Religiøse fanatikere med trotskistiske metoder

"Det minder slående om dengang DKP formåede at sætte sig på søvnige studenterforeninger og andre organisationer, hvor der ikke havde været megen aktivitet. Man bliver nødt til at forstå Hizb ut-Tahrirs politiske strategi" lyder det fra Søren Villemoes i et interview med Pio.
Der kunne næppe være noget, der lyder mere ufarligt og søvndyssende end valget til den lokale boligforeningsbestyrelse. Men når de radikaliserede muslimer fra Hizb ut-Tahrir har kastet deres interesse først på Egedalsvænge i Kokkedal og nu i Islandshøjparken i Nivå, så bliver diskussionen en anden.

Tilbage i 2013 valgte den muslimsk-dominerede boligbestyrelse i Egedalsvænge i Kokkedal lidt nord for København først at skrotte den årlige juletræsfest og det juletræ, som plejede at pryde beboerhuset og dernæst at lukke en 36 år gammel billiardklub, hvor der blev serveret øl. Men er nu er det Islandshøjparken i Nivå, der er kommet på alles læber forbi formanden for boligforeningen har opsagt en kontrakt med Frelsens Hær og i øvrigt skulle være kendt for at kritisere ytringsfrihed og taler om kalifatet som et erklæret mål.

Hizb ut-Tahrir er faktisk dygtige til at imitere venstrefløjens sprogbrug om Vestens imperialisme, danskernes latente racisme og andre gamle kendinge til venstre for midten, så det er let at falde for det, hvis man ikke er kritisk og kan se igennem det.

Det store spørgsmål er, om der er tale om en direkte udfordring af demokratiet eller det blot er borgere, der er gået sammen om at maksimere deres demokratiske indflydelse.

I begge de nævnte eksempler skulle Hizb ut-Tahrir øjensynligt have bidraget med rådgivning, hvorfor flere af skeptikerne har peget på, at der skulle være tale om bevidst strategi, mest af alt minder om den såkaldte ’entrisme’-strategi som trotskistiske kommunister brugte til infiltrere demokratiske organer, mens de ventede på den væbnede revolution.

For at afklare disse demokratiske dilemmaer, så har Netavisen Pio spurgt Weekendavisens Søren Villemoes, der udover at være journalist også er indgående iagttager af udviklingen blandt de religiøse minoriteter i Danmark.

Pio: Skal vi opfatte det som mere end bare en sund del af den demokratiske beslutningsproces, når danske muslimer får større indflydelse i boligbestyrelse? Det er blevet italesæt som det man kalder ’entrisme’ – altså en bevidst strategi? Er det det?

Hizb ut-Tahrir er et ekstremt topstyret parti med hovedsæde i Libanon, der har som mål at overtage magten i et muslimsk land gennem et militærkup.

SV: "Der er ikke tale om "danske muslimer". Der er tale om medlemmer af en organiseret højreekstrem politisk gruppering med stærke historiske bånd med fascismen. Det er noget andet.

Det kan netop forstås som entrisme. Det minder slående om dengang DKP formåede at sætte sig på søvnige studenterforeninger og andre organisationer, hvor der ikke havde været megen aktivitet. Man bliver nødt til at forstå Hizb ut-Tahrirs politiske strategi. Den er ikke særlig kendt i offentligheden, men grundlæggende kan den opsummeres således: Hizb ut-Tahrir er et ekstremt topstyret parti med hovedsæde i Libanon, der har som mål at overtage magten i et muslimsk land gennem et militærkup. Når det er sket, ønsker de at etablere en islamisk stat i dette land og sprede dens grænser gennem militærmagt. Partiets opgave i Vesten er at kultivere et modsætningsforhold mellem herboende muslimer og ikke-muslimer - hele tiden sørge for, at muslimer oplever vestlig identitet og muslimsk identitet som en modsætning. Målet er her at gøde muslimernes selvbevidsthed til den dag, den islamiske superstat kommer ridende henover savannen."

Pio: Hvorfor vælger grupper som Hizb ut-Tahrir at anvende denne form for metoder?

SV: "Fordi det er effektivt som redskab til at sprede mistillid og konflikt mellem muslimer og ikke-muslimer. Det værste, der kan ske, for et parti som Hizb ut-Tahrir, er, hvis danske muslimer føler, at det at være dansk, demokrat og muslim på samme tid er problemfrit. Det er den største trussel mod deres strategi."

hut-plakat-Udklip-615

Flyer fra Hizb ut-Tahrir, der opfordrer til demonstration mod den danske stats påståede tvangsfjernelse og indoktrinering af muslimske børn. Billedmaterialet fra Hitz Ut-Tahrir.

Pio: Er det noget, som vi skal frygte eller omfavne? Og hvis der virkelig er noget at frygte – hvad er det så vi kan forvente at der kommer til at ske?

SV: "Det er noget, man bør være meget kritisk over for. Og man skal ikke negligere sager som "juletræs-gate" fra Egedalsvænge og bilde sig selv ind, at det er bare er noget, nogle hysteriske islamofober eller sensationslystne medier har fundet på. Det er helt forkert. Det er partiet Hizb ut-Tahrir, der bevidst udvælger symboler som juletræer og alkoholsalg i foreninger, fordi de ved, at den slags er symbolladet og kan bruges til at skabe splid og mistro mellem muslimer og ikke-muslimer."

Pio: Når de anvender demokratiske redskaber, hvad kan vi så stille op? Vi kan vel ikke gøre end at få alle beboerne til at lette røvende og vågne fra deres demokratiske dovenskab? Hvad er løsningen?

SV: "Man skal i hvert fald være i stand til at afsløre og se igennem deres propaganda og ikke lade sig narre. Hizb ut-Tahrir er faktisk dygtige til at imitere venstrefløjens sprogbrug om Vestens imperialisme, danskernes latente racisme og andre gamle kendinge til venstre for midten, så det er let at falde for det, hvis man ikke er kritisk og kan se igennem det.

Den bedste løsning på kort sigt må være at mobilisere folk til at stemme til generalforsamlinger. Faktum er, at Hizb ut-Tahrirs opbakning i de socialt udsatte boligområder ikke er specielt stor. Ligesom DKP aldrig stod stærk ude på de danske arbejdspladser. Men DKP var dygtige til at organisere sig, og hvis man ikke var opmærksom og selv organiserede sig imod dem, så kunne de sætte sig på pladserne. Det er samme situation her."

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce