Annonce

Regioner savner testpersoner og SF vil have dansk vaccineproduktion

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang.
Velkommen til Netavisen Pios nyhedsoverblik Aktuelt, denne fredag den 17. april. Den sidste arbejdsdag inden at større dele af samfundet fra på mandag vender tilbage til deres dont.

Dagens startede nemlig med nyheden om, at politikerne sent i nat var blevet enige om en aftale om yderligere at åbne samfundet op igen. Som en del af den aftale kan en række erhverv åbne igen fra på mandag, blandt andet frisører. Se listen her.

Og for at blive i det positive coronaspor, så viser en ny undersøgelse, at medarbejderne på Region Hovedstadens sygehuse ikke er væsentligt mere syge af coronavirus end resten af befolkningen. Og det er jo godt.

Hvad der til gengæld ikke er så godt, er at coronaen udfordrer arbejdet med en række offentlige infrastrukturprojekter, som Sydhavnsmetroen, Storstrømsbroen og Odense Letbane, der alle risikerer at blive forsinket. Det skriver transportminister Benny Engelbrecht (S) i en orientering til Folketingets Finansudvalg.

 

Regioner savner 3000 test-personer

Kapaciteten til at teste for coronavirus bliver ikke fuldt udnyttet, lyder det fra Danske Regioners formand.

Borgere med milde symptomer på coronavirus skal ikke tøve med at gå til lægen og bede om Det er budskabet fra regionernes formand, Stephanie Lose (V).

“Vi har kapacitet til at teste flere. Hvis man er en af dem, der har milde symptomer, så tag fat på lægen - eller vagtlægen, hvis det er i weekenden. For vi vil gerne teste flere, siger hun til Ritzau.

Regionerne har været oppe på at teste 6727 personer i døgnet. Men de seneste dage har antallet af test været for nedadgående.

Torsdag blev der eksempelvis kun testet 3500 personer på de regionale testenheder.

Læs hele historien her.

 

SF vil have vacciner på danske hænder

Det var en fejl at sælge den statslige vaccineproduktion i 2016. Det mener SF, der nu vil have en plan for dansk vaccineproduktion.

Partiet mener, at regeringerne der stod for salget, først Thorning og siden Løkke, valgte at overhøre advarselslamperne om fremtidige sundhedskriser, fordi Statens Serum Instituts egen vaccineproduktion var en dårlig forretning.

Og det var en helt forkert beslutning.

"Det er kritisk infrastruktur, og derfor skal vi ikke være afhængige af, at det er private interesser, der styrer det," siger Pia Olsen Dyhr.

SF har derfor bedt regeringen om en helt klar plan for, hvordan produktionen igen kan komme på danske hænder.

placeholder


 

Ekspertgruppe skal se på ny karakterskala

Regeringen nedsætter nu en ekspertgruppe, som til efteråret skal komme med bud på erstatninger for den nuværende 7-trins-skala. Det meddeler Undervisningsministeriet.

Per Holten-Andersen, der er tidligere rektor på CBS, skal stå i spidsen for det 14-mand store udvalg.

En evaluering af karakterskalaen har gjort det klart, at det kan koste for meget knofedt for en elev at flytte sig fra den ene karakter til den næste, og det betyder, at eleverne oplever, at motivationen daler, når det alligevel ikke nytter på karaktergennemsnittet at lægge en ekstra indsats, fordi vejen er så lang.

Et andet problem med skalaen er, at de unge opfatter karakterskalaen således, at den fokuserer på de fejl og mangler, eleven har, frem for på det, de gør godt.

Ekspertgruppen skal være færdige ved udgangen af september 2020.

Ekspertgruppens forslag til løsningsmodeller vil danne udgangspunkt for et regeringsudspil i efteråret 2020 og efterfølgende politiske forhandlinger.

Se hele nyheden her.

 

S: Radiostation skal have fat i nogle lyttere

Den nye Radio Loud skal have fat i nogle lyttere, ellers lukker politikerne for pengekassen. Det skriver Journalisten, efter at det er kommet frem at den nye radiostation stort set ingen lyttere har.

"Vi har afsat pengene med en forventning om, at danskerne skal have gavn af det, ellers er det spild af ressourcer," siger Jesper Petersen, medieordfører i Socialdemokratiet, til Journalisten.

De lave lyttertal har vakt bekymring hos flere partier i Folketinget – blandt andet hos Venstre og Dansk Folkeparti, der var to af de bærende kræfter bag det medieforlig, hvor det blev vedtaget at sætte en DAB-kanal i søen.

Dansk Folkeparti var idémagere bag DAB-kanalen, der har et budget over fire år på cirka 250 millioner kroner. Her forsvarer medieordfører Pernille Bendixen idéen om en ny DAB-taleradio.

”Jeg synes, det er en fantastisk idé. Det er klart, andre også skal synes, kanalen så er god. Og det er måske mere de ældre, der er til DAB. Men man skulle tro, at de unge kunne tiltrække andre unge. De må have fælles interessefelter. Så jeg synes, idéen er god.”

Læs hele historien her.


Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet