S-politiker: Jeg glæder mig til at demonstrere for børnene

Både som mor og som børneordfører har jeg svært ved at få armene ned, når der i morgen demonstreres over hele landet for vores børns vilkår.
Børn er vores fremtid, og deres hverdag fortjener et løft. Det pædagogiske personale løber for stærkt, og børnene mangler nærvær. Alligevel har børn været en parentes i den politiske debat. Indtil nu.

Det pædagogiske personale løber for stærkt, og børnene mangler nærvær

Lørdag går forældre på gaden over hele landet. Over 50 demonstrationer er blevet stablet på benene på rekordtid med overskriften ”Omsorg til vores børn nu”. Både som mor og som børneordfører har jeg svært ved at få armene ned.

Børn ses som en ren udgift 

Der er noget tankevækkende i, at børn ses som en udgift, vi nærmest ikke har råd til. Men når vi ser stigende mistrivsel senere hen i barndommen, koncentrationsbesvær i skolen og medarbejdere, der sygemeldes og siger op, så er vi nået til et sted, hvor vi må se det regnestykke efter i sømmene.

Antallet af pædagoger i mine børns institutioner betyder langt mere for min arbejdsdags længde end skatteprocenter

Hvis man spørger i finansministeriet, så er logikken, at vi som befolkning vil strømme ud og arbejde mere, hvis vi får lettet skatten. Alt imens forholdene for vores børn ingen indflydelse har på arbejdstiden. For mig gælder det omvendt: Antallet af pædagoger i mine børns institutioner betyder langt mere for min arbejdsdags længde end skatteprocenter. Sådan tror jeg, at mange forældre har det.

Glæder mig til demonstration

Børn fortjener tid og nærvær. Og det betaler sig faktisk. Så lad os stå op for bedre forhold og insistere på, at det her er en investering, vi ikke har råd til at spare på.

Jeg glæder mig til at demonstrere i morgen

Jeg glæder mig til at demonstrere i morgen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Børneordfører og formand for Udenrigsudvalget


Flere artikler om emnet

Annonce