S kræver handling overfor skæv elevfordeling på gymnasier

Socialdemokratiet kræver ændrede regler for optag på gymnasier, mens regeringen tilsyneladende er internt uenig om både problemer og løsninger.
Undervisningsminister Merete Riisager har ikke rørt en finger for at ændre på tendensen til, at elever med anden etnisk baggrund end dansk, klumper sig sammen på nogle få gymnasier.

Sådan lød kritikken fra Socialdemokratiet på et samråd i Folketinget tirsdag. En kritik, som noget overraskende også fik slet skjult opbakning fra den anden minister på samrådet, udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Socialdemokratiet havde kaldt de to ministre i samråd for at få svar på, hvad regeringen vil gøre ved det faktum, at flere og flere gymnasier får en overvægt af elever med anden etnisk baggrund end dansk. En udvikling, som kan forstærke de parallelsamfund, som et bredt flertal i Folketinget ønsker at gøre op med, og som senest blev sat på dagsordenen i statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale.

Men heller ikke på tirsdagens samråd kom der nogen løfter fra regeringen om at skride ind over for problemet. Ja faktisk stod det efter samrådets afslutning stadig ikke helt klart, om regeringen er enig med sig selv om, hvorvidt der er et problem.

Støjberg: Det har taget for lang tid
Samrådet kommer blot få dage efter, at Danmarks Statistik offentliggjorde en undersøgelse, som viser, at andelen af eleverne på danske gymnasier, der har en anden etnisk oprindelse end dansk, er steget fra 8,1 procent i 2006 til 11,3 procent i 2016.

Men undersøgelsen viser også, de er meget skævt fordelt på landets gymnasier, og at der nu er 13 gymnasier, der har flertal af elever af anden oprindelse end dansk. . På Langkjær Gymnasium i Aarhus er det eksempelvis omkring to tredjedele af eleverne, som har anden etnisk oprindelse end dansk.

Socialdemokratiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye understregede, at det er en succeshistorie, at flere med anden etnisk baggrund end dansk starter på en gymnasieuddannelse. Men at det giver en integrationsmæssig slagside, hvis eleverne klumpes sammen på nogle få gymnasier og har ringe kontakt til unge af dansk etnisk oprindelse.

Socialdemokratiet ønsker derfor, at undervisningsministeren ændrer optagelsesbekendtgørelsen, så eleverne allerede fra august 2018 bliver fordelt efter nye regler, der gør det muligt at sprede unge med anden etnisk baggrund end dansk ud på flere forskellige gymnasier. ”Uret tikker, og det skal ske forholdsvis hurtigt, hvis det skal give nogen mening”, lød det fra Mattias Tesfaye.

Hans kollega, den socialdemokratiske undervisningsordfører Annette Lind, fulgte op med at beskylde regeringen for at have siddet på hænderne det sidste år: ”Fakta er, at undervisningsministeren ikke har gjort en pind”, lød det fra Annette Lind. ”Jeg må bare konstatere, at vi overhovedet ikke er kommet et skridt nærmere siden december 2016, hvor jeg indkaldte de samme ministre til samråd”.

Og det var ikke kun de to oppositionspolitikere, som synes det halter med at få undervisningsministeren til at finde en løsning. Også Inger Støjberg er utålmodig, lod hun forstå på samrådet: ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at det tager for lang tid med at finde en løsning”, sagde hun, og kaldte samtidig noget usædvanligt Socialdemokratiet for ”meget konstruktive”.

Ministre uenige om problem?
Den lille stikpille fra Inger Støjberg var ikke det eneste eksempel på, at de to ministre langt fra var på linje undervejs i samrådet.

Støjberg sagde om udviklingen, at ”Det er et problem, som vi skal tage alvorligt, og det er noget, som vi skal gøre noget ved, for det skaber en uholdbar situation med store konsekvenser, når unge med anden etnisk baggrund helt bevist søger til de steder – og i den her forbindelse til de gymnasier – hvor hovedparten af eleverne har en anden etnisk baggrund en dansk”.

Undervisningsminister Merete Riisager var imidlertid langt mere tilbageholdende med at fastslå, hvorvidt der var tale om et problem. Hun sagde, at ”religiøs kontrol og antidemokratisme” er et problem, men ville ikke svare på, hvorvidt sammenklumpningen af elever med anden etnisk baggrund end dansk i sig selv er et problem. ”Jeg synes det vil være konstruktivt at tage en diskussion af, hvad det er for et problem, vi prøver at løse”, sagde hun.

Det fik Mattias Tesfaye til at reagere: ”Integrationsministeren siger det er et problem – jeg kan simpelthen ikke finde ud af, om undervisningsministerens synes det er et problem?”, spurgte han. ”Vi synes, at det i sig selv er et problem”, slog han fast.

Og uenige om løsninger?
Også når det kom til konkrete løsninger, var der betydelig forskel i svarene fra de to ministre. Inger Støjberg erklærede sig ”fuldstændig åben” over for at tage drastiske tiltag i brug for at få spredt eleverne ud på flere gymnasier, og ville ikke afvise at gøre brug af tvungen elevfordeling. Men hun henviste samtidig til, at det var op til undervisningsministeren at løse problemerne.

Merete Riisager var igen mere tilbageholden, idet tvungen fordeling vil være i strid med det frie gymnasievalg. ”Jeg går op i det frie gymnasievalg, det gør jeg. Jeg mener, at det er en vigtig rettighed”, sagde ministeren. Hun kom ikke med nogen konkrete forslag til at ændre på elevsammensætningen, men henviste i stedet til, at regeringen i nær fremtid kommer med et samlet udspil om at bekæmpe parallelsamfund.

Dermed sluttede samrådet, uden at der kom nogen afklaring på, hvorvidt regeringen vil ændre optagelsesbekendtgørelsen, så gymnasieeleverne allerede fra i år kan blive fordelt efter nye kriterier. Annette Lind håber dog fortsat, at der kommer en løsning inden det nye skoleår starter: ”Jeg håber rigtig meget på, at vi kan få en løsning hurtigst muligt, så vi kan få det nye optag fordelt på en anden måde", sagde hun i sin afsluttende replik.

 


Kommentarer fra Facebook