Vi har masser af dygtig arbejdskraft i Danmark
Der ér ikke brug for udenlands arbejdskraft, vi har masser af dygtig arbejdskraft i Danmark.
Ledigheden i Danmark er faldende, men den er stadig ikke, så lav at det ikke kan lade sig gøre for virksomhederne at finde arbejdskraft. Den store problematik ligger i, at der er mange ufaglærte i Danmark, som ikke har mulighed for at få den opkvalificerende uddannelse der skal til, for at komme ind på arbejdsmarkedet.
Regeringen har nemlig fjernet en del af muligheden for at få penge fra statskassen til at uddanne ledige
Når der bliver skåret på den pengekasse kommunerne tidligere har kunne få en del af, er der også mindre plads til efteruddannelse. Når det er sagt, mener jeg selvfølgelig stadig at kommunerne må prioritere, og for os er det en klar prioritet at efteruddanne ledige, så flere kan komme ind på arbejdsmarkedet igen.
Som jeg startede med, så har arbejdsgiverne kørt en spinkampagne for at få politikere, meningsdannere og befolkningen til at tro på at der mangler arbejdskraft i Danmark. Men arbejdsgiverne kunne godt selv yde en lidt større indsats for at få arbejdskraft, inden for de rammer de har i dag.
Det betyder, at det arbejdsgiverne gerne vil have, er ikke mere arbejdskraft, men billigere arbejdskraft
Det forholder sig nemlig sådan, at hvis man slår op i den officielle europæiske jobportal har danske virksomheder kun slået 1.609 stillinger op. Derimod har svenskerne slået 51.501 stillinger op, og belgierne har slået 220.595 stillinger op. Det betyder, at det arbejdsgiverne gerne vil have, er ikke mere arbejdskraft, men billigere arbejdskraft.
Og hvis jeg skal være helt ærlig, mener jeg at det er for dårligt, at vi i Danmark har en regering der blindt lytter til arbejdsgiverne, og ikke kan se hvad sagen i virkeligheden handler om.
Så kære regeringen, stram lige op
Så kære regeringen, stram lige op. Vi skal ikke have statsfinansieret social dumping i Danmark, og ja vi skal have flere i arbejde, men en god start er at efteruddanner de ledige, så flere kan komme i arbejde. Yderligere ville det give mening at sikre at flere unge tager en erhvervsuddannelse, så vi i fremtiden ikke kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft.