S-ordfører: Regeringen går kun efter lønmodtagerne

Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen kritiserede i dag regeringen for kun at fokusere på lønmodtagerne, når det kommer til spørgsmålet om at sikre job til danske arbejdsløse frem for østeuropæiske arbejdere.
”Hvorfor er regeringen kun interesseret i at ramme lønmodtagerne på pengepungen? Hvorfor går man ikke mere til arbejdsgiverne?” Sådan lød det i dag fra socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, havde kaldt beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen i samråd om østeuropæisk arbejdskraft.

Baggrunden for dagens samråd var nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som viser, at antallet af østeuropæere, der arbejder i Danmark, har slået nye rekorder.

Ifølge styrelsen var der i 2015 12.405 østarbejdere i Danmark. Det er en stigning på 13 procent i forhold til sidste år, og der er nu i alt 105.405 østarbejdere i Danmark. Det kan ifølge Lahn Jensen presse det danske arbejdsmarked på flere fronter.

Dels fordi der fortsat står en stor gruppe af danskere med kort uddannelse uden for arbejdsmarkedet, som kan blive presset endnu længere væk, når antallet af østeuropæiske arbejdere stiger. Ikke mindst fordi der samtidig kommer en stor tilstrømning af flygtninge, som også skal ud på arbejdsmarkedet.

Og dels fordi den øgede tilstrømning af østarbejdere ifølge Leif Lahn Jensen øger risikoen for social dumping. Lahn Jensen citerede Jens Arnholtz fra forskningscentret FAOS for et udsagn om, at det for danske arbejdsgivere spiller det en stor rolle, at østeuropæernes forventninger til løn og arbejdsvilkår er meget anderledes end de danske ufaglærtes forventninger.

Han fremhævede også, at der inden for byggeriet er eksempler på lønninger på ned til 80 kroner i timen, ligeosm der mange steder ikke er styr på sikkerheden.

Neergaard: Kontanthjælpsloft sikrer at flere vil arbejde
Ifølge beskæftigesminister Jørgen Neergaard Larsen er det afgørende, at de danske virksomheder kan få den nødvendige arbejdskraft. Og her er en del af problemet ifølge ministeren, at danske arbejdsløse får for meget i understøttelse, så de ikke gør tilstrækkeligt for at få et arbejde. Og det er en del af forklaringen på, at virksomhederne henter arbejdskraft i eksempelvis Polen, lød det fra ministeren.

Dermed gentog han Venstres budskab fra sidste sommers valgkamp om, at flere danskere kan komme i arbejde på bekostning af østeuropæere, hvis kontanthjælpen sættes ned. Neergaard fremhævede derfor også regeringens integrationsydelse og loftet over kontanthjælpen som en del af løsningen.

Han fremhævede desuden, at regeringen finder det ”helt centralt” at sikre ordentlige forhold på det danske arbejdsmarked og bekæmpe sociale dumping og sort arbejde og mente, at regeringen har videreført en række  af den tidligere regerings tiltag mod social dumping.

Regeringen har fjernet værn mod social dumping
Den forklaring stillede dog ikke Leif Lahn Jensen tilfreds. Ifølge Leif Lahn Jensen bygger regeringens tilgang i alt for høj grad på at piske de arbejdsløse ved at skære i deres ydelse, frem for at stille skrappere krav til virksomhederne om at sikre ordentlige arbejdsforhold.

Han satte også, ligesom sin kollega Jeppe Bruus (S), spørgsmål ved udsagnet om, at mange arbejdsgivere ikke kan få danske arbejdsløse til at løse opgaverne. ”Når man kradser lidt i overfladen, så viser det sig ofte, at mange af de her stillinger slet ikke har været slået op”, lød det fra Jeppe Bruus.

Jeppe Bruus stillede sig også kritisk over for Neergaards udlægning af, at regeringen har videreført den tidligere regerings initiativer i kampen mod social dumping. Han fremhævede blandt andet, at regeringen har fjernet SKAT’s mulighed for at kontrollere byggerier, der finder sted på private grunde.

”Jeg kan ikke anerkende, at regeringen skulle være specielt interesseret i at ramme lønmodtagerne”, lød det fra Neergaard Larsen. Ifølge Neergaard tjekker han altid arbejdsgivernes påstand om, at de ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft, efter i sømmene. Det skal nu blandt andet være op til de igangværende trepartsforhandlinger at sikre bedre opkvalificering af de ledige og et bedre match med virksomhedernes efterspørgsel, fortalte Neergaard Larsen.


placeholder

Annonce