Jyllands-Posten og to historikere tager fejl, når de siger, Anker Jørgensen ikke var fortaler for en strammere udlændingepolitik. De to historikere, Heidi Vad Jønsson og Niels Wium Olesen har læst referaterne fra Socialdemokratiets hovedbestyrelsesmøder igennem og finder, at Anker Jørgensen afveg fra at tage stilling til et forslag om et loft over tilstrømningen på 5000 personer om året.

Det får Jyllands-Posten til at skrive, at historikerne ”undsiger S-toppens fortælling om Anker Jørgensens strammerkurs.” Men dét er en fejlslutning. Anker Jørgensen var positivt indstillet over for et loft over tilstrømningen og fast overbevist om, at antallet af nytilkomne var afgørende for integrationen.

Det siger tidligere folketingsmedlem og minister Jytte Andersen, der sad i Socialdemokratiets hovedbestyrelse, da det såkaldte indvandrerudvalg fremlagde tre notater i 1987. I det sidste af notaterne fremgik det, at udvalget foreslog et loft over tilstrømningen på 5.000 personer om året.

Jytte Andersen er af den overbevisning, at Anker Jørgensen var indstillet på at indføre et loft over tilstrømningen til Danmark. ”Det mener jeg, han var. Stemningen var meget betændt på det tidspunkt. Vibeke (Storm Rasmussen, formand for indvandrerudvalget, red.) havde skrevet et oplæg, og det var blevet godkendt i hovedbestyrelsen, at det også skulle handle om antallet og dermed evnen til at integrere”, husker Jytte Andersen.

Realist og humanist
Særligt én af indvandrerudvalgets konklusioner fik ifølge Jytte Andersen Anker Jørgensen til at være indstillet på stramninger i tilstrømningen. ”Vibeke havde lavet en fremskrivning, der viste, at der om nogle år ville være – jeg mener, det var 450.000 udlændinge i Danmark. Det synes man var meget voldsomt.”

Da vi spørger Jytte Andersen, om hun mener, Mette Frederiksen gengiver Anker Jørgensens udlændingepolitik korrekt, svarer Jytte Andersen, at hun er ”meget enig med Mette Frederiksen.”

”Anker var jo meget…På den ene side en meget stor humanist. Men også realist i forhold til, at de mennesker, der kom til Danmark skulle behandles ordentligt, og derfor var antallet en faktor, man ikke kunne overse. Jeg er enig med Mette Frederiksen i, at det at henvise til Ankers realistiske holdning til antallet, det er retvisende”, siger Jytte Andersen, der er tidligere arbejds- bolig og ligestillingsminister

”Vi fik jo ret, Vibeke”
Jytte Andersens udlægning bliver bakket op af Vibeke Storm Rasmussen, der var formand for Socialdemokratiets udlændigeudvalg og stod bag forslaget om at sætte et loft over tilstrømningen. Den tidligere amtsborgmester på den københavnske vestegn var en af de første, der råbte vagt i gevær over de stigende integrationsproblemer. Og Anker Jørgensen var en af de første, der lyttede.

”Anker var meget bekymret over det, der skete og det, der gik galt. Han var også indstillet på, at der skulle ske noget. Han satte os jo til at lave forslagene”, siger Vibeke Storm Rasmussen, der nævner en konkret episode, hvor Anker Jørgensen gav sit syn på udlændingeområdet til kende over for hende.

”Jeg har mødt Anker i byen i Roskilde engang, hvor han sagde ”vi fik jo ret”. Han havde den der forståelse for, at vi blev nødt til at gøre noget, for ellers gik det galt”, husker Vibeke Storm Rasmussen.

Vibeke Storm blev sat til at udforme en ny socialdemokratisk udlændingepolitik, fordi hun som skolestartskonsulent i Ballerup og byrådsmedlem i Albertslund havde fingeren på pulsen i forhold til integrationsproblemerne. Anker Jørgensen var ifølge Vibeke Storm indstillet på at begrænse tilstrømningen på grund af sine kontakter til den københavnske vestegn.

”Anker var optaget af – ja, du ved jo, hvad han kom fra. Han var helt tæt på Hardy (Hansen, MF og formand for SiD, bosat i Glostrup, red.) og de der folk. Vi kendte det jo fra fagforeningerne. Vi lavede nogle fornuftige ting for at få dem i arbejde, men det kunne jo ikke blive til ret meget. Mange af dem var jo analfabeter. Det var han optaget af. Han kunne jo se den her arbejdsmarkedsproblematik. Han var tæt på fagforeningerne”, husker Vibeke Storm Rasmussen.

Tesfaye: Vi skal forstå Ankers dobbelthed
Folketingsmedlem Mattias Tesfaye er forfatter til bogen ”Velkommen, Mustafa”, der handler om udviklingen i socialdemokratisk udlændingepolitik. Heller ikke Mattias Tesfaye kan genkende Jyllands-Postens billede af Anker Jørgensen.

”Mette Frederiksen har fuldstændig ret, når hun siger, at Anker mente, at antallet betyder noget. Hun har brugt ham som et eksempel på, at der ikke er noget nyt i, at vi mener, at Danmark ikke skal overrendes. Det nye er, at vi fra Helle Thorning-Schmidt og frem tager den realpolitiske konsekvens af det synspunkt.”

”Jyllands-Posten skal ikke have held med at sige, at det vi diskuterer i Socialdemokratiet, er, hvad Anker ville mene her i 2017. Det er sådan, totalitære systemer hylder deres ledere. Det handler om at forstå, hvilke hensyn, folk før os har måttet tage, og hvad der har præget deres måde at forstå tingene på.”

Mattias Tesfaye mener, at det er afgørende, at Anker Jørgensens dobbelthed bliver forstået. At han på den ene side var en globalt orienteret humanist, samtidig med, at han på den anden side var meget realpolitisk og jordnær. Det er afgørende at få begge dele med i fortællingen om Anker Jørgensen, fordi han ifølge Mattias Tesfaye er en bro tilbage i tiden.

”Anker vokser op i Staunings socialdemokrati. Men han dør i Mette Frederiksens socialdemokrati. Det er jo en helt vild spændvidde. Han er en toneangivende figur helt tilbage til H.C. Hansen (statsminister fra 1955-60, red.). Hvis vi accepterer, at folk til den ene eller anden side definerer Anker, så mister vi også en bro tilbage til, hvordan en socialdemokrat i 30’erne tænkte. Anker var den sidste, der var vokset op i en Danmark for Folket-kultur”, siger Mattias Tesfaye, der tilføjer. ”Kampen om Ankers identitet er en kamp om det folkelige Danmarks identitet. Den kamp skal Socialdemokratiet melde sig ind i. Han må aldrig blive en karikatur.”