S på samråd: Galimatias at spare på erhvervsskoler

Oppositionen vil have fjernet nedskæringerne på erhvervsskolerne. Men ministeren fastholder, at skolerne kan løfte opgaverne smartere og billigere.
Det er helt forkert at skære ned på erhvervsuddannelserne i en tid, hvor mindre end en femtedel af de unge efter 9. og 10. klasse vælger at starte på en erhvervsuddannelse. I stedet bør der sikres ro om skolernes økonomi. Sådan lød meldingen i dag fra en samlet opposition til undervisningsminister Merete Riisager, der var kaldt i samråd om regeringens bebudede nedskæringer.

Regeringen lægger med sit finanslovsforslag op til at øge det såkaldte omprioriteringsbidrag med yderligere to procent i 2018. Det betyder, at der i 2018 vil være skåret i alt seks procent af erhvervsskolerne midler i forhold til 2015. Derudover har regeringen i finanslovsforslaget nedjusteret det forventede antal af erhvervsskoleelever med omkring 7.000.

Det er en helt forkert vej at gå i en tid, hvor alle taler om behovet for at få uddannet flere faglærte, mener oppositionspartierne, som siden 2015 har bekæmpet omprioriteringsbidraget.

Mindre end hver femte valgte erhvervsskole
I foråret var det blot 18,5 procent af de unge, der søgte en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Med erhvervsskolereformen fra 2014 blev der opstillet et mål om, at 25 procent af de unge i 2020 og 30 procent i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.

Undervisningsminister Merete Riisager erkendte, at søgningen til erhvervsskolerne ikke er nået op på det niveau, der var målet med reformen. ”Det er ikke godt nok, og den udvikling skal vi have vendt”. Hun forsvarede dog samtidig regeringens omprioriteringsbidrag: ”Vi er i regeringen af den opfattelse, at opgaverne kan løses smartere og billigere – også på uddannelsesområdet”, lød det fra ministeren.

Ifølge Merete Riisager kræver det tid at ændre de ”kulturer, viden og holdninger”, der ligger bag de unges uddannelsessøgning. Hun glædede sig dog samtidig over, at frafaldet på erhvervsuddannelserne er mindsket fra 58 til 49 procent. Hun henviste også til den netop indgåede aftale om Forberedende Grunduddannelse (FGU), der skal ruste flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Endelig pegede hun på, at erhvervsskolerne de seneste år er blevet delvist kompenseret med en såkaldt kvalitetspulje på 150 millioner kroner. Det stillede imidlertid ikke oppositionen tilfreds.

”Bare til historiebøgerne, så er det ikke på grund af regeringen, men på trods af regeringen, at omprioriteringsbidraget ikke har slået så hårdt igennem på erhvervsskoleområdet”, lød det fra socialdemokraternes Mattias Tesfaye med henvisning til, at det er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der fik forhandlet kvalitetspuljen på plads.

Han undrede sig over, at regeringen taler om at ’omprioritere’ inden for den offentlige sektor, men åbenbart ikke har nogen vision om at prioritere til fordel for erhvervsskolerne: ”Det er jo ikke regeringens prioritet at investere i erhvervsuddannelserne.”, konstaterede han.

S: Nødvendigt med ro om skolernes økonomi
Hans kollega Annette Lind (S) pegede på, at hvis omprioriteringsbidraget fastholdes frem til 2021, sådan som regeringen lægger op til, så vil der til den tid været skåret 1,2 milliarder kroner af erhvervsskolernes budgetter i forhold til niveauet fra 2015. ”Jeg synes det er helt galimatias. Jeg synes man burde investere i de her områder. Det er en investering, ikke en udgift”, lød det fra Lind, som også henviste til, at der på bare ét år er kommet 1.100 færre lærere på erhvervsskoler og gymnasier, som er omfattet af omprioriteringsbidraget.

De årlige besparelser, som måske – måske ikke – bliver delvist kompenseret på finansloven gennem puljer som ’kvalitetspuljen’ skaber en enorm usikkerhed om skolernes økonomi, som igen går ud over deres muligheder for at tiltrække elever, lød det fra Mattias Tesfaye, som opfordrede regeringen til at lave en bred aftale om økonomien, der rækker flere år frem i tiden.

Det ønskede undervisningsministeren dog ikke at kommentere på, med henvisning til, at det ikke er hende, der forhandler finanslove.

SF’s Jakob Mark kritiserede desuden, at regeringen har nedjusteret den forventede aktivitet på erhvervsskolerne i 2018 med 7.000 elever. Også for de kommende år er aktiviteten nedjusteret, og det hænger ifølge SF-ordføreren ikke sammen med erhvervsskolereformens 25-procents målsætning i 2020. ”Det er en falliterklæring, at vi ikke længere tror på, at flere kommer til at tage en erhvervsuddannelse”, lød det fra Mark.

Merete Riisager forklarede, at nedjusteringen var ”noget beregningsteknisk noget”, og at taxameterordningen, der giver erhvervsskolerne tilskud per elev, betyder, at de automatisk vil få flere penge, hvis der kommer flere elever end forventet. ”Hvis søgning stiger, så vil tilskuddet også følge med”, lovede hun.

 


Kommentarer fra Facebook