S-koryfæ bakker Mette op: Vi tog fejl i udlændingepolitikken

Tidligere arbejdsminister Jytte Andersen mener, at hun selv og Socialdemokratiet fejlede ved ikke at stramme udlændingepolitikken i tide. Over for Netavisen Pio bakker hun op om Mette Frederiksen og kalder stramningerne i udlændingepolitikken ”bydende nødvendige”
Jytte Andersen er gjort af socialdemokratisk kernestof. Fra opvæksten på Nørrebro over en HK-uddannelse til en politisk karriere, der gjorde hende til minister for en række områder indsvøbt i socialdemokratisk hjerteblod: Arbejdsminister, boligminister, ligestillingsminister.

Fra fodarbejdet som kredsformand i Glostrup og formand for Socialdemokratiets indvandrerudvalg i 70’erne til ministerkontorerne i Poul Nyrups regeringer. Jytte Andersen tog den lange, slidsomme vej gennem Socialdemokratiet og gjorde sig i alle kringelkroge af det gamle arbejderparti. På Netavisen Pio omtalte vi hende som en af de socialdemokrater, vi ikke må glemme i vores julekalender i december.

Vi tog fejl omkring udlændinge
Selvom Jytte Andersen som formand for indvandrerudvalget i 70’erne og minister i 90’erne har aktier i den lempelige socialdemokratiske udlændingepolitik, er hun glad for, at Mette Frederiksen i dag har taget et opgør med den. Hun kalder det ”modigt”, at Mette Frederiksen erkender, at Socialdemokratiet burde have lyttet til vestegnsborgmestrene i 90’erne. Og Jytte Andersen ærgrer sig over, at man ikke begyndte stramningerne noget før. Det siger hun i et eksklusivt interview med Netavisen Pio.

Det er partiets fejl, inklusive mig selv. Jeg tog også fejl.

”Det er modigt af Mette, at hun går ud og siger det med vestegnsborgmestrene. Hun tager næsten mere ansvar på sig, end hun behøver. Problemerne går jo helt tilbage til 70’erne. Det er partiets fejl, inklusive mig selv. Jeg tog også fejl. Det, vi ser nu, er jo ikke bare flygtninge men en decideret folkevandring. Der er jeg meget enig med hende i, at vi må lægge ryg til nogle stramninger.”

Vi må lægge ryg til nogle stramninger.

Er du enig med Mette Frederiksen i de stramninger, partiet har været med til?
”Altså, jeg læser jo også Politiken, og jeg kan da godt se, at der er nogle historier. Og den der 3-års-regel (om at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus først kan blive familiesammenført efter 3 år, red.), den kan jeg da godt se er hård. Men hvis man går op i helikopterperspektiv, så synes jeg, det er den vej, man må gå.

flygtninge

Jytte Andersens egen vandring
Det er nye toner fra Jytte Andersen, der som aktiv politiker ellers ikke stod forrest i køen af socialdemokrater, der ønskede stramninger i udlændingepolitikken.

Vi veg tilbage fra at stille krav til dem.

”Vi havde en kongres i midten eller slutningen af 70’erne, hvor jeg blev formand for indvandrerudvalget. Vi arbejdede med, hvordan man kunne sikre, at gæstearbejderne fik et sprog, hvordan vi kunne kommunikere med dem, og hvordan vi fik forklaret, at vi i Danmark havde nogle normer. Gæstearbejderne ville jo meget gerne have deres familier herop, men der var ikke plads i lejlighederne, for eksempel i Ishøj. Alt det sad vi med i udvalget. Men vi veg tilbage fra at stille krav til dem.”

Ishøj - Ghetto - Ishøjplanen - Vejleåparken

Hvorfor det?
”Jamen, vi så dem som nogle, vi skulle hjælpe. Nogle, vi skulle vise muligheder for. Når jeg ser i bakspejlet, skulle vi have gjort det samme, som KAD (Kvindeligt Arbejderforbund, nu 3F, red.) afd 5 på Nørrebro gjorde. Vi skulle for eksempel have koblet dagpengeudbetalingerne op på et krav om, at indvandrerkvinderne gik til danskundervisning. Og vi skulle have undersøgt, om vi allerede dengang kunne have fordelt dem med kvoter.”

Vi skulle have undersøgt, om vi allerede dengang kunne have fordelt dem med kvoter.

Ved folketingsvalget i 1979 kom Jytte Andersen i Folketinget, og her fortsatte hun den lempelige linje, hun havde lagt som medlem af Socialdemokratiets indvandrerudvalg.

”Jeg kom i Folketingets boligudvalg, og jeg kan huske, at Erling Olsen, der var boligminister, havde sagt, at vi lige så godt kunne bygge ghettoer, for med den indvandring, vi havde, var de almene boliger jo ghettoer i forvejen. Han satte jo tingene meget på spidsen. Jeg kan huske, jeg mødte ham på gangen inde i Folketinget, og jeg var jo rasende på ham. Han sagde til mig: Du må godt sige i pressen, at jeg er en idiot, for det ved folk allerede”, griner Jytte Andersen.

Jeg så indvandrerområdet som et socialt spørgsmål.

”Men han havde jo ret, og det var også det, folk som Per Madsen (daværende borgmester i Ishøj, red.) sagde. Jeg så det bare anderledes. Jeg så indvandrerområdet som et socialt spørgsmål. Som nogle sociale problemer, vi skulle løse. Der måtte ikke stilles spørgsmålstegn ved udlændingenes ret til at blive eller deres ret til at få information om velfærdssamfundet.”

Vibeke Storm lagt på is
I slutningen af 80’erne var vindene dog ved at vende i Socialdemokratiet, og partiformand Anker Jørgensen ønskede at gøre op med 80’ernes massive tilstrømning af flygtninge. For at finde en socialdemokratisk løsning på den voksende tilstrømning, satte han den senere amtsborgmester i Københavns Amt, Vibeke Storm Rasmussen, i spidsen for partiets indvandrerudvalg. Udvalget med Vibeke Storm Rasmussen i spidsen anbefalede blandt andet et loft over indvandring, og at man stillede krav om danskkundskaber for at få familiesammenføring. Jytte Andersen husker den tid meget klart:

Rapporten blev godkendt i hovedbestyrelsen, og Anker godkendte den også.

”Vibeke blev formand for udvalget, og hun gik meget systematisk til værks med at skrive sin rapport. Rapporten blev godkendt i hovedbestyrelsen, og Anker godkendte den også. Men så blev rapporten lækket til pressen, og folketingsgruppen gik amok. Svend (Auken, red.) var imod, og Ritt (Bjerregaard, red.) var imod. Man forholdt sig ikke til indholdet, man besluttede bare, at det var racistisk. Vibeke blev lagt fuldstændig på is.”

Vibeke Storm

Men hvorfor adskilte folketingsgruppen sig så meget fra hovedbestyrelsen?
”Der var jo et spil i gang på det tidspunkt. Anker var på vej ud, og der var kamp om, hvem der skulle have stafetten. Jeg tror, det spillede meget ind.”

Anker var på vej ud, og der var kamp om, hvem der skulle have stafetten.

Men selv i folketingsgruppen var der nogle, der ikke mente, at Vibeke Storm-udvalgets stramninger skulle glemmes, siger Jytte Andersen.
”Jeg kan huske min folketingskollega Kaj Poulsen, som var boligforeningsformand oppe i Aalborg. Han rejste sig op på et gruppemøde og sagde, at alle dem, der ikke ville begrænse tilstrømningen, det var alle dem, der boede milevidt fra dér, hvor udlændingene boede.”

De slappe 90’ere
Efter Vibeke Storm-udvalgets rapport var blevet lagt på is, blev der nedsat en komité, der skulle se på Socialdemokratiets udlændingepolitik. En komité i Socialdemokratiet adskiller sig fra et udvalg ved, at folketingsmedlemmer godt kan sidde med i en komité, mens de ikke kan sidde med i udvalgene. I den nye udlændingekomité fik Jytte Andersen plads.

Ja, det var jo ikke specielt imponerende.

”Vi var nogle folketingsmedlemmer, der var med. Formanden var Ove Dalsgaard, der var borgmester i Ballerup. Men jeg var med, Helle (Degn, red.) var med som uddannelsesordfører. Og Torben Lund var med. De anbefalinger, vi kom med er i hvert fald ikke så interessante, at jeg kan huske dem.”

I foreslog blandt andet, at der skulle være tv-udsendelser på indvandrernes modersmål.
"Nå ja, det er rigtigt. Ja, det var jo ikke specielt imponerende. "

Men der skete trods alt noget, da Thorkild Simonsen blev indenrigsminister
”Ja, der blev nedsat et regeringsudvalg, og jeg tror også, de politiske ordførere var med. Der var lidt mere power i det, men det var bare sådan, at Birthe Weiss sad der, og hun var imod at stramme. Så det blev ikke til det store. Og Karen Jespersen var lodret imod alt.”

Var Karen Jespersen imod stramningerne?
”Ja. Det er jo lidt sjovt at tænke på, når man ser, hvor hun er i dag. Men hun var jo socialminister dengang. Det var meget de gode hensigters ministerium.”

Det hele hænger kun sammen, fordi folk arbejder i Danmark.

Synes du, I fik løst problemerne med udlændinge dengang i 90’erne?
”Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ellers, Thorkild Simonsen sagde meget af det rigtige. At i Danmark skal man arbejde. At det hele kun hænger sammen, fordi folk arbejder i Danmark. Også kvinderne.”

Synes du, det er godt, at Mette Frederiksen er med til stramningerne nu?
”Jeg synes ikke bare det er godt, jeg synes, det er bydende nødvendigt. Det er den vej, vi skal gå”, slutter Jytte Andersen.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og debattør.


Kommentarer fra Facebook

Annonce