Regeringens slingrekurs om EU-regler

Ophold i andre EU-lande tæller med som optjening når det gælder børnepenge, men ikke når det gælder kontanthjælp. Konsekvensen er, at danskere, som har boet i andre EU-lande, mister retten til kontanthjælp.
En spanier, der har arbejdet ti år i Madrid, kan rejse tilbage til Danmark og få børnepenge fra dag ét. Men en dansker, der efter at have arbejdet samme sted bliver arbejdsløs og vender hjem til Danmark, må til gengæld vente hele syv år på at blive berettiget til kontanthjælp.

Det er konsekvensen af to love, regeringen vedtog i sommers. Dels loven om optjeningsprincipper for børnepenge, dels loven om at indføre en ny integrationsydelse. For mens regeringen i forbindelse med den første lov tydeligt understreger, at ophold og arbejde i et andet EU-land kan tælle med i optjeningen, er dette helt fraværende i forbindelse med den sidste lov.

Medierne har de seneste dage fortalt historier om, hvordan danskere, der vender hjem til Danmark efter længere tids ophold i et andet EU-land, på linje med flygtninge og indvandrere havner på den meget lavere integrationsydelse frem for den almindelige kontanthjælp. Integrationsministeriet vurderer, at hele 1.700 danskere i 2016 kan havne på integrationsydelse.

Sammenlægningsprincip gælder ikke for kontanthjælp
Lad os engang tage et kig på de to love, som regeringen fik vedtaget før sommerferien. Dels loven om indførelse af integrationsydelse (L2), dels loven om optjeningsprincip for børnepenge (L7).

Af bemærkningerne til lovforslaget om at indføre optjeningsprincip for børnepenge hedder det, at ”Ret til den fulde ydelse er efter de gældende regler betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører”.

Herefter fremgår det dog af bemærkningerne, at der inden for EU gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, der ”har til formål at sikre, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flytter til eller får arbejde i en anden medlemsstat”. Det betyder, at ophold i andre EU-lande tæller med i optjeningen.

Hvad angår bemærkninger til lovforslaget om integrationsydelse, så fremgår det, at reglerne skal ”gøre det til en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at ansøgeren lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år.” Her står imidlertid intet om sammenlægningsprincippet!

Ophold i andre EU-lande tæller altså her ikke med i de 7 år, der skal optjenes, for at danskere kan opnå retten til kontanthjælp. Har man været væk fra Danmark mere end ét år, ryger man derfor på integrationsydelse.

I strid med EU-regler om fri bevægelighed
Det er formentlig i strid med EU-reglerne om fri bevægelighed, mener professor i socialret Kirsten Ketscher: ”Det er simpelthen ulovligt at anvende kriteriet om opholdskrav syv ud af de seneste otte år over for danskere, der bevæger sig inden for EU”, fortæller hun til DR Nyheder.

VK-regeringen forsøgte tilbage i 2011 at indføre optjeningsprincipper for børnepenge, der ikke tog hensyn til sammenlægningsprincippet. Danmark valgte dog at rette ind og ændre praksis, efter at EU-Kommissionen betegnede ordningen som ulovlig og i strid med den frie bevægelighed. En fortolkning, den nuværende regering med sit seneste lovudspil altså har anerkendt.

Det virker derfor underligt, hvis EU-reglerne kun skulle gælde for optjening i forhold til børnepenge, men ikke optjening i forhold til kontanthjælp.

 


Kommentarer fra Facebook