Blækket var ikke engang tørt i Venstre-regeringens forslag til finanslov, før det stod klart, at det kan blive svært at nå til enighed om en borgerlig finanslov. På en række områder stritter de borgerlige krav og ønsker nemlig i hver sin retning. Hvis ikke regeringen kan få gennemført en finanslov, skal den gå af.

Finanslove er tit svære at forhandle. Men for Lars Løkke-regering bliver det særligt svært, fordi kravene fra hans støttepartier går i hver sin retning. Hvor det nok kunne være svært for den tidligere regering at nå en aftale om finansloven, kunne de altid rykke to skridt til venstre og indgå en aftale med Enhedslisten. Den mulighed har Lars Løkke ikke, for hans støttepartier er dybt uenige om, hvilke krav, de skal stille til regeringen.

På skatteområdet har de borgerlige svært ved at blive enige. Eller, de er enige om, at skatten skal ned, men de kan slet ikke blive enige om, hvilken skat, der skal skæres i, og hvor meget den skal presses ned.

Venstre udtalte under folketingsvalget, at skatten skulle sænkes i bunden. Men han vil gerne hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Samtidig har regeringen i deres forslag til finanslovsforslag foreslået sænkelse af en række skatter og afgifter for virksomheder. Men det er slet ikke godt nok for Liberal Alliance. Dels vil partiet havde afskaffet registreringsafgiften på biler, og partiformand Anders Samuelsen har endda skrevet på Twitter, at hvis ikke man vil afskaffe topskatten, er man ikke et borgerligt parti, men en del af venstrefløjen.

Men topskattelettelser vil Dansk Folkeparti ikke være med til. De vil kun være med til skattelettelser, hvis det sker i bunden, har Kristian Thulesen-Dahl slået fast. De Konservative vil også gerne sænke topskatten, men den allervådeste drøm for godsejernes gamle parti er lettelser i grundskylden. De har endda sat alt på ét bræt og sagt, at de ikke vil være med i en finanslovsaftale, hvis ikke der sker lettelser i grundskylden.

Det er altså noget af en skattekabale, Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen skal få til at gå op, og der er mange modsatrettede hensyn, der skal tages.

Velfærd
På velfærdsområdet er det borgerlige Danmark også langt fra enigheden. Venstre gik som bekendt til valg på nulvækst, men i partiets eget finanslovsforslag foreslår de en vækst på 0,3 % i det offentlige forbrug, der dog reelt er minusvækst. Dansk Folkeparti gik til valg på en offentlig vækst på 0,8 %, mens Liberal Alliance ønsker minusvækst i velfærden.

Privatiseringer
Velfærdsuenigheden begrænser sig ikke kun til, hvor mange penge, der skal være til den fælles velfærd i de kommende år. Dansk Folkeparti ønsker at stille hårdere krav til private udbydere af ældrepleje. Samtidig vil Liberal Alliance sende velfærdsopgaver i udbud til private aktører i alle de tilfælde, hvor det er muligt. Venstre ønsker flere privatiseringer, men vil ikke lægge sig fast på, hvor meget. De Konservative ønsker udliciteringer for yderligere 40 milliarder kroner og vil sætte et mål om, at 35 % af velfærdsopgaverne bliver løst af private.

Udlændinge
Op igennem 00’erne var det næsten fast praksis, at regeringen kunne få Dansk Folkeparti til at vedtage den økonomiske politik, regeringen ønskede, hvis Dansk Folkeparti fik strammere regler for udlændinge. Tænk bare på, da Kristian Thulesen-Dahl slagtede efterlønnen for en grænsebom.

Men denne gang ser den lille finte ud til at blive svær. Dels virker Venstre til at være helt afvisende over for grænsekontrol – ifølge Kristian Thulesen-Dahl var det uenighed om grænsekontrol, der gjorde, at DF ikke ville gå i regering. Og samtidig har regeringen lige lavet et bredt forlig på udlændingeområdet, der gør det svært at finde nye kødlunser, de kan kaste til Dansk Folkeparti.

 

Alt i alt står det borgerlige Danmark fuldstændig splittet, og deres krav og ønsker stritter i hver sin retning. Og konsekvenserne, hvis ikke de kan blive enige om en finanslov er alvorlige: Der skal vedtages en midlertidig bevillingslov, og regeringen vil meddele sin afgang.

Så vidt kommer det næppe, men det er et stort sammensurium af modsatrettede interesser og intriger, der skal samles til en aftale. Det bliver både en svær og stor pædagogisk opgave for den nye, smalle regering.