S-borgmester: Vi anbringer ikke børn for Lollands skyld – men for landets skyld

S-borgmester på Lolland mener, at regeringens udspil om anbringelser af børn er et skridt i den rigtige retning, men ønsker ny refusionsordning for kommunerne.
Foto: Pressefoto, Lolland Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune
Den socialdemokratiske borgmester på Lolland, Holger Schou Rasmussen, mener, at regeringens udspil om anbringelser af socialt udsatte børn er et skridt i den rigtige retning. Men han ønsker en ny refusionsordning for kommunerne.

I forbindelse med mandagens regeringsseminar på Marienborg afholdt regeringen et pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) præsenterede udspillet ”Barnet først”.

”Socialt udsatte har ofte én ting til fælles: De blev svigtet i deres barndom. Derfor vil vi sætte barnet først. Derfor vil vi hjælpe tidligere. Og derfor sætter vi udsatte børn øverst på dagsordenen,” sagde Astrid Krag (S) på pressemødet.

 

 

Kommunens økonomi må ikke blokere for anbringelse

Med udspillet foreslår regeringen bl.a. – i højere grad end i dag – at give økonomisk kompensation i de dyreste sager om anbragte børn.

”Økonomi må ikke være afgørende for, om et barn anbringes: Øget refusion for den enkelte kommune i meget dyre sager samt mulighed for at summere udgifterne for alle børn i en søskendeflok til én refusionssag,” står der i et faktaark fra Social- og Indenrigsministeriet om udspillet.

Økonomi må ikke være afgørende for, om et barn anbringes

I dag får kommunerne refunderet 25-50 procent fra staten i sager med udgifter på 830.000 kroner eller mere. Nu foreslår regeringen, at kommunerne fremover skal have 75 procent refusion for beløb over 2.050.000 kroner. Refusionen gælder ikke kun for tvangsanbringelser, men også for de frivillige anbringelser.

Lolland indtager trist førsteplads

Der er stor forskel på antallet af tvangsfjernelser i landets kommuner. Hver gang man i Lyngby-Taarbæk Kommune tvangsfjerner ét barn, er der 97 børn på Lolland, som bliver anbragt. Det skriver DR Nyheder.

Lolland Kommune er den kommune, som tvangsfjerner flest børn. For hver 10.000 børn og unge i alderen 0-17 år blev 97 børn tvangsanbragt i 2018, hvor de seneste tal for tvangsanbringelser er fra.

Vi skal anbringe flere langt tidligere

Lolland-borgmester Holger Schou Rasmussen (S) glæder sig over statsministerens fokus på udsatte børn.

”Først og fremmest er jeg meget enig i Mette Frederiksens nytårstale omkring, at vi skal anbringe flere langt tidligere. Det er utrolig vigtigt. Vi har i mange år i kommunerne, tror jeg, anbragt børn alt for sent,” siger han til Netavisen Pio.

”Dem har vi ikke rigtig nogen af”

Holger Schou-Rasmussen ser positivt på den del af finansieringen, der giver bedre muligheder for at tage hånd om alle børn i en søskendeflok:

“I forhold til finansieringsmodellen er det rigtig godt, at man nu putter det med børn og søskende ind under samme hat i forhold til refusion, så man kan styrke hele familien, og at man får noget refusion på det,” siger borgmesteren til Netavisen Pio.

Ifølge borgmesteren har Lolland Kommune cirka 260 anbragte børn. Men selvom Lolland Kommune er den kommune i landet med flest tvangsanbringelser, har kommunen kun få af de anbringelsessager, der kategoriseres som de dyreste – altså de enkeltsager, som koster 830.000 kr. eller mere.

Vi får en million mere i refusion. Det er jo ingenting, når vi på området bruger omkring et par hundrede millioner

“”Dem (de dyreste sager, red.) har vi sådan set ikke rigtig nogen af på Lolland, så det vil ikke betyde så meget for os økonomisk,” siger han og fortsætter:

”Vi er faktisk ved at regne på det i øjeblikket. I de foreløbige beregninger, vi har lavet, ser det umiddelbart ud til, at vi får en million mere i refusion. Det er jo ingenting, når vi på området bruger omkring et par hundrede millioner.”

Kan sammenlignes med topskattelettelser

Holger Schou Rasmussen (S) ser hellere, at der bliver givet et tilskud i bunden i forhold til udgiften til anbringelsessagen:

”Jeg så hellere, at man kiggede langt mere på at lette i bunden. Over halvdelen af de anbringelser, vi har i Lolland Kommune, er jo anbringelser af folk, som er flyttet til fra andre kommuner. Og vi anbringer jo ikke for Lollands skyld, vi anbringer for landets skyld. Men det er jo der, hvor vi så får regningen på Lolland, og det er der, hvor jeg ikke synes, det er rimeligt.”

Jeg så hellere, at man kiggede langt mere på at lette i bunden

Den refusionsordning, som regeringen lægger op til i sit udspil, kan sammenlignes lidt med at lette topskatten, mener borgmesteren:

”Man kan sige, at det system, man laver her, det fungerer jo faktisk lidt på samme måde, som hvis man vælger at give topskattelettelser i stedet for en lettelse i bunden. Jeg vil hellere have 10.000 kroner per anbragt i bunden, end jeg vil have 10.000 kroner i toppen på få anbragte. For så vil det også være de kommuner, som har den allerstørste udgift på det her, der får mest.”

Lollands borgmester er klar til kæmpe for en – ifølge ham – bedre og mere rimelig refusionsordning.

”Jeg vil i hvert gå ind og præge det internt i forsøget på at ændre det. For det svarer jo lidt til, at hvis vi har 260 anbragte børn, og de allesammen ligger under 800.000 kroner, så får vi ikke en krone for dem i den refusionsmodel.”

Det er der, hvor jeg ikke synes, det er rimeligt

På trods af ønsket om en anden refusionsordning end den, som regeringen har lagt op til i sit ”Barnet først”-udspil, mener borgmester Holger Schou Rasmussen (S) alligevel, at regeringens udspil er et skridt i den rigtige retning.

”Jeg synes, det er de helt rigtige takter, de er ude i. Det skal bare præciseres meget mere, og der byder jeg gerne aktivt ind. Det er vigtigt, at regeringen får en god start på det her.”

Student på Netavisen Pio


Kommentarer fra Facebook

Annonce