Sådan skriver formanden for Liberal Alliance Anders Samuelsen på sin facebookvæg. Og det lyder da også som en god historie. Blandt andet har Børsen valgt at skrive på forsiden af deres avis, at Finansministeriets svar til Ole Birk Olesen udfordrer statsministeriets nytårstale. Der står nemlig i svaret, at en offentlig nulvækst vil betyde 14.000 job og bidrage til en besparelse i det offentlige forbrug på knap 22 milliarder kroner.

Men læser man Finansministeriets svar igennem, så vil nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020, hvor to tredjedele af provenuet bruges på at lette skatten på arbejde, og den sidste tredjedel bruges på at lette selskabsskatten, også betyde, at det vil blive vanskeligere at fastholde og udbygge den nuværende kvalitet i de offentlige ydelser, at 33.000 offentligt ansatte vil miste jobbet og at det overvejende vil komme de mest veldisponerede til gode. Mens dem med de laveste indkomster vil lide under nulvækst.

Det er et politisk valg
”Vi ved, at dem, der har den største gevinst ved den solidariske omfordeling, vi har i Danmark, er dem med de laveste indkomster. Og det er bemærkelsesværdigt, at ingen har bidt mærke i, at nulvækst altså går ud over dem, som i forvejen har mindst,” siger finansordfører Jesper Petersen (S) og fortsætter:

”Vi ved jo også, at der vil komme et øget pres på velfærdsstaten i de kommende år på grund af flere ældre, og kan den offentlige sektor levere øget velfærd, hvis den bliver underlagt nulvækst?”

Jesper Petersen mener ligesom den tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Århus Universitet, Torben M. Andersen, at det handler om et politisk valg. Til Børsen siger Torben M. Andersen:

”Det er en klassisk problematik mellem det generelle velstandsniveau og så fordelingen af det. Vi får en lidt større kage, men den bliver fordelt lidt mere skævt. Og det kan man så have forskellige politiske meninger om.”

Dem der har mest, vil få mere
På trods af det fremstiller flere af de liberale politikere Finansministeriets svar som sandhed. Og der står også ganske rigtigt, at nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2014-2020 bidrager til en besparelse på knap 22 milliarder kroner. Af de 22 milliarder går Finansministeriet ud fra, at 18 milliarder af dem skal bruges til at afskaffe topskatten og give dem, der har mest, mere.

Men omlægningen af de offentlige finanser, fra at have et offentligt forbrug til lavere skatter, vil også indebære, at den samlede beskæftigelse på kort sigt reduceres med 5000 personer i 2014 og 6000 personer i 2015. Ganske enkelt fordi offentlig forbrug giver større beskæftigelse, end skattelettelser gør.

Varigt forventer Finansministeriet dog, at nulvæksten vil forøge beskæftigelsen med 14.000 fuldtidspersoner. Men 14.000 fuldtidspersoner kan på ingen måde opveje de 33.000 offentlig ansatte, som vil miste jobbet, hvis man kigger på nulvækstens konsekvenser for den offentlige sektor:

”Det handler jo, om man i fremtiden både vil have en velfærdsstat og en privatsektor. I regeringen vil vi gerne have begge dele, og vi kan allerede nu se, at den private beskæftigelse vokser, mens vi samtidig har sat penge af til moderat vækst i den offentlige sektor,” siger Jesper Petersen.

FAKTA:
Ole Birk Olesen har bedt finansminister Bjarne Corydon vurdere konsekvenserne for Danmarks konkurrenceevne ved en nulvækst i det offentlige forbrug frem mod 2020, hvoraf to tredjedele af provenuet vil blive brugt på at lette skatten på arbejde og den sidste tredjedel vil blive brugt på at lette selskabsskatten.

Finansministeren vurderer blandt andet i sit svar, at man ved at flytte ressourcer fra den offentlige sektor til den private vil gøre det vanskeligt at fastholde og udbygge den nuværende kvalitet i de offentlige ydelser.

Ministeren vurderer derudover, at der er en besparelse at hente på 22 milliarder kroner, men at det vil koste 33.000 offentligt ansatte jobbet.

Til sidst skriver Bjarne Corydon også, at udgifter til offentligt forbrug kan bidrage til velstanden på længere sigt ved eksempelvis at understøtte et øget uddannelsesniveau, og at når omfanget af offentlige serviceydelser reduceres, så vil det i højere grad kunne mærkes blandt personer med relativt lave indkomster.