Mon ikke hendes forundring er lige så stor, når det kommer til den voksende medarbejdermangel i den offentlige sektor?

Den evigt kværnende maskine, som effektiviseringsfilosofien udgør, har haft enorm betydning

Men forklaringen ligger faktisk ligefor. I hvert fald har den evigt kværnende maskine, som New Public Management og lignende effektivisering-filosofi udgør, haft enorm betydning for både offentligt sygefravær, medarbejdermangel og faldende optagelsestal på uddannelser til pædagog, lærer og sygeplejerske.

Effektiviseringens pris

Det er effektiviseringens pris, som Løhde og store dele af blå blok desværre synes at have store problemer med at forstå.

Men der skal ikke mange møder med virkeligheden til for at forstå udfordringer, som heller ikke lader sig skjule i diverse statistikker. Problemets alvor burde faktisk være soleklart.

Problemets alvor burde være soleklart

Antallet af offentligt ansatte er, ifølge AE-Rådet, faldet i årevis og er nu det laveste siden begyndelsen af 1980erne. Og ifølge diverse fremskrivninger kommer der til at mangle mellem 50-100.000 medarbejdere i velfærdssamfundet de kommende år. Derfor burde de nuværende og fremtidige problemer ikke overraske.

Mørke skyer over Velfærdsdanmark

De mørke skyer over velfærdssamfundet hænger kun tungere, hvis man tager et par simple statistiske nedslag blandt velfærdsstatens kernetropper:

- Pædagogerne: Der bliver længere mellem stolene på pædagoguddannelsen, hvor optaget er dykket for tredje år i træk. Med 4869 nye pædagogstuderende i 2019 er optaget faldet med ni procent siden 2014.

- Lærerne: Hvis man kigger på lærernes uddannelse, så har 31,5 procent af en årgang forladt uddannelsen, allerede inden de bliver færdige. Fra 1997 til 2017 er der sket en fordobling i antallet af personer, der underviser i folkeskolen uden en læreruddannelse. De udgør nu 18 procent af samlede antal lærer.

- Sygeplejerskerne: Otte procent af de nyuddannede sygeplejersker har indenfor deres første år som sygeplejersker, været sygemeldt i kortere eller længere tid på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Og på bare tre år er brugen af sygepleje-vikarer vokset med over 30 procent.

- SOSU’erne: En prognose fra FOA viser, at der kræver over 40.000 ekstra SOSU’er i kommunerne, hvis man skal dække omsorgsbehovet hos det stigende antal ældre frem mod 2028. Samtidig topper SOSU’erne listen over frafald blandt studerende, når man sammenligner med øvrige erhvervsuddannelser.

For sent til ’rettidigt omhu’

Tallene bekræfter, at stadig flere vil ud af velfærdssektoren, mens stadig færre vil ind. Det er den afgrund, som vi bevæger os frem imod.

Tallene bekræfter, at stadig flere vil ud af velfærdssektoren, mens stadig færre vil ind

Vi har for lang tid siden overskredet fristen for ’rettidigt omhu’ – præcis som vi også gjorde det på sundhedsområdet, hvor man allerede for årtier siden vidste, at der ville blive en voldsom lægemangel. Hvorfor nødstedte politikere nu må anvende tvang for at skaffe flere læger.

Der findes ikke nogen magisk løsning på den omfattende rekrutteringskrise.

Vi skal have kul på en ny prestigekamp

Der skal opsmøgede ærmer til fra alle de nye ministre; Velfærdsuddannelserne skal have flere timer og langt bedre undervisning, velfærdsmedarbejderne skal have markant større indflydelse på deres arbejde, ledelsen inden for velfærdsområderne skal styrkes med fokus på motivation og det tyndslidte arbejdsmiljø skal løftes betragteligt og lønniveauerne skal kigges efter i sømmene.

Vi skal have kul på en ny prestigekamp

Det bliver en lang og sej kamp, hvor den forsimplede tilgang til effektivitet skal udryddes. Det må ikke fortsat handle om at gøre det samme på den halve tid. Vi har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til effektivitet. Vi er nødt til skabe en ny begejstring omkring arbejdet i velfærden, hvor medarbejdernes motivation skal sættes i første række.

Vi skal have kul på en ny prestigekamp, som kur mod velfærdssamfundet voksende rekrutteringskrise.