S i modvind: Støttepartier vil hæve cigaretpriserne til det dobbelte

En prisstigning på 10 kroner for en pakke cigaretter er ikke nok, mener SF, Radikale og Enhedslisten. Venstre vil søge flertal uden om regeringen.
Ved den kommende finanslov skal cigaretter gøres væsentlig dyrere, end de er i dag. Det mener regeringens støttepartier.

I et internt notat, som Altinget er i besiddelse af, lægger regeringen op til en mindre prisstigning på 10 kroner pr. pakke cigaretter. Men det er langt fra dyrt nok, mener SF, Radikale og Enhedslisten, der vil have prisen til mindst 60 kroner.

Jeg har en forventning om, at regeringen kan se, at tre ud af tre af deres støttepartier ønsker en markant og umiddelbar stigning

Hos støttepartierne vil man dog se det konkrete finanslovsudspil fra regeringen, før man begynder at afsøge efter et alternativt flertal.

"Jeg har en forventning om, at regeringen kan se, at tre ud af tre af deres støttepartier ønsker en markant og umiddelbar stigning. Så lad os se, om ikke det afspejles i regeringens forslag, inden vi begynder at samle flertal uden om regeringen," siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund til altinget.dk.

Alternativt flertal tegner sig

Også hos oppositionen er der utilfredshed med regeringens position. Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde mener, ligesom støttepartierne, at en stigning på 10 kroner er alt for lidt.

På Twitter kalder hun regeringens forslag for “slapt og helt helt uacceptabelt”.

placeholder
Sophie Løhde melder samtidig, at Venstre er klar til at stille forslag i Folketinget om en prisstigning til 60 kroner og samle et flertal uden om den socialdemokratiske regering.

Også Konservative er klar til at hæve prisen for en pakke cigaretter til 60 kroner

Også Konservative er klar til at hæve prisen for en pakke cigaretter til 60 kroner, og der tegner sig dermed et muligt alternativt flertal uden om regeringen for en markant stigning af tobakspriserne.

placeholder

S-forbehold: Rammer socialt skævt 

Seks af Folketingets ti partier ønsker en pris på mindst 60 kroner pr. pakke cigaretter.

Og ud over Liberal Alliance og Nye Borgerlige, som er imod prisstigninger på cigaretter, mens Socialdemokratiet sammen med Dansk Folkeparti har lagt op til lidt lavere prisstigninger.

Jeg er bange for, at hvis man bare hæver prisen, som mange foreslår, så slår man bunden ud af pension og kontanthjælp

Socialdemokratiets formand, den nuværende statsminister Mette Frederiksen har været forbeholden over for store prisstigninger i frygt for at stigende afgifter vil ramme socialt skævt.

“Jeg er bange for, at hvis man bare hæver prisen, som mange foreslår, så slår man bunden ud af pension og kontanthjælp,” udtalte Mette Frederiksen under valgkampen.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce