På programmet står der valg af kandidater til Europa-Parlamentsvalget, vedtagelse af valgprogram og kongresudtalelse, men mange andre emner er højere på dagsorden, når socialdemokraterne samles til kongres.

En socialdemokratisk kongres, hvor motivationen blandt de menige delegerede er i bund, og frustration over partiledelsens beslutninger er udbredt. Mange kommer for at få en god forklaring, og enkelte vil bruge lejligheden til at rejse kritik fra talerstolen.

Og stemningen i partiet er ikke god. Dårlige meningsmålinger er en ting, men partitoppens aflysning af socialdemokratiske mærkesager tærer på de aktives kræfter.

”Det bliver en tosset kongres. Der vil være entydig dårlig stemning. Folk er jo totalt desillusionerede.” vurderer en fremtrædende socialdemokrat til netavisen.

Kamp om sekundære placeringer
Kongressen er en EU-kongres. Den skal formelt bruges til at vælge kandidater til næste års Europa-Parlamentsvalg og til at vedtage det valggrundlag, som kandidaterne skal gå til valg på. Folketingsmedlem Jeppe Kofod er for længst sikret pladsen som spidskandidat, og det er derfor kun en kamp om de sekundære placeringer, der skal afgøres.

De to nuværende medlemmer af parlamentet, Britta Thomsen og Christel Schaldemose, kæmper om anden- og tredjepladsen, nordjyden Ole EU Christensen spås at blive nummer fire og stud.scient.pol. Lasse Quvang Rasmussen fra Aarhus, nummer fem. Hvis altså, stemmeaftalerne holder.

Med et kommunalvalg lige rundt om hjørnet og Europa-Parlamentsvalgets begrænsede betydning er det en kamp, som ikke interesserer ret mange andre end de involverede og deres respektive kredsformænd.

Opgør om sparepolitikken
Det europapolitiske politiske program ”Vores Europa” er det fælles valggrundlag, som partiet næste år skal gå til valg på. Forslaget indeholder en perlerække af socialdemokratiske mærkesager som skat på finansielle transaktioner, kamp mod social dumping, reformer af landbrugsstøtten og klimaindsats.

Der er kommet en bunke ændringsforslag fra blandt andre partiforeninger og kredse. Særligt ét forslag er værd at lægge mærke til. Nemlig ændringsforslag 17, stillet af Region Hovedstaden, som indeholder en ret kraftig kritik af den europæiske krisepolitik, og mellem linjerne også en kraftig kritik af regeringens politik.

Forslaget er naturligvis indstillet til forkastelse, med henvisning til at der er skrevet et andet ændringsforslag, der ”imødekommer ændringsforslagene, der foreslår at skærpe pointen om, at strukturreformer alene ikke skaber den nødvendige vækst i Europa.”

Til kamp imod de gule
Retten til faglig organisering vil også komme til at fylde meget på kongressen, hvor det ventes at flere fremtrædende talere vil bruge deres taletid til at tale om dette. Ikke mindst kampen imod de gule fagforeninger, hvor flere vil komme med kraftige opfordringer til partiledelsen om at gøre noget ved for eksempel fagforeningsfradraget.

Fagforeningsaktive socialdemokrater vil have socialdemokraterne til at forpligte sig mere i forhold til kampen om den danske model og dermed gøre livet sværere for forretninger som eksempelvis Det Faglige Hus.

Den diskussion er de seneste uger blevet ekstra aktuel, efter at Det Faglige Hus har hevet DSU-formand Camilla Schwalbe i retten for injurier, fordi hun har kaldt deres forretning for en ”fupforretning”.

Øremærket barsel
Regeringens beslutning om at droppe den øremærkede barsel til fædre har også potentiale til at fylde en del på kongressen. Formanden for partiets interne ligestillingsudvalg, Marianne Bruun, har i protest mod beslutningen valgt at trække sig fra sin post, og der har været heftig mødeaktivitet på kryds og tværs.

På vandrørene kan man høre rygter om både pjeceuddeling og skuffede indlæg på talerstolen som replik til formandens beretning. Et folketingsmedlem med gode kontakter til ”ligestillingskvinderne” tror dog næppe, det kommer så vidt, men: ”det er selvfølgelig svært at sige, HVOR sure folk er,” siger folketingsmedlemmet til Netavisen Pio.

Det glemte kommunalvalg
Når kongressen løber af stablen vil der være under to måneder til kommunalvalget, men valget har på forhånd ingen central placering i kongresprogrammet. Flere socialdemokrater fra det kommunale bagland er ikke forundrede, men alligevel uenige i beslutningen om, at kongressen ikke bruges til at sætte fokus på valget.

Det virker, som om at partiledelsen holder kommunalvalget ud i strakt arm, så de ikke efterfølgende bliver beskyldt for, at det var deres skyld, hvis det gik galt, og partiet render ind i en øretæve.

Der er altid snak i krogene, inden en S-kongres, men når dagen kommer, er det, som om der falder ro over mængden. Alle klapper lystigt og bekræfter hinanden i, at det nok skal gå. Ingen vil jo være den, der ødelægger den gode stemning. Eller som en erfaren socialdemokrat udtrykker det: "Det skal nok gå alt sammen..."