S-kritik af Finansrådet nye direktør

Bankernes nye toplobbyist kommer direkte fra et job som direktør for det organ der har ansvaret for at regulere netop bankerne. Det spring er ”grotesk” mener socialdemokratisk kandidat.
Bankernes interesseorganisation Finansrådet har ansat Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard som ny direktør. Han bliver dermed finanssektorens mest fremtrædende lobbyist i Danmark. 

”Ulrik har dyb indsigt i de udfordringer og muligheder, sektoren står overfor. Samtidig har han solide strategi– og ledelseskompetencer og er respekteret for sin konstruktive tilgang til at finde fælles løsninger.  Jeg glæder mig meget til samarbejdet og er ikke i tvivl om, at han er den rigtige til at stå i spidsen for at videreudvikle Finansrådet,” siger Finasrådets formand Tonny Thierry Andersen fra Dansk Bank i en pressemeddelelse.

I Finanstilsynet har 45-årige Ulrik Nødgaards haft opgave med at holde øje med bankerne på offentlighedens vegne, men nu skal han i stedet arbejde for bankernes sag over for politikere, offentligheden og Finanstilsynet, som han netop har arbejdet for.

Et demokratisk giga-problem
Den ansættelse og dobbeltrolle møder kritik for den socialdemokratiske folketingskandidat Peter Hummelgaard Thomsen, der på Facebook kalder ansættelsen for et ”demokratisk giga-problem”.

Det her er et demokratisk giga-problem! Borgernes vagthund overfor bankerne går en tur igennem svingdøren, og skal nu...

Posted by Peter Hummelgaard Thomsen on 20. april 2015

Peter Hummelgaard Thomsen skriver, at en ide kunne være at man lavede klausuler, der bestemmer hvilke jobskifter man efterfølgende ikke lave. Lignende regler mod ”svingdøren” forsøgte Præsident Barack Obama at indføre, da han tiltrådte.

Ulrik Nødgaard starter i sit nye job i begyndelsen af august måned. Finansrådets nuværende direktør Jørgen A. Horwitz fortsætter frem til udgangen af juni måned, og frem til Ulriks tiltræden varetager vicedirektør Louise Mogensen den daglige ledelse.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce