S foreslår formueskat: Dansk Industri i vild panik

Folketingsvalg 2026

S foreslår formueskat: Dansk Industri i vild panik

De store virksomheders arbejdsgiverorganisation bekæmper meget aktivt S-forslaget om en formueskat - DI henviser til dårlige erfaringer fra Norge, men indtægten fra formueskatten i Norge er steget med ti milliarder danske kroner på seks år

Dansk Industri
Billedtekst
Dansk Industris hovedkvarter på H. C. Andersens Boulevard i København
Foto: Dansk Industri

Socialdemokratiet har som noget af det første i valgkampen foreslået en formueskat på en halv procent på formuer over 25 millioner kroner. 

Ifølge Socialdemokratiet vil formueskatten indbringe mellem seks og syv milliarder kroner. Penge, som partiet blandt andet vil bruge til at indfri valgløftet om at indføre en lilleskole i folkeskolens første fire klassetrin. Hvor der maksimalt skal være 14 elever i hver klasse.

Forslaget om en formueskat medførte torsdag noget, der ligner panik hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri - brancheorganisation for Danmarks største virksomheder.

I hvert fald udsendte Dansk Industri en pressemeddelelse torsdag kl. 13.17 - 29 minutter efter at statsminister Mette Frederiksen havde nævnt forslaget fra Folketingets talerstol - der hagler S-forslaget ned:

Læs også:Afliver myte: Formueskat på de rigeste giver stort overskud i Norge

“Det er skadeligt, at Socialdemokratiet går til valg på at indføre en formueskat. Det er gift for alle arbejdspladser, iværksættere og hele Danmark. Hvis der er noget, vi kan lære af Norge, så er det hvor alvorlige konsekvenser, det kan få i Danmark, hvis den bliver indført,” siger Morten Høyer, politisk direktør i DI, ifølge pressemeddelelsen.

DI: S-forslag vil gøre Danmark 16 milliarder kroner fattigere

Morten Høyer trækker også iværksætterkortet:

Det er gift for alle arbejdspladser, iværksættere og hele Danmark

"Iværksættere lever ofte årevis uden overskud. De geninvesterer i at udvikle virksomheden og skabe nye arbejdspladser. Jeg begriber ikke, hvorfor Socialdemokratiet vil modarbejde det, og det velfærdssamfund, der er afhængigt af, at folk går på arbejde."

Dansk Industri melder sig igen på banen torsdag kl. 19.06 med endnu en pressemeddelelse, hvor arbejdsgiverorganisationen igen advarer mod S-forslaget. Denne gang advarer Dansk Industri om, at forslaget vil gøre Danmark markant fattigere. Faktisk vil Danmark, ifølge DI, miste hele 16 milliarder kroner på forslaget:

“Socialdemokratiet ender med at gøre Danmark 16 mia. kr. fattigere om året. Og når Danmark bliver fattigere, og arbejdspladser forsvinder, er der mindre at bruge på eksempelvis folkeskoler og sundhed.”

DI henviser til et studie fra Princeton University, der viser, at Norges økonomi er skrumpet med 1,3 procent af BNP som direkte konsekvens af den norske formueskat.

Læs også:Heldigt for Socialdemokratiet: Der er snildt råd til Mette F.’s pensionsplaner

Op ad dagen torsdag angreb medejer af Harald Nyborg- og Jem & Fix-kæderne, milliardæren Erling Daell, også forslaget. Daell betegner S-forslaget som “rablende sindssygt”, og han truer nu med at trække sine virksomheder ud af Danmark til Sverige, hvis forslaget bliver gennemført.

Erling Daell har sammen med sin bror en samlet formue på 9,9 milliarder kroner og er Danmarks 22. rigeste.

Rablende sindssygt

IT-iværksætteren, mangemillionæren Martin Thorborg, betegner S-forslaget som “umoralsk”.

Indtægten fra den norske formueskat støt stigende

Den socialdemokratisk ledede regering i Norge forhøjede i 2020 formueskatten på formuer over 21,5 millioner norske kroner (14,9 millioner danske kroner) fra 0,8 procent til 1,1 procent årligt.

I Norge har der floreret rygter om, at formueskatten har skræmt så mange milliardærer ud af Norge, at formueskatten nu giver underskud.

En nyere analyse fra den liberale norske tænketank Civita afkræfter påstandene.

Analysen anslår - som tidligere omtalt i Netavisen Pio - at skatteprovenuet fra formueskatten er steget fra 18,4 milliarder norske kroner i 2021 - svarende til 12,14 milliarder danske kroner. Til 28,6 milliarder norske kroner i 2023. Svarende til 18,88 milliarder danske kroner.

Ifølge økonomiprofessor ved Norges Handelshøyskole, Guttorm Schjelderup, er indtægten fra formueskatten i Norge beregnet til 34 milliarder norske kroner i 2026. Det oplyser han til faktamediet tjekdet.

Svarer til 22,4 milliarder danske kroner

De 34 milliarder norske kroner svarer til 22,4 milliarder danske kroner.

Dermed er indtægten fra formueskatten i Norge steget med ti milliarder danske kroner fra 2021 til i år.

Ændring af avanceskatten hovedårsag

I det britiske nichemedie Tax Journal peger tre ledende økonomer i Storbritanniens formueskattekommission på, at den norske regering i 2022 foretog en anden markant ændring i skattereglerne. 

Nemlig en ændring af avancebeskatningen, og at det er den ændring, der er hovedårsag til at et antal norske milliardærer er flyttet fra Norge. Og altså ikke formueskatten.

Nordmænd kunne således før november 2022 flytte til udlandet og udsætte betaling af avanceskat på deres aktiver.

Hvis man så bare undlod at realisere nogen gevinst på sine aktiver - eksempelvis ved at sælge sine aktier - i fem år, blev skatten frafaldet. På den måde kunne man slippe helt uden om avancebeskatningen.

Ændringen i avancebeskatningen - ikke formuebeskatningen

Men den skattefinte lukkede man i Norge i november 2022. Herefter var der ikke længere nogen udløbsdato på avanceskatten på knap 38 procent, når man flytter fra Norge.

De britiske økonomer konkluderer, at det er ændringen i avancebeskatningen - ikke formuebeskatningen - der fik et antal milliardærer til at smutte fra Norge op til ændringen af avancebeskatningen fandt sted november 2022.

Inspireret af fagbevægelsen

Det ser ud til, at fagbevægelsen har inspireret Socialdemokratiet til at foreslå en formueskat. I hvert fald foreslog Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kort før valgets udskrivelse en formueskat indført i Danmark.

Vi foreslår en formueskat på 0,3 procent

"Vi foreslår en formueskat på 0,3 procent af den del af formuen, der ligger over 20 mio. kr. Altså en skat, som kun den rigeste ene procent i befolkningen vil skulle betale. Det svarer til, at en direktør i Gentofte og hendes mand, der har en nettoformue på 45 millioner kroner, samlet skal betale omkring 1.500 kr. mere om måneden," forklarede formanden for FH, Morten Skov Christiansen, 20. februar om FH's formueskat-forslag.

Opdateret kl. 20.30 med oplysninger om bl.a. de forventede indtægter fra formueskatten i Norge i 2026

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.02.2026 - 14:53

Rige mennesker og deres aktiviteter er voldsomt skadelig for såvel klima, miljø og samfundet. Men det er desvære ikke den tilgang vi har. Tværtimod. Vi prioritere vækst, markedsøkonomi og kapitalisme. Ligesom vi hylder og efterstræber rigdom. Et liv i voldsom overflåd. Et liv i voldsom ødelæggelser.

Og Dansk Industri lyder som samme hylekor fra Landbrug og Fødevare og Bæredygtig Landbrug. I det hylekor er der ingen grænser for hvor store skader vi alle sammen vil lide, hvis de ikke får lov til at fortsætte deres aktiviteter. At klimaet ødelægges, at vores drikkevand ødelægges, at vores hav- og vandmiljø ødelægges og påfører samfundet voldsomme skader og uendelige milliarder kr. udgifter til genopretning glemmes helt i hylekoret.

Dansk Industri har kun en opgave. At begrænse skader for deres medlemmer. Uanset konsekvenser for samfundet og os alle sammen. Her finder du ingen samfundssind. Kun grådighed. Deres eneste argumenter er fake-news argumenter om at en formueskat for de rigeste 1% vil koste 850.000 arbejdspladser og 16 milliarder kr. årligt - Ja, overdrivelse fremmer forståelsen. Men det er noget vrøvl.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.02.2026 - 20:48

Der findes dog også rigmænd med værdigheden i behold, som ikke tøver med at erklære sig loyale overfor deres land, og som uden klynk svarer, at de nok skal klare sig. Og tak for det.

Indsendt af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.02.2026 - 21:59

Forventer DI og mangemilionærerne at vi skal have ondt af dem?
Jeg har ondt af os danskere, der betaler hvad vi skal i skat og yder til fællesskabet og alligevel bliver udsat for parasitter, der truer med at flytte deres firmaer ud af landet.
Det bliver nok ved truslen, da de næppe finder bedre forhold andre steder.

Indsendt af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.02.2026 - 22:02

Som svar til af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet)

Og en tilføjelse:
DR Nyheder er virkelig kommet ud af sit borgerlige skab.
De kører i hver nyhedsudsendelse døgnet rundt med på DI's panik.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Søndag den 01.03.2026 - 01:54

Som svar til af Arvid Nielsen (ikke efterprøvet)

Jo, jeg har faktisk ondt af både DI og mangemillionærerne, fordi deres kærlighed til penge er for stor til, at de samtidig kan overkomme at udvise samfundssind og social forståelse.
Måske ville det hjælpe på deres beredvillighed, hvis den ekstra beskatning kunne udnyttes som reklame for deres virksomheder. For de kan jo sikkert godt finde på at donere endda ret store beløb ved de store sociale indsamlingsshow, der vises i landsdækkende TV, fordi det har reklameværdi for dem. Modsat ville de ikke donere så meget som en krone, hvis donationer var anonyme.
Så det var måske en ide at give dem en sådan gulerod.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.02.2026 - 23:14

Der hældes en del vand ud af ørerne i denne debat, og den mest banale forenkling er, at det er virksomhedens ejerkreds, der gennem benhårdt slid og 80 timers arbejdsuger står for hele velstandens opbygning i samfundet. Det er f.eks. LA’s og Vanopslaghs glansbilledunivers og er noget helt vildt vås. Der findes på øde øer isoleret fra omverdenen med 1 indbygger ingen milliardærer!
Der skelnes i højrefløjens glansbilledglorificering af rimeligheden af de store ejerkoncentrationer på få personer ikke mellem virksomhed og ejerkreds. Virksomheden er arbejdsfællesskabet og rammen om samfundets værdiskabelse, medens ejerskabet af produktionsapparatet er en anden interessegruppe med en hel egen agenda.
Og det er gennem ejerskabets indretning, at fordelingspolitikken forgylder en lille magtfuld inderkreds, der har meget lille lyst til at dele med de andre aktører, gennem en opmåling af indsatsen.
Det normale livsforløb i virksomhederne er, at de startes af en initiativrig og begavet iværksætter, der i starten spiller en afgørende rolle, men denne rolle aftager over tid, og når virksomheden er etableret og er en going concern, og måske solgt eller arvet, er det medarbejderne i produktionen, der fysisk fremstiller at goderne, salgsafdelingens medarbejdere ser sælger varerne, udviklingsafdelingen der udvikler, og stabene, der står for planlægning og ledelse. Selv direktionen er ofte ansatte medarbejdere, medens aktionærerne er en kreds uden for virksomhedens daglige drift, der fattiggør virksomheden ved at hæve udbytter, sådan set uden at yde en aktiv indsats.
Når en investeret kapital i aktier forrenter sig bedre end inflationen får vi en situation, hvor man siddende i sofaen trækker værdier ud af virksomhedens værdiskabelse til egen lomme, og hvor det forhold, at men er rig gør en rigere uden at nogen indsats er påkrævet. Det giver mulighed for en kreds af privilegienydere, der lige lovligt voluminøst høster på virksomhedens værdiskabelse, uden at der modydes en indsats.
Det er dette forhold, der i de vestlige kapitalistiske demokratier over en årrække har udviklet sig til en institutionel generator af øget ulighed, der nu er en usund ulighed, fordi den ikke er baseret på indsats men på privilegieopbygning. Dette har nu for Danmarks vedkommende ført til en formueulighed, målt på GINI koefficienten, der er værre end gennemsnittet af OECD landenes forhold. Dette er i grel modsætning til den folkelige forståelse, hvor man kun taler om indkomstlighed som en dyd ved det danske samfund.
Vi er gået fra liberalisme til gammelkonservatisme, også i Liberal Alliance og højrefløjens påståede ”liberale” værdiunivers. Det er ikke længere et lødigt eller meningsfuldt udsagn, at nogen bare er misundelige. Det lødige udsagn at vi har fået opbygget en kapitaladel, der vildt grådigt udnytter deres privilegium til ubegrundet berigelse.
Det ligner jo en historisk forvrøvling af typen: Christian d. 4. ”byggede” Rundetårn. Manden havde aldrig mursten i hånden, men sad i en privilegeret position (via arv), og har siden uden synderlig indsats haft hele æren for, at projektet realiseredes.
Af disse grunde bør der af moralske og solidariske hensyn nok klippes af formuer, der er opnået gennem passiv berigelse. Hvordan det skal gøres er et skatteteknisk spørgsmål, der desuden skal måles op mod de begrænsninger, der gælder når nabolandene i vores kulturkreds lider af de samme skavanker og muliggør skatteflugt for kapitalhavere.
Det skal således understreges, at det ikke virksomhederne, man vil beskatte, men aktionærerne. I blå blok kan man tydeligvis ikke se forskel. Aktionærernes formuer dannes jo via bl.a. aktieudbytte, der optræder, når aktionærkredsen trækker penge ud af virksomheden og dens arbejdskapital. Skulle det passe, at "når man beskatter noget, kommer der mindre af det", skulle en sådan beskatning have den effekt på udbytterne, at flere penge forblev ladt tilbage i virksomheden. Skulle det være en katastrofe?

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 12:37

Som svar til af poul boie pedersen (ikke efterprøvet)

Hele årsagen til at man trækker penge ud til udbytte er for at belønne dem er der ønsker at stillle kapital til rådighed for en virksomhed. Man kan så diskutere hvorvidt det er en ting når en given virksomhed ikke har udstedt aktier i flere år. Men dette forslag, som du er fortaler for vil så føre til at det bliver nødvendigt at trække penge ud af virksomheden for at betale hvad der reelet set er en dobbetlbeskatning af en ikke realiseret værdi. Først skal pengene trækkes ud af en virksomhed, såfremt der er mulighed her for, gemme udbytte, der beskattes med 27/42% hvor efter man så skal betale yderligere 0,5% i skat. Fordi virksomhedens ikke realiserede værdi tæller med den beregnede formue der beskattiges.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 12:54

Som svar til af Hugo (ikke efterprøvet)

Man behøver ikke at trække penge ud af en virksomhed for at investere i andre virksomheder. Det mest normale er, at der i en koncernkonstruktion findes et holdingselskab, der kan købe aktier, hvor de vil. Når man køber aktier i andre selskaber, betaler man i princippet den andel aktien udgør at hele aktiekapitalen til den indre værdi, hvilket ikke i dig selv påvirker formueopgørelsen eller beskatningen af koncernens aktionærer.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 19:44

Som svar til af poul boie pedersen (ikke efterprøvet)

Hvor tænker du pengene i holding selskabet kommer fra? Et lille hint, tænk udbytte. Det er ulempen ved at bruge en såkaldt “ai”. Man bliver nødt til at vide noget om det man spørger om.

Hele konstruktionen med holding ændrer ikke på beskatning af personlig formue, i alt den stund at ejerskab sf virksomheder tæller med.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 01:08

Den samlede danske BNP skal levere 3,5% af sin værdi til forsvaret!

Det forsvar som de borgerlige hylder og finder en nødvendighed på grund af den nye geopolitiske situation.

Og ligeledes Socialdemokratiet hvor Mette Frederiksen hyldes af DI for hendes personlige vendetta imod Putin.

Det koster alt sammen og gamle tiders drillerier fra de blå imod de røde arbejderpartier, bevirker at SF, de radikale og Enhedslisten er lige så store tilhængere af 3,5% af BNP til forsvaret!

Men forsvaret af hvad?

Huse, veje, lejligheder, strømforsyning, infrastruktur, skoler, børnehaver, sygehuse, etc.

Ja, der er masser at forsvare når røde russerne kommer!

Og ganske almindelig dejlige danske lønmodtagere og skatteydere betaler deres 3,5% af BNP til forsvaret af ovenstående, som vi danskere stort set ejer i fællesskab eller finansierer i fællesskab. Og som LA siger, der skal være frit valg på alle hylder, så der er både private og offentlige aktører som vi i fællesskab forsvarer med 3,5% af BNP.

Men så kommer vi til forsvaret af produktionsapparatet, de små og store virksomheder, banker, forsikringsselskaber, etc.

De er jo alle privatejede og ejes “af de såkaldte formuende”, som innoverer, investerer, udvikler, udvider og står klar til medarbejderne møder op for at tjene til deres del af BNP.

Men en stor del af BNP bliver hos virksomhedsejerne år efter år.

Og så kommer spørgsmålet? Hvem skal betale for forsvaret af alt det (30-40% af det eksisterende produktionsapparat) som ejes af blot 1% af danskerne?

Hvor er de formuendes taknemmelighed, fordi hele samfundet de 99% betaler for forsvaret af de 30-40% af produktionsapparatet som ejes af de 1%.

Den grønne totalt uvidende Alex Vanopslagh taler om misundelsesskat, når Mette Frederiksen ber produktionsejerne om at betale blot lidt mere til forsvaret af Danmarks enorm dyre produktionsapparat.

Det er komplekst at opgøre den præcise samlede værdi af produktionsapparatet i Danmark, da det omfatter bygninger, maskiner og anlæg, og værdien afhænger af, om man opgør det i genanskaffelsespris eller nedskrevet værdi.
Tidligere opgørelser: Danmarks Statistik har tidligere opgjort værdien af produktionsapparatet til at være i omegnen af 5.000 mia. kr. (opgjort omkring 2013), hvoraf hovedparten (ca. 81%) var bygninger og anlæg.
Erhvervsejendomme: Værdien af alle danske erhvervsejendomme alene er estimeret til at være i området 3.500-4.000 mia. kr..
Investeringsniveau (2024): Bruttoinvesteringerne i produktionsapparatet (faste bruttoinvesteringer) udgjorde i 2024 ca. 23,3% af BNP.

Den dag russerne bomber løs på det danske produktionsapparat, ja, så kan enhver jo se, at de var måske smart hvis Harald Nyborg ejeren havde bidraget med blot lidt mere til F-35 flyene så russerne i det mindste kunne holdes på afstand af de vigtigste produktionsenheder som el-værker og varmeværker.

De rige vil så gerne have et stærkt forsvar!

Og Troels og Lars og Mette støtter det!

Men hvor er de rige?

De har alt at miste!

Lønmodtagere har kun deres eget liv og måske et lille usælgeligt hus i provinsen.

Alex Vanoupslagh burde skamme sig hele vejen i kirken den dag russerne kommer!

Han gjorde intet!

Misundelsesskat! Vor herre bevares!

I øjeblikket går debatten om at et parti for godt en million ville købe et folketingsmedlem ud af Folketinget…

Debatten burde gå på at LAere og især Alex Vanoupslagh betales godt og grundigt for at kunne komme i Folketinget og spare erhvervslivet for at betale deres retfærdige del af forsvarsudgifterne…

Differentieret forsvarsskat burde indføres i morgen.

I hele Europa!

Nordmænd og danskere der flygter til et neutralt Schweiz for at slippe for forsvarsudgifterne i kampen imod Putin!

Differentieret forsvarsskat!

Alene Harald Nyborg burde have sit eget F-35 fly til forsvar af sine 70 forretninger i Danmark!

Differentieret forsvarsskat!

Så ville manden jo også have frit valg imellem offentlig eller privat forsvar!

Det LA jo ynder på alle andre områder af livet!

Frit skolevalg, frit sygehusvalg, frit plejehjemsvalg….

Og nu noget der for alvor koster: frit forsvarsvalg!

Misundelsesskat?

Nej, differentieret forsvarsskat!

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 01:50

Én af landets rigeste truer med at forlade Danmark efter S-forslag om formueskat

Flere af Danmarks rigeste personer kritiserer i stærke vendinger ét af de store slagnumre, som statsministeren spillede ud med på dagen for valgudskrivelsen.

Eller differentieret forsvarsskat!

Lad Troels Lund Poulsen tage sin rigmændsvenner med til Kiev og besøge Zelenskyj og ukrainerne, når han næste gang tager toget fra Polen og ind i Ukraine.

Den flove smag breder sig allerede i munden på de rige formuende danskere, før de når grænsen…

Europa er i krig! Danmark er i krig!

Og Harald Nyborg scorer kassen dag ud og dag ind…

De danske gullaschbaroner piber så blodet sprøjter overalt i Ukraine…

Og Alex Vanoupslagh…

Tænk at 10% af Danmarks unge er så totalt uvidende…

Og Harald Nyborg flytter hjemme fra far og mor! Helt til Sverige! Hvis ikke han kan få sin vilje!

PDO! PDO! PDO!

Og Troels Lund Poulsen synger med i koret…

Nyligt hjemkommet fra Ukraine…

Fire års krig med Putin….

Ja, selvfølgelig!

Dem der har midlerne til at bekæmpe Putin, ja, de flytter til Schweiz!

Sammen med norske oliemilliardærer…

Putin jubler….

Hele vejen fra Moskva til Kiev!

Mette Frederiksen mener:

Snart fra Moskva til Nyborg….

Differentieret forsvarsskat!

Lad de rige betale for forsvaret af deres privatejede produktionsapparat…

Det private arbejdsmarked: Det meste af produktionen foregår i den private sektor. Pr. marts 2020 var der ca. 300.000 aktive virksomheder i Danmark, hvoraf langt størstedelen er private.
Arbejdsstyrken: Cirka 1,92 millioner personer er beskæftiget på det private arbejdsmarked.
Produktivitet: Den private sektor i Danmark er markant mere produktiv end den offentlige, hvilket betyder, at størstedelen af den samlede økonomiske værdiskabelse (BNP) stammer fra private virksomheder.
Udenlandsk ejerskab: Hver femte ansat i den private sektor arbejder i en udenlandsk ejet virksomhed (ca. 349.000 fuldtidsansatte pr. september 2024), hvilket indgår som en del af det private ejerskab.

Lad de rige betale for forsvaret af deres privatejede produktionsapparat…

Så havde Danmark måske en chance imod Rusland…

Og hvorfor vil Harald Nyborg til Sverige?

Svensk forsvarsvilje:
Svenskernes forsvarsvilje i 2024 er historisk høj, hvilket primært skyldes den ændrede sikkerhedspolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine og Sveriges efterfølgende optagelse i NATO den 7. marts 2024. En stor del af befolkningen er villig til at bidrage aktivt til forsvaret af landet.

Høj forsvarsvilje: En undersøgelse fra januar 2024 viste, at hele 86 % af svenskerne er villige til at bidrage til det svenske "totalforsvar" med personligt teknisk udstyr, såsom droner og overvågningsudstyr.
Aktiv deltagelse: Der er en generel positiv holdning til at deltage i forsvaret af Sverige, også i tilfælde af væbnet angreb.

Ja, du kan købe droner hos Harald Nyborg i Danmark. De forhandler et udvalg af elektronik, herunder droner, ofte fra mærket Denver, som passer til begyndere og hobbybrug. Du kan finde dem både i deres fysiske butikker og i deres online shop, hvor de tilbyder kamera-droner til fordelagtige priser.

Gullaschbaroner midt i en Ukrainekrig…

Flygter fra differentieret forsvarsskat…

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 09:39

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

De skal ikke true, men gøre det...og Danmark hjælper dem selvfølgelig med at komme ud i en vis fart...
Og vi skal nok hjælpe dem ud af landet, for der står en hær af andre, som gerne vil ind og handle i Danmark...

Ellers er det måske tiden at indføre overskudsdeling i virksomhederne...

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.02.2026 - 22:05

Hvor er vi dog ved at være et fattigt land uden sjæl, når sådan noget som Dansk Industri og CEPOS skal sætte politisk dagsorden...

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.