Annonce

Røde angriber K-profil: Ramt af valgkuller

Konservativ politiker ironiserede over forslag om øget fagforeningsfradrag. Det fik en masse røde til tasterne.
Regeringens forslag om at hæve fradraget for kontingenter til fagforening og A-kasse er ikke populært hos borgerlige politikere - og slet ikke hos den konservative finansordfører Rasmus Jarlov.

Jarlov har på Twitter delt et opslag fra Skatteministeriet, hvor skatteminister Jeppe Bruus (S) forklarer tankegangen bag forhøjelsen af fagforeningsfradraget:

”Danmark bliver rigere, når vi har et stærkt og sammenhængende arbejdsmarked, hvor danskerne føler sig trygge, tør tage chancer og tænke nyt. Det er fagforeninger og a-kasser en helt central del af,” skriver Jeppe Bruus.

placeholder

 

Direkte afkast

Det budskab udløser en sarkastisk kommentar fra Rasmus Jarlov, som skriver, at forslaget om forhøjet fradrag giver fagbevægelsen et ”direkte afkast” af sin støtte til S-regeringen.

”Støtten til Socialdemokratiet er en god investering for fagbevægelsen med et meget direkte afkast,” skriver Rasmus Jarlov.

placeholder

 

Meldingen fra den konservative politiker har de seneste dage udløst en lang række kommentarer på Twitter.

Blandt andet fra den socialdemokratiske folketingskandidat Thomas Skriver, som spørger Rasmus Jarlov, hvor stor en del af virksomheders kontingent til arbejdsgiverforeninger, der udløser fradrag i skatten.

”Hvor meget af deres medlemskab kan en arbejdsgiver trække fra? Mener du ikke at den danske model bør styrkes mest muligt? Det var ellers mit indtryk. Eller har valgkampskulleren ramt dig?” lyder spørgsmålet fra Thomas Skriver.

placeholder

 

Samme spørgsmål - plus et korrekt svar - kommer fra Peter Bøgh Kjærulff, der er formand for 3Fs byggegruppe i Frederiksborg.

”Hvis vi absolut skal snakke afkast, så er +1000 kr. til fagforeningsmedlemmerne et væsentlig ringere afkast end de 100% i skattefradrag eks. Dansk Industri-medlemmer får,” skriver Peter Bøgh Kjærulff.

placeholder

 

Fuldt fradrag for virksomheder

Netavisen Pio har tidligere beskrevet, hvordan virksomheder har ret til at trække den fulde udgift fra for kontingent til arbejdsgiverforeninger, hvilket står i kontrast til, at der er loft over, hvor meget kontingent lønmodtagere kan trække fra i skat, nemlig maksimalt 6.000 kroner årligt.

Loftet blev indført i 2010 af den daværende borgerlige regering under ledelse af Lars Løkke Rasmussen. Det er det loft, som S-regeringen nu vil hæve til 7.000 kroner.

Kort før jul foreslog de konservative i øvrigt at sænke fradraget for det faglige kontingent til 3.000 kroner.

Det kan du læse mere om her.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den form for misundelse man lider under i den borgerlige lejr er den værste form for misundelse der findes. Nemlig den hvor man misunder dem der har mindre end en selv.

https://piopio.dk/fagforeninger-skal-paa-sultekur-mens-arbejdsgiverne-sk...

Hvis de borgerlige havde magt som de har agt, så blev Danmark verdens mest ulige land. Og selvom de ikke har magten i øjeblikket, så stiger uligheden støt. De rigeste og den øverste del af middelklassen gnider sig i hænderne og griner hele vejen hen til banken, mens de fattigste tæller småmønterne i deres pung.

Rasmus Jarlov er så langt inde i valgkampen, at han jo næsten burde diskvalificeres for tyvstart.

hvorfor binder man ikke fagforeningsfradraget ind med samme værdi for arbejdsgiverne, som for det antal arbajdstagere de organiserer. JEG SPØRGER BARE så er der ingen der skal råbe af de andre

Uden de røde partier og særligt fagforeningerne ville en som Rasmus Jarlov arbejde i kartoffelmarkerne eller på fabrik 60 timer om ugen uden ferie og nævneværdi løn, som forholdene var for stort set alle almindelige mennesker i Danmark før røde partier og fagforeningerne fik sat sig igennem med den rå magt der var nødvendig. Og som fortsat er nødvendig for almindelige mennesker at udøve organiseret gennem, igen, rød politik og fagforeninger - Hvis ellers de almindelige mennesker vil have deres del af kagen for fremtiden. Den andel af kagen begynder alt alt for mange bare at tage for givet. Men det er den ikke. Hvis Det Blå Svindlerhold får lov, rager de ALT til sig. Tilbage står du med intet.

Det glemmer de her "self-made" mennesker fra Det Blå Svindlerhold.

Uden fagbevægelsen og den politiske bevægelse omkring den, især Socialdemokratiet, ville vi ikke have de fem-seks ugers ferie, vi har i dag. I lande, hvor fagbevægelsen står svagt, for eksempel i USA, har man stadig ikke lovmæssig ret til ferie.

Du kan ikke stole på Det Blå Svindlerhold.

I et almindeligt regnskab kan man fratrække alle udgifter, der vedrører virksomheden og dens indtægter. Det er egentlig mærkeligt, at man ikke synes, der skal gælde samme regel for lønmodtagere.

han er jo også kun en profil og egocentrisk