☰
☰
Annonce
Røde partier vil gøre det billigere at arve for de mange – dyrere for de få
En samlet opposition vil gøre det billigere at arve mindre beløb. Til gengæld skal det være dyrere at arve de helt store formuer
Med Socialdemokratiet i spidsen lægger en samlet opposition op til ændringer af arveafgiften, så det bliver billigere at arve mindre beløb, mens afgiften på at arve store summer, samtidig bliver dyrere.
Alle partier i blå blok, også Dansk Folkeparti, afviser.
Formålet med forslaget er at bidrage til en større grad af lighed og retfærdighed, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til Berlingske.
”Vi ser, at uligheden er stigende på verdensplan, hvilket i høj grad skyldes, at kapitalen og formuen koncentreres på stadig færre hænder.
Til gengæld har I som avis (Berlingske, red.) beskrevet situationer, hvor en helt almindelig familie med en helt almindelig indkomst arver et lille sommerhus, men ikke kan beholde det. Det er vi med på at lave om,” siger hun.
I dag skal man betale arveafgift på 25 procent af alt hvad man arver over 289.000 kroner, men Socialdemokratiet vil hæve det loft, mod så i stedet at indføre en progressiv beskatning af arv på beløb over ”nogle millioner kroner”.
Selvom partiet ikke vil sætte konkrete beløb på, så er ambitionen, at regnestykket samlet set skal gå i nul.
Røde partier bakker op
Socialdemokratiets forslag får opbakning fra alle de øvrige partier i rød blok.
Alternativets Caroline Magdalena Meier kalder det ”en fremragende idé”,
Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted er også positiv, men havde dog gerne set at ændringen, samlet set, gav et plus i statskassen, som man i stedet kunne bruge til mere velfærd.
Også SF og Radikale bakker op, og derfor er rød blok samlet.
Blå blok kalder det urimeligt
Det er ikke kun de røde partier, der står samlet i denne her sag. Det gør de blå partier også, ikke mindst fordi Dansk Folkeparti har skiftet holdning.
Før sommerferien sagde Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til Netavisen Pio, at Dansk Folkeparti klar til at drøfte ændringer i arveafgiften i form af eksempelvis højere bundfradrag, dog på én klar betingelse: ”Vi siger bare helt grundlæggende, at det skal være finansieret. Det må ikke gå ud over velfærden, det her.”
Socialdemokratiets lægger op til, at ændringen går i nul, og derfor vil det ikke gå ud over velfærden. Alligevel afviser Kristian Thulesen Dahl Socialdemokratiets forslaget, men åbner alligevel op for at ændre arveafgiften.
”Men hvis andre har et ønske om at lave om på det nuværende system og fremlægger konkrete forslag, så tager vi konkret stilling til dem,” siger han til Berlingske.
Hos Liberal Alliance kalder finansordfører Joachim B. Olsen forslaget både uacceptabelt og usagligt.
”Det er uacceptabelt og usagligt, at de ret få mennesker, der arver større formuer, skal betale. Der er i forvejen tale om en urimelig skat, og den bliver ikke mindre urimelig af det her forslag,” siger han til avisen.
Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, afviser forslaget, fordi hun mener det er en ny millionærskat.
De rigeste arver mest
Der er en stor social ubalance i hvem der arver. Dem, der arver mest, har som oftest selv største formuer.
Således har børnene af de ti procent med de højeste efterladte nettoformuer selv en gennemsnitlig nettoformue på knap 1,8 millioner kroner, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De efterladte, der står til at dele en arv på omkring 5 millioner kroner, har altså selv allerede en nettoformue på 1,8 millioner kroner, før de arver.
Omvendt ser det ud for de fattigste. Børnene af de ti procent med de laveste efterladte nettoformuer har i gennemsnit en nettoformue på under 200.000 kroner. Det er altså de efterladte, som enten ingen arv får fra forældrene, eller som ligefrem modtager en gæld.
I 2017 fik staten ifølge Berlingske 4,5 milliarder kroner ind i afgifter på arv og gaver.
Flere artikler om emnet
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
