S-borgmestre bakker op: Centralisering knækker Danmark

Fra Nordjylland til den københavnske vestegn lyder der opbakning til partiformand Mette Frederiksens budskab om opgør med centraliseringer.
Billede: H. C. Østerby, borgmester i Holstebro Kommune. 

Centraliseringerne er gået for vidt og truer nu med at knække Danmark midt over. Det var budskabet fra den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen lørdag. I et interview i lørdagens udgave af Berlingske og i sin tale til den socialdemokratiske kongres i Aalborg kaldte Mette Frederiksen derfor til opgør med de sidste års massive fokus på centraliseringer.

”Vi har fået omfattende centralisering af Danmark. Færre og større. Længere væk.  Store enheder. Det ser godt ud på papiret. I regnearket. Men er det altid godt for mennesker? Kære kongres – tidens blinde tro på centralisering – jeg tror ikke på det”, sagde Frederiksen blandt andet.

Man bliver nødt til at kigge på at skabe mere balance i Danmark fremadrettet

Og det udmelding møder stor opbakning fra tre socialdemokratiske borgmestre fra tre forskellige dele af landet, som Netavisen Pio har talt med på kongressen.

Centraliseringer i både Hjørring og Herlev
I Hjørring kommune har borgmester Arne Boelt tydeligt mærket, at der de seneste år er blevet længere mellem borgere og kommune. Ifølge ham skal centraliseringer også ses i sammenhæng med pressede kommunale budgetter:

”Man bliver nødt til at kigge på at skabe mere balance i Danmark fremadrettet. For ellers får vi et Danmark, som ingen af os ønsker. Vi har oplevet, at vi har været nødt til at centralisere ad pommeren til i vores egen kommune, fordi vi har været hårdt presset på økonomien”, fortæller han.

Fra den modsatte ende af landet, i Herlev på den københavnske vestegn, kan borgmester Thomas Gyldal Petersen også nikke genkende til udviklingen:

”Vi oplever det i hovedstadsområdet på samme måde, som man oplever det i provinsen. Samlingen af uddannelsesinstitutioner på færre matrikler har betydet, at vi i Herlev har mistet vores sygeplejeskole, som var den eneste professionsuddannelse, vi havde. Den er væk nu. Og jeg er meget bekymret for, hvad der kommer til at ske på uddannelsesområdet næste gang. Kommer vi til at se, at gymnasierne skal lægges sammen med de tekniske skoler, og har vi overhovedet et Herlev Gymnasium, når vi kigger 10 år frem?”

Vi oplever det i hovedstadsområdet på samme måde, som man oplever det i provinsen

Lokale kraftcentre skal understøttes
I Holstebro Kommune i Vestjylland fortæller borgmester H. C. Østerby, at man har forsøgt at fastholde uddannelsesinstitutioner ved at have en klar strategi for, at Holstebro skal være en vækstmotor for hele kommunen:

”Der er ingen tvivl om, at alle har mærket centraliseringerne, men jeg tror, at der er stor forskel på, hvordan man har mærket dem. Jeg kommer fra en kommune, hvor Holstebro by udgør 36.000 ud af kommunens 58.000 indbyggere. Det betyder jo, at vi har en vækstdriver for hele området, og det bruger vi til at understøtte de uddannelser, vi har på VIA [professionsuddannelser, red.], for at fastholde sygeplejersker, skolelærere og pædagoger”, fortæller han.

Foreløbig er det altså lykkedes Holstebro at fastholde uddannelserne. Men H. C. Østerby frygter, hvad der vil ske, hvis fremtidige centraliseringer betyder, at Holstebro mister sine uddannelsesinstitutioner:

”Den dag, hvor vi ikke har det længere, og skal til Silkeborg for at hente dem, så kommer der ikke uddannede lærer og pædagoger ude i yderområderne. Så der er en vigtigt pointe i, at vi skal støtte op bag de kraftcentre, der er ude i kommunerne. ”

Kommunalreformen ”et centralistisk værktøj”
Mette Frederiksen lagde i sin kongrestale også op til at kulegrave konsekvenserne af kommunalreformen, som Lars Løkke Rasmussen, som indenrigs- og sundhedsminister, fik vedtaget i 2005, og som trådte i kraft to år senere. Den udmelding får også opbakning fra de socialdemokratiske borgmestre:

”Det synes jeg er en meget god idé. Det er rettidig omhu at se på, om der er nogle områder, hvor vi er gået for vidt og skal have lavet nogle andre konstruktioner. Vi snakker jo meget om udflytning af statslige arbejdspladser, men det er også vigtigt at se på, om selve rammen er god nok”, mener H. C. Østerby.

Kommunalreformen er et centralistisk værktøj

Arne Boelt mener, at kommunalreformen har øget afstanden mellem kommunen og den enkelte borger:

”Kommunalreformen er et centralistisk værktøj. Demokratiet har lidt et voldsomt knæk, for vi var fire kommuner, der blev lagt sammen til én. Det var nødvendigt at samle de fire Rådhuse til ét, mens så tog man også mange af de borgernære opgaver og flyttede dem væk fra rådhuset ud i nogle centre.

Hen peger på, at kommunalreformen og tiltag som eksempelvis udgiftslofter har betydet, at Christiansborg i dag i langt højere grad end tidligere dikterer de rammer, som kommunalpolitikerne arbejder under.

Kommunalreform har gjort kommuner mere sårbare
Thomas Gyldal forklarer, at de kommunale refusionsordninger, der blev indført med kommunalreformen, blandt andet inden for sundheds- og beskæftigelsesområdet, har gjort de kommunale budgetter mere sårbare. Og det har ramt særligt hårdt i de egne af landet, der i forvejen er mest udsatte:

”Hvis ledigheden i Herlev stiger, så kommer vi til at hænge på en del af regningen, og de penge er vi så nødt til at finde ved at skære på nogle serviceområder. Så man har med kommunalreformen bragt en større sårbarhed ind i den kommunale økonomi, og der kan være egne af Danmark, hvor den sårbarhed har ramt særlig hårdt, for eksempel Lolland og Langeland”, forklarer ham.

Mette Frederiksen kom i sin tale ind på, at spørgsmålet om ’Danmark i balance’ ikke må blive en kamp mellem land og by eller mellem København og resten af landet. Og netop den pointe er meget vigtig, mener Thomas Gyldal:

Der her skal ikke blive en kamp mellem hovedstaden og resten af landet. Det er det, jeg mærker, at både Venstre og Dansk Folkeparti er ved at hidse folk op til i øjeblikket. Og så opnår man kun at dele og splitte Danmark. Det, jeg hører på Mette, er at hun vil bruge den her proces til at samle Danmark, og det bakker jeg fuldstændig op om.”

Mangler der et ord her?


Kommentarer fra Facebook