S: Danmark skal med i europæisk finansskat

Socialdemokratiet støtter nu, at Danmark tilslutter sig en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner. Partiet har dermed taget et opgør med kursen under Thorning-regeringen.  
Socialdemokratiet vil stemme for et forslag om, at Danmark skal tilslutte sig en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner. Det meddelte partiets EU-ordfører Peter Hummelgaard i dag, i forbindelse med Folketingets behandling af et beslutningsforslag om dansk deltagelse i finansskatten.

Ti EU-lande arbejder i øjeblikket inden for det såkaldte forstærkede samarbejde om at udforme en fælles skat på finansielle transaktioner, det vil sige handel med eksempelvis aktier, obligationer og afledte finansielle produkter, de såkaldte derivater.

Ifølge Peter Hummelgaard er målet med en finansskat at flytte den økonomiske aktivitet fra spekulationsøkonomien til investeringer i realøkonomien:

”Argumenterne for at indføre en europæisk skat på finansielle transaktioner er mange. For det første og vigtigst, så handler det om at adfærdsregulere de finansielle markeder. Det skal ikke være attraktivt at spekulere på højfrekvente handler, som absolut ingen værdi skaber i realøkonomien. Og det skal ikke være attraktivt at handle med skadelige finansielle produkter.”, sagde han under dagens behandling i Folketinget.

Enighed mellem ti lande om finansskat
EU-Kommissionen forslog tilbage i 2011 at indføre en fælles europæisk skat på finansielle transaktioner. Formålet var dels at begrænse de såkaldte højfrekvente handler, hvor computere på baggrund af komplicerede algoritmer køber og sælger værdipapirer med få sekunders mellemrum.

Og dels at lade finanssektoren bidrage mere økonomisk til de offentlige finanser i EU-landene, som var hårdt presset oven på en finanskrise med store redningspakker til bankerne.

Forslaget strandede imidlertid på grund af modstand fra især Storbritannien, men ti lande valgte at gå videre med forslaget inden for det såkaldte forstærkede samarbejde. For nylig meddelte så den franske EU-kommissær for skatteanliggender, Pierre Moscovici, at der efter flere års forhandlinger nu omsider er enighed mellem de ti lande om hvordan skatte i praksis skal indføres. En endelig aftalte forventes at blive landet inden årsskiftet.

Efter flere års dvale er finansksatten derfor igen kommet højt på den politiske dagsorden, og det har fået SF til at stille et beslutningsforslag i Folketinget, der ganske enkelt lyder, at ”Folketinget pålægger regeringen at meddele Europa-Kommissionen, at Danmark tilslutter sig det forstærkede samarbejde i EU, der sigter på at indføre en afgift på finansielle transaktioner.”

”Vi bilder ikke os selv ind, at en finansskat vil løse alle problemer med spekulation og gæld, men det vil være et vigtigt bidrag til, at finanssektoren igen bliver folks og realøkonomiens tjener efter i mange år at have været dens herre.”, lød den afsluttende begrundelse fra Peter Hummelgaard under dagens debat.

Thorning afviste europæisk finansskat
Med beslutningen om at støtte forslaget lægger Socialdemokratiet derfor også op til en markant kursændring i forhold til linjen under Thorning-regeringen. Den tidligere statsminister afviste at støtte planerne om en europæisk finansskat, selvom et stort flertal på den socialdemokratiske kongres i 2012 ellers stemte for at Danmark skulle med i en sådan finansskat.

Internt i Thorning-regeringen var det især økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager der gik foran med det synspunkt, at en skat på finansielle transaktioner ville skade væksten i EU: ”Det, der er en risiko set med danske øjne, det er, at kapitalen flytter sig, hvis den bliver beskattet. Og vi har jo sådan set brug for pengene derhjemme til at skabe arbejdspladser”, sagde hun i forbindelse med et EU-topmøde tilbage i 2013.

Derimod har en række andre fremtrædende socialdemokrater, blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, gentagne gange opfordret den socialdemokratiske ledelse til at støtte planerne om en finansskat. Og i forbindelse med den socialdemokratiske kongres i september måned erklærede Mette Frederiksen sig positiv over for at gøre en finansskat til en del af den europæiske solidaritetspagt, hun lancerede på kongressen.

Kan indbringe Danmark 7 milliarder om året
Det helt store diskussion i forbindelse med finansskatten har gået på, hvordan skatten kan indrettes, så de mange elektroniske handler ikke kan slippe for skatten ved blot at flytte til lande uden for EU.

Den model, som EU-kommissionen i sin tid spillede ud med, kombinerede det såkaldte residensprincip med et udstedelsesprincip. Det vil sige, at der skal betales skat af handel med et værdipapir, hvis enten værdipapiret handles af en person, som er bosiddende i EU, eller hvis det værdipapir, der handles, er udstedt i et EU-land. Et værdipapir udstedt i eksempelvis Frankrig bliver med udstedelsesprincippet omfattet af skatten, uanset hvor i verden det handles.

Modellen lagde op til, at aktier og obligationer blev beskattet med 0,1 procent af handelsværdien, og derivater med 0,01 procent af handelsværdien. Det lyder ikke af meget, men med de mange hurtige handler, hvor værdipapirer handles mange gange på få sekunder, løber indtægterne ifølge Kommissionen op i flere hundrede milliarder kroner om året.

Tidligere beregninger fra EU-Kommissionen viser, at en sådan finansskat vil kunne indbringe Danmark syv milliarder kroner om året. Det er cirka 14 gange så meget, som gevinsten ved at indføre et kontanthjælpsloft.

Forslaget afventer nu en andenbehandling inden den endelige afstemning om forslaget.

 


Flere artikler om emnet

Annonce