun forundt københavnerne. Lige på den anden side af kommunegrænsen, i Frederiksberg, har man lagt en hel anden linje. Her har lejerne intet at sige om projektet og kan kun gøre deres indflydelse gældende ved at trække udlejer i huslejenævn og boligret, ofte med ringe udsigt til succes.

Lige nu rumsterer regeringen med planer om at give kommunerne endnu mere frihed til at beslutte, hvad kommunen vil støtte - om den vil give lejerne støtte til huslejestigningerne, eller om udlejer skal have alle pengene - men uden at lægge en ordentlig medbestemmelsesret for lejerne i loven.

Vil skære 66 procent af byfornyelsen
Samtidig har regeringen tænkt sig at fjerne 66 procent af midlerne fra byfornyelsen, så der kun er 66 millioner kroner tilbage til byfornyelse i hele landet. Fjernelsen sker blandt andet med henvisning til, at pengene skal bruges til bandebekæmpelse!

I København er der for eksempel stadigvæk 4.000 boliger uden eget toilet

Bortset fra, at det er morsomt at se endnu en af disse mærkværdige sammenkædninger af budgetposter, der skal dækkes over hullerne ved skattelettelser, så er det egentlig trist: For selv i 2018 er der stort behov for byfornyelse. I København er der for eksempel stadigvæk 4.000 boliger uden eget toilet. Der er også store udfordringer uden for de store byer med dårlige og utidssvarende boliger.

Vi må derfor tilbage til en situation, hvor kommunerne får redskaber til at styre byudviklingen, og hvor de mennesker, der bor i byen, også får medbestemmelsesret over deres bolig og nære boligområde – også selv om de ikke er en del af guldkalven i dansk politik - boligejerne.

 

Helene Toxværd har siden 2009 været landsformand for Lejernes Landsorganisation (LLO).
‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.