S: Opgør med regioner skal bane vej for mere privatisering af sundhed

V, LA og K ønsker at stadig mere af sundhedsvæsenet flyttes over på private hænder, lyder det fra socialdemokrat
Socialdemokratiet advarer mod, at de borgerliges ønske om at nedlægge regionerne kan føre til mere privatisering af sundhedsvæsnet.

”Regionerne er langt bedre end deres rygte. Men ikke alt er perfekt, og derfor foreslår Socialdemokratiet også, at man undersøger konsekvenserne af strukturreformen, herunder også hvad regionerne skal lave. Men det betyder ikke, at regionerne skal lave mindre, og regionerne skal fortsat varetage sundhedsområdet,” siger Benny Engelbrecht til Netavisen Pio.

”Man skal være opmærksom på, at det borgerlige opgør med regionerne grundlæggende handler om, at både Venstre, Liberal Alliance og konservative ønsker at stadig mere af sundhedsvæsenet flyttes over på private hænder. Vi så det senest i går, hvor Liberal Alliances sundhedsordfører, Maj-britt Kattrup i et debatindlæg i Børsen argumenterer for, at regionerne skal nedlægges."

"Hun minder så om, ”at det private sundhedsvæsen står klar til at aflaste det offentlige” – og føjer til ”at regionerne er for dårlige til at tænke i større samarbejder – f.eks. udbud,” siger Benny Engelbrecht.

”Dermed indrømmer Liberal Alliance ret direkte, at nedlæggelse af regionerne også handler om overføre arbejdsopgaver til privathospitaler og andre private aktører. Det understøtter lige præcis vores bekymring om, at hvis man nedlægger regionerne, så er det i virkeligheden en øvelse, der først og fremmest har til formål at privatisere nogle af de sundhedsopgaver, der i dag ligger i offentligt regi,” siger han.

Benny Engelbrecht henviser til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – dengang han var indenrigs- og sundhedsminister – overførte opgaver til privathospitaler i et forsøg på at nedbringe de offentlige ventelister:

Men det gik jo gruelig galt. Skatteyderne kom til at betale en pæn overpris for den trafik

”Men det gik jo gruelig galt. Skatteyderne kom til at betale en pæn overpris for den trafik, og Rigsrevisionen kritiserede skarpt hele forløbet i en beretning i 2009. Det forløb er værd at huske på, nu hvor de borgerlige står i kø for at nedlægge regionerne,” lyder det fra den socialdemokratiske ordfører.

Eksperterne enige: Regioner bedre end deres rygte

Op til kommunal- og regionsvalget i november sidste år, spurgte Dagbladet Politiken tre sundheds-professorer om, hvordan de synes regionerne havde klaret opgaverne i deres dengang ti-årige levetid.

Det går igen i svarene fra professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, professor ved Aalborg Universitet og programleder for sundhed ved Vive – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærdscenter, Jakob Kjellberg og professor i sundhedsøkonomi på Århus Universitet, Jes Søgaard, at regionerne er langt bedre end deres rygte – og at regionerne langt hen ad vejen har klaret deres opgaver.

Men også at der er plads til forbedringer.

Inden for de givne rammer har regionerne klaret opgaverne absolut godt

Jakob Kjellberg siger uddybende til Netavisen Pio, at regionerne rent faktisk har gjort det godt:

”Inden for de givne rammer har regionerne klaret opgaverne absolut godt”.

Hvad vil du give regionerne på en skala fra -3 til 12?

”Så giver jeg regionerne et 10-tal”.

Fakta: Det står der i de blå partiprogrammer

Venstre, Liberal Alliance og de konservative har alle fastlagt en sundhedspolitik.

Alle tre partier ønsker – formuleret på hver sin måde – at private sundhedsaktører tildeles flere opgaver som led i borgernes frie valg.

Hos Venstre er det formuleret således i afsnittet ’Patienterne skal igen i centrum’:

”Det handler kort sagt om at give patienterne rettigheder til at kunne vælge køen fra, og dermed skabe en mere fri og lige adgang for alle til hurtig udredning, hurtig behandling og hurtig genoptræning. Hertil kommer, at øget frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i sundhedsydelserne gennem konkurrence.

Den tidligere regering forringede borgernes frie valg inden for bl.a. sundheds- og ældreområdet. Eksempelvis blev patienternes adgang til hurtig behandling forringet – ikke for at spare penge, men for modstanden mod privathospitaler vejede tungere end patienternes rettigheder og valgfrihed. Venstre ønsker en anden retning.”

Liberal Alliance skriver i deres sundhedsprogram ”Et bedre sundhedsvæsen”, at borgeren selv skal kunne vælge ”hvilket godkendt sygehus – privat såvel som offentligt – i Danmark eller EU, man vil vælge.”:

”Vi skal have meget mere frit valg. Pengene skal følge borgeren. Man skal selv kunne bestemme hvilket godkendt sygehus – privat såvel som offentligt – i Danmark eller i EU, man vil vælge. Koster valget mere end den takst, der er fastsat i det offentlige system, må man selv betale differencen. Kendskab til valgmulighederne skal være let tilgængelige. Konkurrencen vil skabe et mere effektivt offentligt system med kortere ventetider, færre patienter på gangene og bedre service. Ved at lade pengene følge borgeren bliver det ikke kun dem, som har råd, der kan vælge frit. Det vil betyde mere lige adgang.”

Hos de konservative vil partiet på sundhedsområdet arbejde for ”en styrkelse af de private behandlingstilbud.”:

”En styrkelse af de private behandlingstilbud og flere partnerskaber med ikke-offentlige aktører. På den måde opnår vi en bedre og mere effektiv behandling og sikrer, at vi igen opnår markante reduktioner i ventelisterne.”

Generelt skal fremtidens danske sundhedsvæsen være præget af mere konkurrence og flere private partnerskaber

Og videre:

”Generelt skal fremtidens danske sundhedsvæsen være præget af mere konkurrence og flere private partnerskaber. I forlængelse heraf ønsker vi at styrke behandlingsgarantien, så den igen gælder alle lidelser. Samtidig vil vi indføre direkte frit valg på ambulante behandlinger og ved genoptræning. Desuden vil vi arbejde for, at de ofte meget rigide regler for forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet får et gennemsyn, så der bliver bedre plads til god ledelse, så vi opnår en mere fleksibel udnyttelse det sundhedsfaglige personales kompetencer.”

 

 

 

 

 

 

 

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook