Ros til udspil: “Længe siden, vi har haft et så ambitiøst politisk projekt"

Fagbevægelsen roser regeringens satsning på uddannelse i udspillet “Danmark kan Mere III”, men savner fokus på erhvervsuddannelser
Foto: FOA
Mona Striib, forbundsformand i FOA
Regeringen præsenterede mandag tredje del af sin reform-pakke ‘Danmark kan mere’.

Og fra landets fagforbund er der opbakning til regeringens ambition om styrket uddannelse. Men de faglige organisationer spejder forgæves efter en plan for at gøre noget for at skaffe mere arbejdskraft i de traditionelle håndværks- og industrifag.

Den rigtige diagnose på problemerne

Danmarks næststørste fagforbund HK Danmark roser regeringens udspil for at give den rigtige diagnose på problemerne.

Men medicinen er forkert, lyder det fra HK-formand Anja C. Jensen.

Hun bakker op om at kanalisere flere midler til velfærdsuddannelserne og de erhvervsrettede uddannelser, men forslaget om en ny fire-årig kandidatuddannelse falder ikke i god jord.

HK-Formanden ærgrer sig over, at regeringen lægger op til at gøre en stor del af universitetsuddannelserne kortere og mere erhvervsrettede - et forslag som stammer fra regeringens Reformkommission.

“Hvad er det de 4-årige kandidater skal kunne tilføre arbejdsmarkedet, som de erhvervsrettede uddannelser ikke kan levere?” spørger Anja C. Jensen.

Styrk det system, vi har

“For mange unge tager lange universitetsuddannelser inden for fag, de har svært ved at finde beskæftigelse inden for, samtidig med at der mangler arbejdskraft inden for andre fag. Vil man have flere unge med en erhvervs- eller professionsrettet, videregående uddannelse skal man styrke det system vi allerede har – professionshøjskolerne og erhvervsakademierne – i stedet for at skabe et nyt system på universiteterne,” siger Anja C. Jensen.

Hos Dansk Metal peger man på, at den kommende reform ikke løser problemet med at skaffe arbejdskraft til den grønne omstilling.

For mange unge tager lange universitetsuddannelser

“Det er nødvendigt med en reform af uddannelsessektoren i Danmark – både på de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne,” siger Kasper Palm, der er forbundssekretær med ansvar for uddannelse i Dansk Metal.

“Det er ikke nok at beslutte sig for, at man gerne vil bygge en masse vindmøller og opsætte varmepumper, hvis man ikke også sørger for, at der er hænder til at lave det. Derfor bliver politikerne nødt til meget tydeligt at prioritere erhvervsuddannelserne,” lyder det fra Kasper Palm, som peger på, at der alene inden for Industriens Uddannelser brug for 116.000 flere faglærte, hvis Danmark skal nå 70 procents målsætningen for CO2-udledning i 2030.

Pædagogerne vil have mere i løn

Pædagogernes fagforening BUPL roser regeringens oplæg til trepartsforhandlinger for at løse manglen på pædagoger og at gøre noget ved pædagogernes lønefterslæb.

”Jeg er glad for, at regeringen har lyttet. Vores velfærd og børnelivet er dybt afhængige af, at politikerne tager ansvar for at gøre det langt mere attraktivt at blive og være pædagog. Det handler om højere løn, bedre arbejdsvilkår og en styrket pædagoguddannelse,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Pædagoger ligger helt i bund

”Pædagoger ligger helt i bund i forhold til andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Og vi kommer ikke udenom at gøre noget ved det, hvis vi skal tiltrække nye pædagoger og fastholde dem, vi allerede har,” siger pædagog-formanden, som ikke kan få øje penge til et gedigent løft af pædagoguddannelsen i regeringens plan.

Ambitiøst politisk projekt

I det store offentlige fagforbund FOA er der til uforbeholden ros til ambitionerne i regeringens velfærdsudspil, som skal styrke rekrutteringen, hæve lønnen og forbedre de ansattes arbejdsvilkår.

Forbundsformand Mona Striib roser især regeringen for at gøre mere for at fastholde og tiltrække medarbejdere til ældre- og børneområdet, hvor velfærden udfordres af et stigende antal ældre og børn.

“Det er længe siden, vi har haft et så ambitiøst politisk projekt, hvor fokus er at sikre kernevelfærden. Det er der brug for. For velfærden er allerede under et voldsomt pres, og det vil kun blive værre.”

Sikre tid til nærhed og muligheder for at bruge sin faglighed

“Vi skal finde løsninger i forhold til fastholdelse og rekruttering. Og vi skal sikre tid til nærhed og muligheder for at bruge sin faglighed til at hjælpe borgerne,” siger Mona Striib, som bakker op om ambitionen om at sikre velfærdsmedarbejderne bedre tid hos borgerne.

“Vi skal væk fra det system, hvor en autoriseret social- og sundhedsassistent eksempelvis først skal ansøge kommunen om en rollator til Fru Olsen, hvis hun observerer, at Fru Olsen er dårligt gående. For mens der går en hulens tid og ressourcer med bureaukrati og dokumentation, risikerer vi, at Fru Olsen falder og brækket benet,” lyder det fra Mona Striib.

Flere faglærte er “afgørende”

I fagbevægelsens paraplyorganisation, FH, er der også positive toner.

FH ser det som positivt, at regeringen vil investere i uddannelserne til for eksempel lærer, sygeplejerske og pædagog.

I samme åndedrag kalder FH det “afgørende”, at der investeres i at uddanne flere faglærte.

“Erhvervsuddannelser har været underprioriteret både politisk og økonomisk alt for længe, og det går ud over kvaliteten af uddannelserne. Det er både et svigt af de unge, som har valgt den faglærte vej, og så kan det helt afholde nogle fra at vælge uddannelserne til. Derfor er det afgørende, at erhvervsuddannelserne får et tiltrængt løft,” siger FHs formand Lizette Risgaard.

Erhvervsuddannelser har været underprioriteret

Hun mener til gengæld, at regeringens plan om at halvere studietiden på en række videregående uddannelser risikerer at kollidere med behovet for at få studerende ind på de allerede eksisterende erhvervsakademier og professionshøjskoler.

”Lad os derfor sikre, at flere unge mennesker vælger denne vej frem for universiteterne. Det skal blandt andet ske ved at investere i erhvervsakademi- og professionsuddannelserne, så de bliver endnu mere attraktive, frem for at oprette nye uddannelsesveje på universiteterne,” siger Lizette Risgaard.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hvordan kan der mangle faglærte, når 20 procent af alle unge mellem 16-29 år i Danmark er udlændinge og efterkommere, hvoraf 27,2 procent hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. BEU alm. del - svar på MFU spm. 61 (samling 2021-22)?

Hvorfor tvinger man dem ikke i beskæftigelse, i stedet for at forsørge dem passivt hele deres ungdom?

Hvis bare du ville lade være med at lyve sådan!

"Pr. 1. januar 2022 er der i alt 847.041 indvandrere og efterkommere i Danmark, som svarer til 14,4 pct. af den samlede befolkning. 534.731 personer har oprindelse i ikke-vestlige lande, heraf har 288.406 personer oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet."

https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/INTEGRATION-STATUS-OG-U...

Andelen af muslimske (det er jo dem du hader sådan) ligger på 4,9% af den danske befolkning.

Pas på med det had du så gladeligt lægger for dagen, det kan gå galt bare se på Tyskland i 30erne og første halvdel af 40erne.

“Hvad er det de 4-årige kandidater skal kunne tilføre arbejdsmarkedet, som de erhvervsrettede uddannelser ikke kan levere?” spørger Anja C. Jensen.

Nu er der jo ikke blevet sat navn på det, der skal forkortes. Vi ved kun, at det er indenfor de humanistiske og samfundsfaglige områder, og det er jo også der, den helt store jungle er vokset op med stribevis af uddannelser, som ingen eller kun få efterspørger.
Så hvis min formodning er korrekt, vil det i værste fald bare betyde, at de pågældende kun bruger 4 år i stedet for 5 på at tilbyde ingenting eller tæt på.

Godt synspunkt Thor
.

Annonce