S-borgmester kritiserer reform: "Synd for de unge"

Frygter at studerende på kortere kandidatuddannelser vil bukke under for øget pres. Politisk ordfører er ikke bekymret.
Foto: Socialdemokratiet
Sophie Hæstorp Andersen (S), overborgmester i København
Regeringens forslag til en ny reform af universitetsuddannelserne er synd for de unge og synd for erhvervslivet.

Det mener i hvert fald Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S).

Det skriver hun på sociale medier.

Sophie Hæstorp Andersen får opbakning fra sine tre socialdemokratiske borgmesterkolleger i universitetsbyerne Aarhus, Odense og Aalborg.

Uddannelsesreformen, som skal gøre universiteterne mere målrettede erhvervslivet, blev præsenteret torsdag i den her uge, og indeholder blandt andet et forslag om at halvere studietiden på op imod halvdelen af kandidatuddannelserne.

Risikerer større pres

Det, der er synd for de unge universitetsstuderende, er, at de kan blive mere pressede af at skulle lære det samme på kortere tid, skriver hun

"Hvis man presser mere ind i en et-årig kandidatuddannelse risikerer man at øge udfordringen med unge, som bukker under for presset. Og det kan skabe en rigtig ærgerlig konkurrence om de “lange” kandidater."

Hun mener også, at der er en risiko for, at færre vil vælge en uddannelse på professionshøjskolerne, når man korter tid af kandidatuddannelserne.

"Det har vi simpelthen ikke råd til med mangel på vigtige medarbejdere på velfærdsområdet," skriver hun.

Brug for flere kompetencer

At forslaget er synd for erhvervslivet, skyldes ifølge overborgmesteren "at i en verden, som bliver stadig mere kompleks, er der brug for flere kompetencer. Ikke færre."

Regeringens forslag blev modtaget meget positivt af Dansk Industri.

"Det er helt afgørende for samfundet, at vores uddannelser følger med tiden. Derfor fortjener regeringen ros for store ambitioner, der skal ruste de studerende til fremtidens arbejdsmarked," udtaler Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, og fortsætter:

"Vi har længe peget på en bedre kobling mellem lange videregående uddannelser og erhvervslivet, og det leveres der på nu, ligesom der for alvor sættes gang i læring gennem hele livet."

SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, kalder regeringens forslag "fremragende" og også Dansk Erhverv tager positivt imod udspillet.

Ingen grund til bekymring

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen mener heller ikke, at Sophie Hæstorp Andersen og partifællerne behøver at være bekymrede:

"Fordi vi med udspillet lægger op til, at universitetet i højere grad ruster de unge via uddannelse til at varetage job på det private arbejdsmarked og job i den offentlige sektor," siger han til TV2 og tilføjer, at fordi flere unge i dag vælger universitetet er behovet for at uddanne til "det brede arbejdsmarked" steget.

placeholder



 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu har de unge jo fået ChatGPT til det grove. Forsøg har vist den kan bestå en uni uddannelse med 7 i gennemsnit.

Det er derfor, vi hurtigst muligt skal have sat navn på de uddannelser, der bliver skåret i.

Hvem som helst kan jo uden omkostninger tale stolpe op og stolpe ned om, hvor synd det er for "de unge", hvor meget vi har brug for viden, kvalitet i undervisningen og andre banaliteter.

Men hvem har lyst til at gøre sig selv til talsmand for berettigelsen af f.eks. hvidhedsstudier?
Det bliver da langt mere spændende at se.

Spar på universiteterne - der er 5, skriver FEM! Flere studieretninger findes på alle 5.

Og hvad med Institut for Menneskerettigheder, med over 200 ansatte, 'Institut for Menneskerettigheder er en selvejende, statsfinansieret institution'. Det er på niveau med universiteterne.

Så kan der blive penge til de ældre: hvis du tør, så lyt til indslaget i Radioavisen 3/3 12:00 start ved 01:40
https://www.dr.dk/lyd/p4/radioavisen/radioavisen-2023-03-03-12-00
eller hvad med
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/peters-94-aarige-far-maatte-ikke...

Der er faktisk 8 universiteter i Danmark, men de 3 af dem (DTU, CBS og IT-universitetet) er jo mere specialiserede og næppe omfattet af den øvelse, artiklen her handler om.

Thor - rigtigt, der er de fem klassiske og så de specialiserede.

Her har vi, også, to af en slags:

Forsvarsakademiet
og
Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab

Nedlæg sidstnævnte, og der er så 22 medarbejdere der kan søge nyt job = besparelse.
.
https://www.fak.dk/da/om-os/

https://cms.polsci.ku.dk/omcms/personer/ - "Videnskabeligt og militært personale tilknyttet Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet".

Hvad bilder hun sig ind - at kritisere andre.
Hun som fik ødelagt 1813.
En uduelig levebrødspolitiker er hvad hun er
.

Tror Sofie H. TAger grundig fejl her. Hun ser alt for konservativt på reformen. Og nej hun ødelagde ikke 1813, den skulle aldrig være sket.Det er ikke hendes fejl, det fungerer så irriterende.

Årsagen til at der er problemer med ventetid til 1813, skyldes især at alt for mange kontakter lægevagten med symptomer på noget som sagtens kunne vente til deres egen læge havde åbent i sin konsultation. Der har i medierne været nævnt at op til 50% af dem som ringer ikke havde akut behov for hjælp. Men i dag kontakter man jo akutafdelingen på sygehusene når bare man har fået en splint i fingeren, bare for en sikkerheds skyld for at få konstateret at det ikke er alvorligt og man nok overlever.

Godt, Sophie & co. Ideen om 1-årige kandidater kan kun komme fra folk, der ved meget lidt om akademisk uddannelse. Mette F, f.eks., der i sine ca. 10 studieår var MF-er, og derfor ALDRIG har kunne opleve, hvad man får ud af 2 års kandidatstudium.

Godt, Sophie & co. Ideen om 1-årige kandidater kan kun komme fra folk, der ved meget lidt om akademisk uddannelse. Mette F, f.eks., der i sine ca. 10 studieår var MF-er, og derfor ALDRIG har kunne opleve, hvad man får ud af 2 års kandidatstudium.

Annonce