Annonce

S går til kamp imod velfærdsbesparelser

Overblik: S har i dag fremlagt sit udspil til finanslovsforhandlingerne. Velfærd, arbejdspladser og tryghed skal i centrum.
Det er uansvarligt og uretfærdigt, at regeringen vil bruge penge på skattelettelser og ikke velfærd, skriver Socialdemokratiet i udspillet til efterårets finanslovsforhandlinger, som startede i dag.

Partiet ønsker at gå den modsatte vej end regeringen og fokuserer på tre kerneområder: Velfærd, arbejdspladser og tryghed.

 

Her følger tre nedslag fra Socialdemokratiets udspil:

 

Velfærd
Socialdemokratiet vil investere i velfærd:

”Det danske velfærdssamfund er en grundlæggende forudsætning for, at der bliver skabt vækst og arbejdspladser for alle. Derfor skal vi ikke skære ned, men i stedet styrke vores fælles velfærdssamfund.”

Man ønsker at løfte kvaliteten af ældreplejen markant fra 2018, at afskaffe 2%-kravet på sygehuse og sikre værdig ældrepleje. Derudover vil man prioritere indsatsen over for psykisk sårbare børn og unge, som i stigende grad får diagnoser som stress, angst og depression.

 

Arbejdspladser
Socialdemokratiet vil sørge for, at danskerne har de kompetencer, der efterspørges i fremtiden. Derfor vil man annullere regeringens planlagte besparelser på erhvervsuddannelserne.

Man ønsker at sætte ind i mod social dumping, og geninvestere i kontrolinstanserne på området, så de kommer op på niveauet fra 2015.

Derudover vil man arbejde for at gennemføre en vækstreform, der skal øge investeringerne i de danske virksomheder og være med til at skabe flere job i Danmark.

 

Tryghed
Socialdemokratiet ønsker, et ”effektivt og retfærdigt retssystem, hvor politiet er til stede, når det er nødvendigt.”

Man ønsker at styrke indsatsen mod bander og prioritere det forebyggende SSP-samarbejde i de udsatte boligområder. Man ønsker ligeledes at styrke indsatsen mod terror, at sikre grænserne og

Derudover ønsker man at genoprette danskernes tillid til Skat, ved at styrke indsatsen mod de få, der bevidst snyder, og gør livet lettere for alle de, der betaler skat. Det skal ske ved at ansætte flere medarbejdere i Skat placeret i fire skattecentre over hele landet.

 

Hele udspillet kan læses her.

 


Flere artikler om emnet

Annonce