Og en weekend, der i en optimal socialdemokratisk situation, burde have handlet om underbetaling og social dumping kom altså til at handle om Trine Bramsen.

I sidste uge var der to historier, som havde socialdemokratisk afsender. Den ene handlede om, at Liberal Alliance brugte et fynsk gartneri, der er notorisk berygtet som en dårlig arbejdsgiver, der importerer og underbetaler østeuropæisk arbejdskraft. Den anden historie handlede selvfølgelig om det blogindlæg som Socialdemokraternes Trine Bramsen havde skrevet til hjemmesiden Version2.

Den første historie er der nok de færreste - udover de mest hardcore politiske nyhedsjunkier der kun huske, men vis en helt almindelig politisk interesseret dansker et billede af en hvid tennissok og straks vil vedkommende vide hvad det hentydes til.

Reaktionerne på Trine Bramsens indlæg var ret voldsomme, taget i betragtning af, at det absolut var et indlæg i den lette sommergenre. Indrømmet, det er absolut ikke er hele sandheden om danske IT-folk og programmører, at de er utiltalende og bare sidder foran deres computer, alt imens de drikker cola og spiller World of Warcraft iført hvide tennissokker i sandalerne. Langtfra.

Siden Trine Bramsen skrev sit indlæg er der skabt en anonym Facebook-gruppe som vil have hende fjernet som partiets IT-ordfører og fra kollegaen Pernille Rosenkrantz-Theil fik hun at vide, at det hun havde skrevet var noget ”elitært crap”.

Det måske mest interessante var, at det var fra venstrefløjen og ikke mindst fra Trine Bramsens egne partifæller, at kritikken var hårdest. De borgerlige behøvede ikke engang at skubbe på, men kunne bare læne sig tilbage og more sig, imens de virtuelle piskeslag lystigt haglede over Bramsens rygsøjler.

Og en weekend, der i en optimal socialdemokratisk situation, burde have handlet om underbetaling og social dumping kom altså til at handle om Trine Bramsen.

Det giver anledning til at spekulere lidt over hvad der gør, at Bramsen på den måde får med riven. Ingen kan vel være i tvivl om at hendes egen linje som partitoppens bulldog, bærer en stor del af ansvaret for den manglende lyst fra kollegerne til at bakke hende op – eller til bare at holde deres mund. Der var nok nogen der mente det var payback-time. For andre er det måske en måde at få luft for frustrationerne over fortsat manglende kurs/dårlige målinger/ikke opfyldte personlige ambitioner.

Men hele denne situation afslører måske også et mere grundlæggende problem for Socialdemokraterne, nemlig at interessen for at dunke hinanden oven i hovedet, nogle gange overskygger interessen for at angribe de borgerlige.

Længere ude på venstrefløjen har Bramsen længe været i ”bad standing” pga. sine udmeldinger omkring at de indvandrerbøller, der stormede en skadestue i Odense, burde rejse hjem. Så her har der også været interesse for at gøre et lille regnskab op.

Men hele denne situation afslører måske også et mere grundlæggende problem for Socialdemokraterne, nemlig at interessen for at dunke hinanden oven i hovedet, nogle gange overskygger interessen for at angribe de borgerlige.

Der er to lektier i det her for alle involverede socialdemokrater: Et) Trine Bramsen bør være bedre til at forstå og imødekomme hendes partifællers frustration over elendige målinger og manglende strategi. Folk glemmer ikke så let, når de bliver beskyldt for at være feje eller begå partiskadelige virksomhed. To) Hendes partifæller bør blive bedre til at rette skytset mod de borgerlige. Så kan det være Socialdemokratiet vinder på er tidspunkt.