S-ordfører i opråb: Demokratiet halter blandt erhvervsskoleelever

Hvert år udgiver Dansk Ungdoms Fællesråd en demokratianalyse, der tager temperaturen på danske unges demokratiske deltagelse. Og den seneste undersøgelse fra 2024 giver anledning til bekymring.

Læs også:Er det danske demokrati i krise?

For der er en splittelse i gang i vores samfund, som vi skal stoppe. 

Hele 76 procent af unge med en erhvervsfaglig uddannelse har lav demokratisk selvtillid, hvilket er markant højere end blandt unge med gymnasial (48 procent) eller videregående uddannelse (47  procent). 

Det må og skal kalde på vores opmærksomhed. For samtidig med at det er de unge på de erhvervsfaglige uddannelser, der har den laveste demokratiske selvtillid, så får 58 procent af alle unge deres nyheder fra sociale medier.

Det i en tid hvor de, der ejer de sociale medier, fralægger sig ansvaret for at tjekke indholdet for falske nyheder.

En afkobling

Alle aldre er udsatte for manipulation og falske nyheder på de sociale medier. 

Og vi behøver bare at kigge til USA for at se, hvor galt det kan gå, når borgere på en og samme tid føler sig afkoblet af beslutningstagerne og samtidig får deres nyheder fra medier, der ikke leverer fakta fra kritiske journalister, og hvor algoritmer samtidig styrer indholdet på de sociale medier. 

Fokus på at gennemføre og komme ud at arbejde

Danmark er for lille til store forskelle. Derfor har vi som politisk opgave at få flere unge til at opleve sig som en del af demokratiet, og det haster. 

Ingen grobund for demokrati

Flere faktorer bidrager til den lave deltagelse blandt unge med erhvervsfaglig baggrund. 

Undersøgelsen peger på manglende tro på egne evner, at omgangskredsen ikke interesserer sig ikke for politik, og hele 39 procent oplever, at de ikke har tid og overskud til at sætte sig ind i politik. 

Også unge på de gymnasiale uddannelser peger på udfordringer med at være demokratiske aktive

I mit møde med de unge på de erhvervsfaglige uddannelser fortæller de, at demokrati og politik slet ikke fylder på uddannelserne. Her er fokus på at gennemføre og komme ud at arbejde. 

Læs også:Debat: Erhvervsuddannelserne fortjener mere end bare pæne ord

Og flere af de unge, jeg taler med, beretter om, at de ikke oplever, at de har et forum, hvor deres daglige problemer, eller det de ønsker at forandre, kan diskuteres. 

Løsninger og udfordringer

Flere løsninger ligger lige for: Med den nye ungdomsuddannelse epx vil unge i Danmark få en ny vej til studiekompetence og almen dannelse med både humanistiske, tekniske, naturvidenskabelige, etiske, æstetiske og digitale perspektiver. 

Læs også:Stx, hhx, epx - kløjes du også i forkortelserne? Her er det vigtigste fra regeringens udspil

Men også unge på de gymnasiale uddannelser peger på udfordringer med at være demokratiske aktive. I dag får unge registreret fravær, hvis de f.eks. skal deltage i en paneldebat på Christiansborg eller mødes med den lokale borgmester. 

Lad os give alle danske unge bedre muligheder for at tage aktivt del i demokratiet

Aktiviteter, der i den grad har værdi for den unges dannelse og praksiserfaring. Vi kunne kigge til lande som Norge, hvor der kan bevilges fravær med op til ti timer om året. 

Ligeledes skal vi skærpe opmærksomheden på de ungdomspolitiske partiers mulighed for at komme ud på uddannelsesinstitutionerne. I alt for mange år er det blevet sværere og sværere for unge at komme i kontakt med unge, der er politisk aktive. 

En kamp

Alle ungdomsuddannelser bør – også selvom der ikke er valg – give mere plads til, at ungdomspolitiske foreninger efter aftale kan besøge ungdomsuddannelserne. 

I dag oplever de ungdomspolitiske partier, at det er svært at få lov til at møde andre unge. Lad os plukke de lavthængende frugter.

Lad os give alle danske unge bedre muligheder for at tage aktivt del i demokratiet. Demokratiet er ikke en selvfølge. Demokratiet skal kæmpes hjem for hver generation.