Landets premierminister Mark Rutte og hans liberale parti VVD vandt valget og hans regering fortsætter. VVD, der politisk kan sammenlignes med Venstre, blev valgets største parti.

Dermed kan Rutte danne regering for fjerde gang, siden han blev premierminister tilbage i 2012.

Folkepartiet fik opbakning fra 22 procent af vælgerne. En lille fremgang i forhold til valget for tre år siden.

Valgets nummer to, og partiet der fik mest fremgang ved valget, er Ruttes koalitionspartner i partiet D66, der fik 14,8 procent af stemmerne.

Partiet, med udviklingsminister Sigrid Kaag, undgik dermed den triste skæbne som oftest har været forbundet ved at gå i regering med Rutte. En fremgang der blev fejret med dans på bordet af partilederen.

Det kristen-konservative CDA, som har været det tredje parti i regerings-trekløveret, måtte til gengæld notere sig en lille tilbagegang. Det forventes at CDA nu træder ud af regeringen, men indtræder i en rolle som parlamentarisk grundlag.

Mark Rutte har tilkendegivet, at han helst vil have at CDA fortsætter i regeringen - både fordi så har regeringen flere mandater i ryggen og så kan han også spille de to partier ud mod hinanden - mens CDA-leder Wopke Hoekstra vil gerne have en pause fra ansvarets åg til at genopbygge tilliden til det gamle folkeparti, der i mange år var toneangivende i hollandsk politik.

Højrefløj atomiseret

De hollandske vælgere sammensatte nok så opsigtsvækkende det mest atomiserede parlament i mands minde. Uden nogen spærregrænse lykkedes det hele 17 partier at få en plads i parlamentet i hovedstaden Haag.

Det betyder, at der i det nye parlament er partier for en hver smag, med mindre man kan lide dem store: Der er to-tre udgaver af de radikale, tre højrefløjspartier til de indvandrer kritiske, tre kristen-konservative partier til de troende, to indvandrerpartier, hvis man er den slags. Og selvfølgelig er der også blevet plads til et parti for dyrene og et for bønderne.

Højrefløjen har i mange år stået stærkt i Holland, og den blev både styrket og splittet onsdag.

Geert Wilders, der i mange år har været den mest kendte hollandske politiker, stod endnu engang i spidsen for Frihedspartiet, PVV, som gik en smule tilbage og fik knap 11 procent af stemmerne.

Men der er trængsel på den hollandske højrefløj, hvor også partiet Forum for Demokrati (FvD) og JA21, der er en udbrydergruppe af netop FvD, kom ind.

Samlet set gik den yderste højrefløj et par procent frem, men det er tvivlsomt, om det kan omsættes til megen politisk indflydelse i de kommende år, hvis VVD og D66 går i regering sammen. Thierry Baudet, der er leder af FvD, har også spillet muligheden for en ren højreregering, bestående af VVD, CDA, Geert Wilders PVV og hans eget.

Den model er der dog ikke mange observatører af hollandsk politik, der tror på.

Venstrefløj i knæ

Mens der altså var fremgang til både de liberale midterpartier og til højrefløjen, måtte den hollandske venstrefløj til gengæld notere sig en ordentlig vælgerlussing.

Den unge, grønne politiker Jesse Klaver, der var valgets store vinder for fire år siden, måtte tidligt på aftnen konstatere, at det går op og ned i politik.

Hans parti, GroenLinks, måtte aflevere halvdelen af de mandater partiet fik ved det sidste valg, hvor især klimadagsordnen fyldte meget. Mange af de unge, der sidste gang stemte på GroenLinks, skiftede til D66 eller Volt, der er et grønt, social-liberalt, europæisk parti, der er mest udbredt i netop Holland.

GroenLinks fik 5 procent.

Også Socialistpartiet, der er SF’s søsterparti, gik tilbage fra 9 til 6 procent.

Socialdemokraterne stadig et lille parti

Socialdemokraterne i PvdA havde håbet på at få et lille comeback efter at partiet blev nærmest udslettet ved valget i 2017, hvor de hollandske socialdemokrater gik fra 38 til 9 mandater.

Men håbet blev ikke indfriet. PvdA fik igen 5,7 procent af stemmerne. Præcis det samme som for fire år siden.

Problemerne for de hollandske socialdemokrater er mange. Dels er de blev fanget i en art løftebrudsdiskussion, da de deltog i Rutte-regeringen fra 2012 til 2017, hvor de tog ansvaret for en masse af Ruttes økonomiske, borgerlige reformer.

En situation ikke ulig den som deres partifæller i Tyskland, SPD, har gennemlevet.

Desuden har et forsøg på at stramme udlændingepolitikken gjort, at mange af partiets traditionelle vælgere i indvandrermiljøet er skiftet til partiet DENK.

Pensionisterne, en anden socialdemokratisk kernevælger-gruppe, har deres eget parti Plus50, og ved dette valg har en bonde-borgerbevægelse i det nordlige Holland også gjort et indhug i vælgerskaren. Læg dertil at det bare ikke er hipt at stemme på arbejderpartiet i storbyerne.

En nær allieret

Holland er en af Danmarks nære allierede på den globale scene, og det samarbejde ændrer valgresultatet nok ikke alverden på. Danmark og Holland er tætte i EU, hvor de to lande blandt andet var en del af den “sparebande”, der sidste år forsøgte at lægge låg på stigningen i EU’s budget.

Danmark og Holland er oftest også på samme side i sikkerhedspolitiske spørgsmål i NATO.