Rød blok halter bagud på privat partistøtte

De politiske partiers netop offentliggjorte årsregnskaber viser, at blå blok fortsat modtager massiv støtte fra erhvervsorganisationerne. Partierne i rød blok er til gengæld klart foran og hvad angår kontingenter fra medlemmerne og bidrag fra enkeltpersoner. Samlet set er blokkene nogenlunde jævnbyrdige.
Ses der i på støtten fra virksomheder, foreninger, fonde mm., så står det hurtigt klart, at blå blok sejrer massivt. Blå blok modtog i alt knap 10 millioner i støtte i 2013.

Der er stor forskel på, hvor partierne får deres penge fra. Det viser en gennemgang af partiernes regnskaber, som Netavisen Pio har foretaget, efter at partiernes regnskaber fra 2013 netop blevet offentliggjort på Folketingets hjemmeside.

Regnskaberne er som nævnt fra 2013, og skal derfor også ses som et øjebliksbillede, der ikke nødvendigvis afspejler hvad der samlet set gives af støtte i løbet af en valgperiode. Fra tidligere valgperioder tegnes et billede af, at bidrag især gives umiddelbart før et valg. Det vil så først fremgå af partiernes 2014- og 2015-regnskaber.

Offentliggørelsen sker samtidig med, at debatten om mere åbenhed omkring partistøtte endnu engang er blusset op. Folketingets formand, Mogens Lykketoft, krævede for nylig mere åbenhed om den støtte, de danske politiske partier modtager fra private bidragsydere. Lykketoft udtalte blandt andet, at ”Efter min mening er fremtidens system et med oplysningspligt om alle bidrag. Det nuværende system har eksisteret uændret i 20 år, og der er meget, der har forandret sig i den tid”.

Regeringen har tidligere nedsat et udvalg, der i øjeblikket undersøger, hvordan reglerne for partistøtte kan moderniseres. Men hvordan ser det egentlig ud med de private bidrag til de danske politiske partier? Er de ligeligt fordelt mellem rød og blå blok, og hvem står egentlig bag de store bidrag?

De Konservative er klar topscorer, både i når det kommer til det absolutte beløb, og når det gælder støttens størrelse som andel af de samlede indtægter, hvor partiet henter en tredjedel fra private sponsorer. Hos Liberal Alliance udgør bidragene knap en fjerdedel

Partier skal offentliggøre private bidragsydere
Danske politiske partier skal, i henhold til Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers regnskaber, hvert år offentliggøre deres årsregnskab. Årsregnskabet skal blandt andet indeholde oplysninger om, hvad partierne har modtaget af bidrag fra såvel enkeltpersoner som virksomheder, foreninger og fonde.

Hvis en enkeltperson eller en virksomhed, forening eller fond bidrager med beløb over 20.000 kroner, skal navnet på bidragsyderen desuden fremgå af årsregnskabet. Der er imidlertid ikke krav om, at det konkrete beløb for hver enkelte bidrag offentliggøres. Det er derfor kun muligt at se hvem der har bidraget med beløb over 20.000 kroner, men ikke hvor meget de enkelte har bidraget med.

Det er netop den manglende pligt til at oplyse om bidragets eksakte størrelse, som længe er blevet kritiseret af eksperter.

Blå blok modtog 100 gange så meget som rød blok
Ses der i første omgang på støtten fra virksomheder, foreninger, fonde mm., så står det hurtigt klart, at blå blok sejrer massivt. Blå blok modtog i alt knap 10 millioner i støtte i 2013. Der er dog stor forskel inden for blokken.

De Konservative er klar topscorer, både i når det kommer til det absolutte beløb, og når det gælder støttens størrelse som andel af de samlede indtægter, hvor partiet henter en tredjedel fra private sponsorer. Hos Liberal Alliance udgør bidragene knap en fjerdedel, mens de hos Venstre udgør knap 10 procent. Dansk Folkeparti modtager som eneste parti i blå blok ikke støtte i et nævneværdigt omfang.

De Radikale har modtaget støtte på knap 1,7 millioner kroner, mens de tre partier i rød blok kun modtaget støtte på 100.000 kroner. Udelader vi de Radikale af regnestykket, har blå blok altså modtaget 100 gange så meget som rød blok.

ØKONOMISK_BIDRAG_TIL_PARTIERNE_FRA_virk_fore_fond_mm

 

Faktiske tal: V 3.557.638; LA 2.120.000; K 4.077.928; DF 80.504; RV 1.688.018; S: 100.000; SF 0, Enh. 0.

 

Det er heller ingen overraskelser i at se Saxo Bank som sponsor for Liberal Alliance og Finansrådet som sponsor for Venstre. Trods tidligere kritik modtog De Konservative igen støtte fra tobaksindustrien.

Stor rundhåndethed hos DA og DI
To gamle kendinge, nemlig Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, der går igen i de blå regnskaber. DA giver til alle partier, inklusiv Radikale, mens DI giver til alle med undtagelse af DF. Det er heller ingen overraskelser i at se Saxo Bank som sponsor for Liberal Alliance og Finansrådet som sponsor for Venstre. Trods tidligere kritik modtog De Konservative igen støtte fra tobaksindustrien.

Venstre modtager som en del af sin støtte penge fra Den Liberale Erhvervsklub. Her samles penge ind fra bidragsydere, som så gennem klubben gives videre til partiet. Dermed bliver det muligt at omgå reglerne, idet den enkelte bidragsyder ikke længere behøver at registrere sig, men kan dække sig ind bag erhvervsklubben. Da Venstre ikke offentliggør beløb på bidragene, er det ikke muligt at slå fast, hvor mange penge der kanaliseres til partiet på denne måde.

De Radikale er som eneste parti sat beløb på tilskuddene, nemlig 237.000 fra Hermod Lannungs Fond, 100.000 fra DI og 500.000 fra DA.

Socialdemokraterne offentliggør som eneste bidragsyder med beløb over 20.000 kroner Fødevareforbundet NNF. Partiet oplyser desuden, at man har fået stillet mødelokaler til rådighed hos Dansk Metal.

 

Partistøtte fra virksomheder og erhvervsorganisationer, 2013

V LA K DF RV
Dansk Arbejdsgiverforening X X X X X
DI - Dansk Industri X X X X
Dansk Erhverv X
Den Liberale Erhvervsklub X
Provinsindustriens Arbejdsgiverforening X X
Finansrådet X
Kopenhagen Fur X
Saxo Bank A/S X
Mads Eg Gensmann, London X
Aakjær Gods X
Tobaksindsutrien X
Fonden af 28. maj 1948 X
C-business X
Hermod Lannungs Fond X

 

Folketingsmedlemmer og ministrer finansierer rød blok
Ses der på bidrag fra enkeltpersoner, ser billedet noget anderledes nu. Nu er det rød blok, som får flest penge ind. Bidragene fra enkeltpersoner er dog væsentlig mindre end bidragene fra virksomheder og foreninger.

Resultatet skyldes først og fremmest, at alle tre partier i rød blok gør brug af partiskat, hvor folketingsmedlemmer og ministre betaler en procentdel af deres løn til partiet.

Hos SF og Enhedslisten udgør bidragene et betydeligt tilskud til partiernes økonomi, da de står for over 10 procent af indtægterne, mens de praktisk talt er ikke-eksisterende hos Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Resultatet skyldes først og fremmest, at alle tre partier i rød blok gør brug af partiskat, hvor folketingsmedlemmer og ministre betaler en procentdel af deres løn til partiet. Hos Enhedslisten betalte hver af de 11 folketingsmedlemmer således 91.816 kroner i partiskat.

Hos SF betalte partiets daværende ministre helt op til 160.000 kroner i partiskat, mens de menige folketingsmedlemmer betalte omkring 33.000 kroner. Hos Socialdemokraterne spyttede alle ministre over 20.000 kroner i partikassen.

ØKONOMISK_BIDRAG_TIL_PARTIERNE_FRA_ENKELTPERSONER

 

Faktiske tal: V 1.139; LA 318.401; K 1.169; DF 0; RV 975.523; S 1.223.000; SF 1.433.217; Enh: 2.157.611.

 

Offentlig støtte stadig den klart største indtægt
Den offentlige støtte fra staten er fortsat den klart største indtægtskilde for de politiske partier. Folketingets otte partier modtog således i 2013 tilsammen over 200 millioner kroner i direkte støtte. Pengene fordeles mellem partierne på baggrund af antallet af stemmer ved det seneste folketingsvalg.

Hos alle partier udgør den offentlige støtte den klart største post på indtægtssiden. For alle partier udtagen De Konservative og Enhedslisten udgør den offentlige støtte endda over halvdelen af indtægterne.

Den sidste store post blandt partiernes indtægter er de penge, som partierne får ind i kontingenter fra medlemmerne. Også her er der betydelig forskel mellem partierne. Umiddelbart betyder flere medlemmer jo også flere kontingentkroner. Men hvor Venstre med 43.530 ”kun” henter 3,7 millioner ind på kontingentsiden, så bidrager Enhedslistens 9000 medlemmer med 5,8 millioner kroner.

De Radikale også økonomisk tungen på vægtskålen
Opgøres partiernes samlede indtægter, som de fremgår af regnskaberne, så afhænger styrkeforholdet mellem de to blokke af, hvordan De Radikale tælles med i opgørelsen.

Det overorede billede er altså, at blå blok vinder stort, når det kommer til tilskud fra virksomheder, foreninger og fonde. Rød blok kompenserer ved at hente penge ind gennem bidrag fra enkeltpersoner de ved at beskatte folketingsmedlemmer og ministre, og ved at hente højere bidrag fra medlemskontingenter.

Det bliver spændende at følge den kommende tids debat om partistøtteregler. Der er ingen tvivl om, at krav om mere åbenhed for private donationer først og fremmest vil være en udfordring for blå blok, der baserer et betydelig del af sine indtægter på donationer fra erhvervslivet.

partiernes_samlede_indtægter

 

Faktiske tal: V 36.556.911; LA 8.902.728 ; K 12.084.030; DF 15.846.242 ; RV 15.267.391; S 36.895.000; SF 13.657.371; Enh. 15.479.812; Blå blok i alt 73.389.911; Rød blok i alt (eksl. RV) 66.032.183; Rød blok i alt (inkl. RV) 81.299.574.


Kommentarer fra Facebook