S-kandidat: Utryghed skal bekæmpes ligesom #metoo

I den offentlige debat om tryghed er der ét spørgsmål, som virkelig kan gøre mig vred. For spørgsmålet vidner om en arrogance og en virkelighedsfjernhed fra de folk, der stiller det.

Læs også:Hummelgaard vil tage gaderne tilbage

Det er, når folk spørger: “Er det ikke bare enkeltsager?” Senest er spørgsmålet blevet stillet heftigt i forbindelse med regeringens tryghedspakke, der blev præsenteret dette forår. 

Og nu er blevet fulgt op af en strafreform. For kritikere mener, at regeringen bygger dens forslag på enkeltsager frem for på baggrund af statistik. 

Ikke bare enkeltsager

Trygheden er jo generelt stigende i Danmark, må vi forstå. Men når der spørges, om det er enkeltsager og symbolpolitik, så er svaret et rungende nej.

I min egen omgangskreds kender jeg desværre flere, der har oplevet den klamme utryghed. 

Desværre viser data, at mine og andres oplevelser ikke bare er enkeltsager

De har været udsat for et overfald, blevet drugget, fået homofobiske tilråb eller forfulgt af en gruppe mænd om natten i København.

Vi er mange unge københavnere, der kan fortælle de samme historier, når først snakken går om emnet. Desværre viser data, at mine og andres oplevelser ikke bare er enkeltsager. 

Trygheden kan forsvinde på et sekund

Københavns Kommune gennemfører hvert år en tryghedsmåling, og sidste år var det 11 pct. af os, der selv har været offer eller udsat for en utryghedsskabende hændelse inden for det seneste år. 

Læs også:Utryghed på gaden: “Det er ikke særlig rart at gå hjem alene fra fester”

11 pct. af københavnerne om året er åbenlyst ikke enkeltsager. Det er tusindvis af menneskers liv, der er påvirket hvert år. 

Så er det dejligt, at trygheden generelt er stigende, men det ændrer ikke noget for os, der har haft utrygheden inde på livet. 

Udtryk for en struktur

Vi ved, at vores dejlige by kan ændre sig fra ét sekund til et andet. Pludselig kan man være alene, forfulgt eller fanget i mørket. Den utryghed sætter sig i mennesker. 

Heldigvis har vi som samfund smidt påstanden om enkeltsager væk inden for et andet område. 

Det andet område

Når ansatte var udsat for seksuel chikane og krænkelser på arbejdet, sagde vi engang, at det bare handlede om en enkelt klam chef, som var festlig til julefrokosten.

De unge kvinder skulle bare undgå ham og lade være med at ødelægge den gode stemning. Sådan taler vi heldigvis ikke om metoo-sager i dag. 

På samme måde undgår nogen stationer om natten eller at gå hjem alene fra en tur i byen

Nu ved vi, at seksuel chikane ikke var enkeltsager, men udtryk for en struktur. Og den klamme chef får retmæssigt advarsler eller bliver fyret. 

For at undgå seksuel chikane lavede man engang egne strategier for at undgå utrygheden. 

Det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Man undgik at sidde ved siden af den klamme chef eller sørgede for ikke at være alene på arbejde på samme tid som bestemte personer. 

Læs også:Glem kulturændringer: Løsningen på #MeToo er opfundet for længst

På samme måde undgår nogen stationer om natten eller at gå hjem alene fra en tur i byen. 

Også her burde det være unødvendigt at lave strategier, for at undgå at havne det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. 

Det trygge blik

Tryghed handler også om, hvilket blik man har på verden. Tankerne i hovedet kan vække skygger til live eller gøre alle indvandrere i dynejakker til overfaldsmænd. 

Men det må ikke få os til at vende det blinde øje til de store og virkelige problemer med utryghed, som ikke er blevet taget seriøst nok. 

Regeringens reformer er et godt sted at starte

Vi skal se lighederne mellem utryghed på tværs af samfundet og handle på samme måde. 

Vi skal stoppe med at negligere enkeltsagerne og fremover tage ofre for utryghed på gaden lige så alvorligt som ofre for #metoo.

Regeringens reformer er et godt sted at starte, hvor den strukturelle utryghed bliver taget alvorligt.