I mandags blev et spædbarnslig fundet af bygningsarbejdere i Glostrup. Barnets identitet, køn eller dødsårsag kendes ikke endnu, men derimod er denne type af hændelser langtfra ukendt i Danmark.

Hvert år findes i gennemsnit ét forladt spædbarn i Danmark – nogle døde og andre i live.

Et politisk flertal ønsker derfor at oprette to babyluger i Danmark, en i Aarhus og en i København, hvor desperate mødre kan aflevere deres nyfødte barn anonymt – og i vished om, at der vil blive taget hånd om barnet.

”Det er mit håb, at det vil betyde, at man ikke skiller sig af med sit barn et sted, hvor det ikke er i sikkerhed,” siger sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen, til Netavisen Pio.

Inspiration fra Tyskland
Ordningen eksisterer allerede i Tyskland, hvor over 500 babyer er blevet indleveret siden 2004, her har man 100 babyluger spredt rundt i landet.

”Fra socialdemokratisk side synes vi, at den her ide fortjener at blive prøvet af i vores samfund, såvel som i mange andre europæiske lande,” forklarer Flemming Møller Mortensen, og uddyber: ”Det er et forsøg, som vi må følge meget nøje. Vi skal samle viden og se, om der kan laves noget forskning på området, så vi bliver bedre til at forebygge det her.”

Og så er det jo et eksperiment, hvor man efter den to-årige forsøgsperiode vil kunne vurdere, om ordningen skal udbredes til flere byer rundt i landet.

Han erkender, at blot to babyluger i hele landet ikke er meget, og at man risikerer, at nogle forældre bosat i yderområderne ikke vil bruge lugerne. Han håber dog, at der så vil være nogle mere ressourcestærke personer i deres netværk, som vil tage initiativ til at bringe babyen i sikkerhed.

”Og så er det jo et eksperiment, hvor man efter den to-årige forsøgsperiode vil kunne vurdere, om ordningen skal udbredes til flere byer rundt i landet.”

Kritik fra sundhedhedsfaglige kredse
Men fra sundhedsfaglige kredse vækker forslaget kritik. Poul Videbech, der er professor i psykiatri ved Københavns Universitet og har beskæftiget sig med svære fødselsdepressioner og psykoser, siger:

”Man kan håbe, at det vil have en effekt, men jeg tvivler på det. For det er usandsynligt, at man i en paniksituation - og det er den situation, kvinderne befinder sig i - skulle tage sit barn under armen og ind til Rigshospitalet for at aflevere barnet der,” siger han til DR.

Man kan håbe, at det vil have en effekt, men jeg tvivler på det.

Han forklarer yderligere, at det i Danmark oftest er illegale indvandrere eller kvinder med svære sociale problemer eller dårlig begavelse, som måske ikke engang ved, de er gravide og som lige pludselig føder. Og så kommer det helt bag på dem, og de bliver grebet af panik, og ved ikke hvad de skal gøre, og så kan de finde på at efterlade barnet, forklarer Poul Videbech.

Også formanden for Jordemoderforeningen Lillian Bondo er kritisk over for forslaget, fordi man hermed risikerer at vise kvinderne, at det er i orden at skille sig af med sit barn. Hun mener snarere, at man skal være bedre til at drage omsorg for de udsatte kvinder i sundhedssystemet og også give en mulighed for at kvinder skal kunne føde uden nødvendigvis at opgive deres cpr-nummer til sundhedspersonalet, det skriver hun i et indlæg i Kristeligt Dagblad i dag.

Babyluger skal ikke stå alene
Flemming Møller Mortensen fortæller, at han har drøftet forslaget med blandt andet Børnerådet, Red Barnet og Jordemoderforeningen inden forslaget blev stillet og er derfor meget bekendt med de kritikpunkter, som er blevet fremsat i pressen i dag.

Det var jo en tilfældighed, at babyliget i Glostrup i denne uge blev fundet. Hvor mange finder vi ikke?

”Men ser vi på med hvilken hyppighed, det her sker, så er det ganske mange børn, og man må antage, at der en del, som vi slet ikke kender til. Det var jo en tilfældighed, at babyliget i Glostrup i denne uge blev fundet. Hvor mange finder vi ikke?”

Flemming Møller Mortensen understreger, at forebyggelsesindsatsen også skal styrkes, så sundhedsvæsenet opfanger flere af de sårbare kvinder inden fødslen: ”Vi ønsker, at forebyggelsesindsatsen og svangreomsorgen generelt skal forbedres. Da vi sad i regering, tog vi initiativ til at forbedre forholdende på fødegangene med øremærkede midler, de midler blev kraftigt beskåret af Venstreregeringen ligeså snart de kom til magten”.

”For os er den forebyggende indsats overfor sårbare grupper noget, vi skal opprioritere. Babyluger er selvfølgelig ikke noget, der skal stå alene”, siger han.

Man forventer, at etableringen af lugerne vil koste to millioner kroner, som skal findes i satspuljemidlerne på sundhedsområdet.