Rød blok rykker 6800 børn ud af fattigdom

Selvom tilskuddet til fattige børnefamilier løfter flere tusinder ud af børnefattigdom, så raser borgerlige politikere.
Regeringen og dens støttepartier blev tirsdag enige om give et midlertidigt kontant tilskud til de fattigste børnefamilier. Tilskuddet skal gives til børnefamilier ramt kontanthjælpsloftet og til indvandrerfamilier på integrationsydelse.

Beregninger fra den borgerlige-liberale tænketank Cepos viser, at tilskuddet løfter flere tusind børn ud af børnefattigdom. Tænketankens beregninger peger på, at 6.800 børn vil blive hevet op over fattigdomsgrænsen som følge af børnetilskuddet. I dag lever 64.500 børn i fattigdom, defineret ud fra Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse.

At rød blok nu vil fordele 250 millioner kroner mellem 28.000 af de fattigste danske børn og deres familier, vækker dog harme i blå blok. Venstrefolk kalder det “et urimeligt budskab til de hårdtarbejdende danskere” og mener, at regeringen “belønner folk for ikke at gå på arbejde”.

Imens både Dansk Folkepartis tidligere og nuværende formand, Pia Kjærsgaard og Kristians Thuelsen Dahl, beskylder regeringen for løftebrud.
 

Indfrier valgløfte 

I det forståelsespapir, som gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister, står det dog sort på hvidt, at regeringen vil “bekæmpe børnefattigdom”. Ligesom S-formanden flere gange har lovet at skærme børnene af i de fattigste familier.

Og i forhold til den ambition, fastslår nye beregninger fra Cepos, at tilskuddet batter noget.

Men der er ingen tvivl om, at det her vil føre til, at færre børn vil leve under fattigdomsgrænsen

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet) har man endnu ikke lavet beregninger over aftalens betydning for antallet af fattige børn.

“Men der er ingen tvivl om, at det her vil føre til, at færre børn vil leve under fattigdomsgrænsen. Det kommer til at have en betydelig effekt, fordi initiativet netop er målrettet mod de børn, der lever i familier, som har meget få penge,” siger direktør i AE-rådet, Lars Andersen, til Netavisen Pio.

Hos Red Barnet mener generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen, ikke, at tilskuddet er nok, men det går den rigtige vej.

“Vi synes, at retningen er rigtig, og det er virkelig godt, at der endelig sker noget for de mest økonomisk trængte børn, og at det sker nu," siger hun til Fyens.dk.

1.600 til enlig mor med to børn

Om Cepos’ tal  - som AE-direktøren betegner som et “sjusment” - er lavt eller højt sat, kan Lars Andersen ikke svare på, før AE-rådet har haft mulighed for at dykke ned i tallene. Sådanne beregninger kræver ifølge Lars Andersen omfattende gennemgang af registerdata.

Cepos har endnu ikke offentliggjort, hvordan de er kommet frem til tallet

Hvordan Cepos når frem til, at det netop er 6.800 børn, der løftes over fattigdomsgrænsen, vil Cepos ikke oplyse til Netavisen Pio. Cepos har endnu ikke offentliggjort, hvordan de er kommet frem til tallet, men bekræfter dog selve tallet over for Netavisen Pio.

Beskæftigelsesministeriet har ikke lavet beregninger på aftalens betydning for børnefattigdommen. Ministeriet henviser til beregninger, der viser, at en enlige på kontanthjælp med to børn i gennemsnitligt vil få 1.600 kroner ekstra om måneden.
 

Fakta om midlertidigt børnetilskud
  • Det månedlige børnetilskud udgør 700 kr. pr. barn pr. måned for forældre på de laveste ydelser, 600 kr. pr. barn af enlige pr. måned og 550 kr. pr. barn pr. måned for de øvrige i målgruppen.

  • Derudover får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt uafhængigt af antallet af børn. Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14 år. Det vil f.eks. betyde, at en enlig mor på kontanthjælp med to børn i alderen 0-14 år vil kunne få op til 1.850 kroner ekstra skattefrit om måneden.

  • Det midlertidige børnetilskud er skruet sammen på en måde, så man ikke kan få mere i ydelse, end man kunne før kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen blev indført af den tidligere Venstre-regering.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

“Det skal kunne betale sig at arbejde”

På arbejdsudbuddet vil aftalen medføre et reduceret arbejdsudbuddet svarende til 260 fuldtidsbeskæftigede personer. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet til Berlingske.

Det skal åbenbart ikke kunne betale sig at arbejde, når ydelserne nu sættes op

Tilskuddets effekt på folks motivation til at få et arbejde, bekymrer flere i oppositionen.

“Det skal åbenbart ikke kunne betale sig at arbejde, når ydelserne nu sættes op,” lyder kritikken fra Venstres næstformand i Finansudvalget Torsten Schack på twitter.

“Hysterisk” debat om arbejdsudbud

Ifølge Lars Andersen betyder ministeriets beregninger om arbejdsudbud dog ikke, at tilskuddet har nogen nævneværdig betydning for, hvor mange hænder, der er til rådighed på det danske arbejdsmarked.

Derfor er det en hysterisk debat, at sætte aftalen ind i en arbejdsudbuds-sammenhæng

“Det er et uendeligt lille tal. 260 fuldtidsbeskæftiget er så få, at det er tæt på nul. Det betyder i realitet, at det ikke har nogen effekt,” siger han og fortsætter: 

“Derfor er det en hysterisk debat, at sætte aftalen ind i en arbejdsudbuds-sammenhæng.”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtaler til Berlingske, at det negative afkast på udbuddet af arbejdskraft, der følger af aftalen, “er helt ude i marginalerne”.

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Hvad bruger vi andre ikke af penge, når vi går ud og spiser en god frokost eller middag. Det er så småligt at skabe sig i blå stue. Det betyder virkelig meget for de enlige mødre m.m. Det er politik når det er dummest.

Synes det er fint at fattige børn tilgodeses, men hvordan sikrer man at det i virkeligheden er børnene der får gavn af pengene. Er det noget man bare håber på.