S efter svensk dom: Vigtigt vi tager værdidebatten

Kontroversiel svensk dom har skabt debet om religionens rolle i retssystemet. S peger på, at lovgivning i Danmark allerede er blevet strammet.
Det svenske retssystem er ramt af en stor skandale. En 37-årig mand blev for nylig frikendt for hustruvold med henvisning til argumenter, der ikke har meget med den svenske straffelov at gøre. I stedet beskyldes to domsmænd for at have lagt islamisk sharialovgivning til grund for frifindelsen.

Dommen har sat gang i en heftig debat i Sverige om forholdet mellem religion og jura, og lighed for loven og om udpegningen af domsmænd. Også i Danmark har sagen vakt stor opsigt. Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at sagen understreger vigtigheden af at stå op for de demokratiske værdier:

”Jeg synes det er en helt forfærdelig sag, Jeg troede ikke på den, da jeg første gang læste om den i medierne. Det er en helt misforstået og udstiller tydeligt, at vores værdier og vores retssystem ikke er noget, vi kan tage for givet. Det er noget, vi skal pleje, ellers risikerer vi, at det bliver overtaget af andre”.

Frygter shariatilstande i svensk retsvæsen
En dom fra Solna Tingsrett frifandt for nylig en 37-årig mand med irakisk baggrund for vold mod sin 26-årige hustru. Dommeren og en enkelt domsmand fandt manden skyldig, mens to domsmænd fandt ham uskyldig. Dermed var stillingen lige, og manden gik fri.

Frifindelsen skete blandt andet med den højst mærkværdige begrundelse, at hans familie “virker som en god familie, i modsætning til hendes”, som det hedder i domsudskriften.

Det fremgik også, at ”Det normale i disse kredse er, at en kvinde fortæller sin familie, at hun bliver mishandlet, hvis hun bliver det, så sagen kan løses internt i familien. Det faktum, at kvinden ikke berettede til familien, at hendes mand slog hende, og at hun i stedet anmeldte sagen til politiet, mindsker hendes troværdighed yderligere.”

Da domsudskriften blev offentligt kendt, udløste det et ramaskrig i både juridiske og politiske kredse. Den svenske lovgivning siger intet om, at man i sager om hustruvold skal se på parternes familier, eller at man bør kontakte familien før politiet.

Opfattelsen er derfor, at de to domsmænd har tillagt kvindens etniske og religiøse baggrund en afgørende rolle i sagen, hvilket strider mod princippet om lighed for loven.

Ekskluderet af Centerpartiet
Trine Bramsen mener, at en løbende debat om danske og demokratiske værdier er afgørende for at undgå sager som den, der for nylig er blevet oprullet i Solna. En debat, som svenskerne har været mere tilbageholdende med end danskerne, og hvor begrebet som ”svenske værdier” først de seneste år har vundet indpas blandt de 'gamle' partier.

”Det er min opfattelse, at vi er lysår foran Sverige hvad angår debatten om værdier. Men hvis vi ikke løbende tager debatten om, hvad vi er under indflydelse af, så er det også noget der kan ske her. Så for mig bekræfter den her sag, at vi er nødt til at holde fast i at tage værdidebatten”.

De to domsmænd, Ebtisam Aldebe og Hasan Fransson, var begge udpeget af Centerpartiet, som i årene 2010-14 var en del af Frederik Reinfeldts borgerlige regeringer. Efterfølgende er de begge blevet ekskluderet fra partiet.

Centerpartiets formand Annie Lööf kalder det på Twitter en ”forfærdelig dom”, og skriver, at det er et ”hårrejsende ræsonnement og vurderinger, som ikke hører hjemme i en retsstat eller i vores parti”.

De to er også af Solna Tingsrett blevet udelukket fra at dømme i fremtidige sager, mens selve sagen er anket og derfor skal for retten igen.

Imamer kan ikke blive domsmænd
Sagen har også udløst en debat om selve udpegningen af domsmænd. Det er nemlig kommet frem, at den ene af de to domsmænd, Ebtisam Aldebe, der har været kandidat for Centerpartiet til den svenske rigsdag, har argumenteret for, at den svenske lovgivning bør tilpasses muslimer der bor i Sverige.

Politiken kunne for nylig fortælle, hvordan flere nuværende og tidligere svenske dommere og domsmænd kritiserer de svenske politiske partier for at være alt for sløsede med deres udpegning af domsmænd.

I Danmark er de politiske partier også storleverandør af domsmænd til de forskellige retsinstanser. Trine Bramsen peger på, at der så sent som sidste år var debat om hvem der kunne blive domsmænd:

”Det er kun et år siden, at vi fra Socialdemokratiets side krævede, at imamer ikke skulle kunne være domsmænd. Det overraskede mig, hvor stor debat det skabte dengang. Særligt på venstrefløjen, som var imod forslaget. Men den her sag viser jo netop, hvorfor det er så vigtigt, at vi holder religion væk fra domstolene”.

Folketinget vedtog sidste år et forbud mod at religiøse forkyndere, herunder imamer, kunne være lægdommere, altså domsmænd eller nævning. Det blev vedtaget af et bredt flertal, men både SF, Enhedslisten og Alternativet stemte imod.

Socialdemokratiet har i øjeblikket ikke planer om at ændre på reglerne for, hvem der kan blive domsmænd. Men Trine Bramsen vil ikke afvise, at der også fremadrettet kan komme på tale at justere reglerne. ”Og så håber jeg meget, at vi har dommere, der kan råbe op, hvis de oplever noget i stil med det, der er sket i Sverige.”

Af Domstol.dk fremgår det, at man kan blive lægdommer hvis man er over 18 år, har valgret til Folketinget og er ”uberygtet”, det vil sige, at man ikke er straffet for alvorlige lovovertrædelser.


Kommentarer fra Facebook

Annonce