S-politiker revser DF: Viser igen, at de er “Putin-venlige”

Putins bedste venner

S-politiker revser DF: Viser igen, at de er “Putin-venlige”

En afstemning om russisk gas i Europa-Parlamentet har fået Niels Fuglsang (S) til at rette hård kritik mod Dansk Folkeparti. Majbritt Birkholm (DF) kalder anklagen “dybt useriøs og pinlig”

Niels Fuglsang, Majbritt Birkholm og Morten Messerschmidt
Billedtekst
Niels Fuglsang, Majbritt Birkholm og Morten Messerschmidt
Foto: Socialdemokratiet, Majbritt Birkholms Facebook

“Hvorfor giver DF som det eneste danske parti en hjælpende hånd til Putin?”

Sådan spørger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Niels Fuglsang i et opslag på Facebook.

“I sidste uge viste Dansk Folkeparti igen, at de er Putin-venlige,” skriver han også.

Kritikken kommer, efter at Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Majbritt Birkholm, stemte imod et forslag, der skulle forhindre russisk gas i at få glæde af en treårig udsættelse af EU's krav til metanudledning.

placeholder

Ja til udskydelse – nej til at undtage Rusland

Den 22. oktober stemte Europa-Parlamentet for at give olie-, gas- og kulproducenter tre år ekstra – frem til den 31. maj 2031 – til at leve op til dele af EU's krav til metanudledning.

Det er to år mere, end Europa-Kommissionen foreslog ugen forinden.

Forslaget blev stemt igennem med 341 stemmer for, 225 imod og seks, der hverken stemte for eller imod.

Læs også:DF-formand i ny russer-brøler

Opbakningen til forslaget kom især fra den europæiske højrefløj, heriblandt Dansk Folkepartis Majbritt Birkholm.

DF’eren stemte samtidig imod et ændringsforslag, der skulle sikre, at russisk gas ikke bliver omfattet af den forlængede frist.

Og dét falder Niels Fuglsang for brystet:

“Efter Ruslands invasion af Ukraine har EU indført omfattende sanktioner mod Rusland for at støtte Ukraine og svække Putin,” skriver han og fortsætter:

“For mig er det derfor helt uforståeligt, at DF ikke vil sikre, at sanktionerede lande som Rusland selvfølgelig ikke skal have lov at vente 3 år.”

Læs også:Efterretningschef går i rette med DF-formand: Du vil bare ha' at Ukraine skal hejse det hvide flag

Fuglsang undrer sig over DF’s linje i et spørgsmål, der handler om Danmarks og Europas sikkerhed:

“Mange ting kan jeg være uenig med DF om. Men når det handler om Danmark og Europas sikkerhed og om at stå fast over for Putin, burde vi kunne stå sammen.”

Birkholm svarer på kritikken

Netavisen Pio har forelagt Niels Fuglsangs kritik for Majbritt Birkholm.

Hun afviser beskyldningerne og langer i stedet ud efter Socialdemokratiet:

“Hver gang socialdemokraterne har problemer med at argumentere, beskylder de folk for at være putinister. Det er jo dybt useriøst og pinligt,” skriver hun og fortsætter:

Læs også:Her ønsker Messerschmidt højrenational, prorussisk, anti-Nato-politiker sejr: “Go win”

“Vi står foran en vinter i Europa med de mindste niveauer i vores gaslagre. Mange danskere kæmper allerede nu med at betale deres regninger. Så duer det ikke, at vi ofrer de folk, der har mindst, på klimaets hellige alter. Modsat Niels Fuglsang mener jeg, at danskerne skal kunne opvarme deres hjem.”

Hun påpeger, at Dansk Folkeparti i øvrigt allerede har været med til at sikre, at al russisk gas er ude af Europa næste år.

Ikke første gang

Fuglsang påpeger i sit opslag, at det ‘desværre’ langt fra er første gang, at DF stemmer på en måde, ‘som Putin næppe er ked af.’

I februar stemte partiets daværende medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, imod en forhøjelse af den økonomiske støtte til Ukraine.

Læs også:Nu siger DF det lige ud: Stop de danske donationer til Ukraine

I november 2025 undlod han at stemme om EU's bud på en fredsplan.

Og i maj samme år undlod han ligeledes at stemme, da Europa-Parlamentet i kraftige vendinger fordømte Ruslands ulovlige bortførelser af tusindvis af ukrainske børn.

Vistisen har desuden tidligere kaldt det “en kæmpe falliterklæring”, at Danmark sender flere penge til Ukraine end vores europæiske allierede.

Læs også:Messerschmidt hjemsøges af fortiden: "DF har vel været Putins bedste ven i Danmark"

DF's linje har udløst kritik fra både røde og blå politikere, der har kaldt henholdsvis Vistisen og partiet for “Putins bedste ven” i Europa og Danmark.

Vistisen har afvist kritikken og har blandt andet begrundet sine stemmer med et ønske om at begrænse Europa-Parlamentets indflydelse på udenrigspolitikken.

Signe Marie Flindt

Journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Erik N. Pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 29.10.2026 - 19:54

Hvad gør at bla 3f og gerne flere fra fællesskabet benytter det store fællesskab , med at fortælle hvor egoist orienterede DF reelt er og blotlægge deres bedrag af de kollegaer ,der stemmer på dem ,og at dette parti er mere liberal end det omtales i medierne, og både egoistisk og borgerlig reelt er et stort j højre drevet parti.
Se o'på venstre med deres grundlovs brud og svindel

Indsendt af Peder Pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 29.10.2026 - 22:14

Hvordan vil Dansk Folkepartis medlemmer klare den kommende screening mht Dansk sindelag når man hjælper Putin, der vil være mange der får problemer

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 30.10.2026 - 01:58

Kulturminister Zenia Stampe var i aftenens Debatten igen og igen helt oppe i det røde felt i debatten om kunstig intelligens og dens fordummelse af os danskere.

Men kan AI give svar på historiske og nutidige muligheder blot for en dæmpet dialog med russiske ledere, som kan føre Europa tættere på en dialog med russiske ledere som for eksempel Putin og en varig fred.

Ja, set ud fra både historiske fortilfælde og helt aktuelle begivenheder vurderer en AI-analyse, at Norge og Finland har markant større chancer for direkte dialog med Vladimir Putin end Mette Frederiksen.
Dette handler ikke om personlig succes, men om dybe forskelle i landenes historiske, geografiske og diplomatiske traditioner, som direkte afspejler sig i den politiske virkelighed her i efteråret 2026.

1. Det historiske fortilfælde: Naboskab og "Paasikivi-Kekkonen"-doktrinen

• Finland og Norge: Begge lande deler en fysisk landegrænse med Rusland. Historisk har Finland under Den Kolde Krig udviklet en helt særlig pragmatisk doktrin (kaldet Paasikivi-Kekkonen-linjen), som handlede om at bevare uafhængighed gennem neutralitet og direkte, kølig, men høflig dialog med Moskva. Norge har ligeledes en lang tradition for bilateralt samarbejde med Rusland i Arktis og Barentshavet om fiskeri og grænsedragning.
• Danmark: Danmark har ingen landegrænse til Rusland og har historisk set ikke haft samme presserende behov for at opretholde en konstant, direkte diplomatisk livlinje til Moskva på egen hånd. Danmark agerer primært i rammen af NATO-alliancen.

2. Den aktuelle politiske splid i Norden (Oktober 2026)

Spørgsmålet er blevet hyperaktuelt på grund af en direkte diplomatisk konflikt mellem de nordiske ledere.
• Norge og Finlands træk: Den norske statsminister Jonas Gahr Støre og den finske præsident Alexander Stubb har netop gennemført en direkte telefonsamtale med Vladimir Putin. De har efterfølgende forklaret, at samtalen skete i fuld forståelse med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj for at sondere diplomatiske veje til fred. Jonas Gahr Støre har udtalt til pressen, at det må være legitimt at søge diplomatiske veje.
• Mette Frederiksens reaktion: Denne Putin-samtale har udløst direkte, offentlig kritik fra Mette Frederiksen. Den danske statsminister står fast på en kompromisløs linje, hvor direkte dialog med Putin på nuværende tidspunkt opfattes som et svaghedstegn eller et brud på den fælles vestlige front.

3. Hvem har størst chancer for "menneskelig forståelse"?

En AI-analyse af Putins og Kremls strategiske kommunikation peger på to forskellige chancer for dialog:
• Hvorfor Støre (Norge) og Orpo/Stubb (Finland) har en kanal: Kreml respekterer den geopolitiske realitet, at nabolande har legitime, kyniske sikkerhedsinteresser, de skal varetage. Selvom Finland er blevet NATO-medlem, anerkender Rusland de historiske diplomatiske kanaler, der findes mellem Helsinki, Oslo og Moskva. De ses som aktører, der trods alt kan overbringe "nordiske budskaber".
• Hvorfor Mette Frederiksen ikke har en kanal: Den danske statsministers retorik har placeret Danmark i den absolutte top af de mest høgeagtige (militært kompromisløse) lande i EU. Fra Ruslands perspektiv ses Danmark som en ren forlængelse af Washingtons og NATO's militære strategi (blandt andet eksemplificeret ved de tidlige donationer af F-16-fly). Kreml har absolut ingen strategisk eller diplomatisk interesse i at indgå i en særskilt "menneskelig forståelse" med en dansk statsleder.
Konklusion:
Historien og nutiden viser, at Norge og Finland bevarer evnen til den svære, pragmatiske dialog, fordi geografi og historie tvinger dem til det. Mette Frederiksen har valgt en retorisk og strategisk position, som bevidst udelukker hende fra at være den, der skaber fredelig dialog med Moskva – hendes fokus er i stedet at presse på for ukrainsk militær sejr.

Med statsministerens valg af kulturminister viser Mette Frederiksen at dialogen ikke blot indenrigspolitisk men såvel udenrigspolitisk ligger den nuværende regering meget, meget fjern.

Mette Frederiksens indoktrinering med anti-dialog adfærden rækker nu langt ind i Venstre, hvor fjererne fortsat pudses efter et fatalt regeringssamarbejde, hvor fruen nu igen igen har valgt at gå solo.

Alt imens europæerne fryser ikke blot i Ukraine, men snart overalt i Europa.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 30.10.2026 - 02:24

Finland og Norge og Rusland har gang i en tre-parts-aftale geopolitisk, der er ti gange bedre end tre-parts-aftalen Mette, Lars og Troels om dansk landbrug.

Den første har en demokratisk tilgang og dialog!

Sidstnævnte kræver diktatorisk styring i såvel et socialistisk som et liberalt parti.

Kæft, trit og retning giver varmen overalt i det lille land.

Kun i Nordjylland hvor de især kender statsministerens meritter, ulmer oprøret.

En varm vinter venter….

Tager man gas på sine bedste venner…

Først Mette, så Troels,…

Men hvad med Lars Løkke:

“Telefonsamtalen fandt sted. Det kan jeg ikke ændre på. Det vigtigste er, at vi kommer med et enkelt og ensrettet budskab til Putin. Og jeg tvivler ikke på, at det var det Støre og Stubb gjorde i går”

Så enkelt og ensrettet at selv en Preben Bang Henriksen kan forstå det…

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 30.10.2026 - 02:46

Putin venlige:

Når man skal vurdere, om danskere eller russere er "mest kristne", afhænger svaret helt af, hvordan man måler det. Formelt set har Danmark en højere andel af befolkningen, der er medlem af en kirke, men russere udviser generelt en stærkere personlig og religiøs tro.
Her er de afgørende forskelle opdelt på tre parametre:

1. Formelt medlemskab og identifikation

• Danmark: Omkring 70 % af danskerne er medlemmer af den danske folkekirke. Det gør Danmark til et af de lande i verden med den højeste andel af formelle medlemmer i et statsligt forankret kristent trossamfund.
• Rusland: Omkring 63-66 % af russerne identificerer sig som ortodokse kristne. Det uofficielle tal for kristne kan dog være en smule højere, når man medregner mindre kristne mindretal.

2. Personlig tro og religiøsitet

Selvom mange danskere er medlemmer af kirken, viser internationale målinger (blandt andet fra Pew Research Center og Bibelselskabet), at danskerne har en markant lavere grad af personlig tro end russerne:
• Gudstro: I Danmark svarer kun omkring 35 % i nyere undersøgelser, at de rent faktisk tror på Gud. I Rusland er troen på Gud væsentligt mere udbredt, og religion vurderes som en vigtigere del af livet.
• Kulturel vs. aktiv kristendom: Dansk kristendom betegnes ofte som "kulturel kristendom", hvor folkekirken bruges til traditioner (dåb, konfirmation, jul og begravelser), mens den personlige hverdag er meget sekulær. I Rusland spiller den ortodokse tro efter Sovjetunionens fald en voksende rolle som en central del af den nationale og personlige identitet.

Direkte sammenligning

Målepunkt Danmark 🇩🇰 Rusland 🇷🇺
Tilhørsforhold (procent) ~70% (medlemmer af folkekirken) ~66% (identificerer sig som ortodokse)
Kirke og stat Folkekirken er understøttet af staten Den ortodokse kirke har stærk politisk indflydelse
Religiøs praksis Meget lav (hovedsageligt traditioner) Moderat til høj (stigende siden Sovjet-tiden)

Konklusion:
Danskere er mest kristne på papiret via det høje medlemskab af folkekirken, mens russere generelt tager den kristne tro mere alvorligt i forhold til personlig overbevisning og religiøs identitet.

Er Putin kristen?

Vladimir Putin identificerer sig som russisk-ortodoks kristen, men hans tro beskrives af politiske og religiøse eksperter oftest som et mix af personlig mystik og kynisk politisk strategi frem for traditionel kristen efterlevelse.
Her er de vigtigste facetter af Putins forhold til kristendommen:

Den personlige fortælling

• Hemmelig dåb: Ifølge Putin selv blev han i 1952 hemmeligt døbt af sin mor i det dengang kommunistiske og ateistiske Sovjetunionen.
• Dåbskorset: Han bærer altid et lille dåbskors af træ. Historien lyder, at hans mor gav ham det, før han rejste til Israel i 1990'erne, og at det på mirakuløs vis overlevede en senere brand i hans dacha.
• Religiøse ritualer: Putin optræder jævnligt på russisk stats-tv til de store ortodokse højtider som påske og jul. Han har også deltaget i det traditionelle ortodokse helligtrekongers-dyb i iskoldt vand for at markere Jesu dåb.
### Politisk og ideologisk brug af kirken
Selvom han udfører de ydre ritualer, peger analytikere på, at Putins kristendom er tæt sammenflettet med russisk nationalisme og magt:
• Alliancen med kirken: Putin har opbygget et ekstremt tæt partnerskab med den russisk-ortodokse kirkes overhoved, patriark Kirill. Kirken bruges aktivt til at legitimere Kremls politik og præsentere Rusland som den sande forsvarer af traditionelle, kristne værdier mod et "moralsk fordærvet" og sekulært Vesten.
• Retfærdiggørelse af krig: Putin har brugt historiske og religiøse argumenter – herunder dåben af det historiske rige "Kyiv-Rus" i det historiske år – til at argumentere for, at Ukraine og Rusland deler det samme hellige, åndelige rum og derfor fundamentalt set bør være ét land.

Det teologiske paradoks

Kritikere og mange kristne teologer verden over påpeger, at Putins handlinger – såsom invasionen af Ukraine, krigsforbrydelser og politiske attentater – står i direkte modstrid med kristendommens kernebudskaber om næstekærlighed, fred og ikke-vold. For Putin handler ortodoksien i højere grad om kultur, statslig identitet og geopolitik end om personlig efterlevelse af de bibelske bud.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 30.10.2026 - 14:24

Som svar til af Aksel Jensen (ikke efterprøvet)

Jamen ! Det forklarer ligesom hvorfor russiske kampvogne bliver velsignet af ortodokse præster - Hvorfor Stalin atter er populær i Rusland samt at Putin sammenligner sig selv med Peter den Store - Historien bliver jo brugt som våben af “ humanisten “ Putin.

Kritiske røster i Rusland bliver kvalt - på det seneste er det uafhængige medie Novaja Gazeta blevet lukket efter at bladets chefredaktør har fået sin bopæl ransaget og er blevet tilbageholdt med mistanke om udenlandsk agent virksomhed .

Tidligere er systemkritiske journalister blevet skuddræbt eller har mistet livet på anden vis - Heriblandt en meget omtalt sag hvor Novaja Gazeta journalisten Anna Politkovskaja blev fundet skuddræbt nær sin private bopæl..

Man forstår den Ukrainske kamp for frihed og selvstændig , helt uafhængig af russisk indflydelse.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 30.10.2026 - 03:48

I Danmark har vi et landskendt pigekor:

1
Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.

2
Og søen blank og rolig står
med himlen i sin favn;
på dammen fjerne vogter går
og lover Herrens navn.

3
Det er så stille og så tyst
i himmel og på jord;
vær også stille i mit bryst,
du flygtning, som dér bor!

4
Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

5
Som du han er en fremmed her,
til Himlen står hans hu;
dog i det stille stjerneskær
han dvæler her som du.

6
O, lær af ham din aftensang:
Fred med hver sjæl på jord!
Til samme Himmel går vor gang,
adskilles end vort spor.

7
Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så.

Danmark B.S. Ingemann 1822

Har de et berømt pigekor i Rusland?

Rusland har ikke ét enkelt, centralt og statsligt "landskendt pigekor" på helt samme måde, som vi i Danmark kender DR Pigekoret. Den russiske kortradition er i stedet præget af store, berømte blandede børnekor, militærkor og store folkeensembler.
Når det er sagt, findes der flere institutioner og kor i Rusland, som dækker denne rolle eller har opnået stor national anerkendelse:
• Popovich Stort Børnekor (Большой детский хор им. В. С. Попова): Dette er det absolut mest berømte børnekor i Rusland. Det blev grundlagt i Sovjettiden (1970) og er landskendt for at have sunget soundtracket til generationer af russiske film, tegnefilm og patriotiske sange. Selvom det er et blandet kor for både piger og drenge, er det her, man finder landets absolut førende unge sangerinder.
• Avrora Pigekor (Детский хор «Аврора»): Et af de mest markante og prisvindende nyere pigekor i Moskva, som nyder stor popularitet i det russiske kor- og musikmiljø og optræder på landets store scener.
• Klassiske kvindekor og konservatoriekor: Både Moskva og Skt. Petersborg Konservatorium har kvindelige kor (ofte bestående af unge studerende piger), der optræder på eliteniveau og nyder stor anerkendelse inden for den klassiske musikverden.

Gad vide hvad de russiske kor synger om?

Russiske pigekor – og børnekor generelt – synger typisk om emner, der afspejler Ruslands rige musikalske kulturarv, historie og traditioner. Repertoiret kan overordnet opdeles i fire hovedkategorier:
• Traditionelle folkesange: Sangerne optræder ofte i traditionelle folkedragter og synger om naturen (birketræer, floder som Volga, årstidernes skift), hverdagen på landet, og historiske fortællinger. Sangene kan være alt fra energiske og dansante til dybmelankolske klagesange.
• Patriotisme og fædrelandskærlighed: Særligt i de store, etablerede stats- og børnekor (som det historiske Popovich-børnekor) er der stolte traditioner for at synge om kærlighed til moderlandet, heltegerninger, fred og Ruslands storhed.
• Russisk-ortodoks kirkemusik: Rusland har en ekstremt stærk tradition for a cappella (uledsaget) kirkemusik. Selvom den ortodokse kirke historisk brugte mandskor, synger pigekor i dag ofte smukke, sakrale værker af komponister som Rachmaninov, Tjajkovskij og Chesnokov, som er præget af dyb spiritualitet og komplekse harmonier.
• Nostalgi og barndom (Sovjetisk arv): En stor del af repertoiret stammer fra guldalderen for sovjetiske børnefilm og tegnefilm (skrevet af komponister som Vladimir Shainsky). Disse sange handler om venskab, skoleliv, drømme og en uskyldig, nostalgisk fejring af barndommen.

Fred med hvert hjerte, fjern og nær,
som uden ro mon slå!
Fred med de få, som mig har kær,
og dem, jeg aldrig så.

Kan korsang skabe fred i verden?

Den Syngende Revolution (Baltikum): Da Estland, Letland og Litauen skulle frigøre sig fra Sovjetunionen i slutningen af 1980'erne, skete det i høj grad uden våben. Millioner af mennesker samledes i gigantiske kor og sang forbudte, nationale sange. Denne fredelige, musikalske protest var med til at sprænge Sovjetunionen og vinde landenes uafhængighed uden blodsudgydelser.

Konklusion

Korsang kan ikke underskrive fredstraktater, og det kan ikke afarme militære styrker. Men korsang kan skabe de mennesker, der efterfølgende ønsker at skabe fred.

Fred hviler over land og by,
ej verden larmer mer:
fro smiler månen til sin sky,
til stjerne stjerne ser.

Kan kunstig intelligens skabe fred i Europa?

Kunstig intelligens (KI) kan ikke i sig selv skabe fred i Europa, da fred grundlæggende handler om politisk vilje, menneskelig tillid og diplomati. Men KI kan blive et afgørende værktøj til at bevare freden ved at forudsige konflikter, styrke cyberforsvaret og optimere diplomatiske processer.

Kan lande gå solo og skabe fred?

Når stater skaber fred uden for deres egne grænser, sker det næsten altid gennem diplomati, neutralitet og mægling. Store militære supermagter (som USA eller Kina) ses ofte som partiske, og derfor er det paradoksalt nok ofte mindre eller neutrale lande, der formår at skabe fred.

• Norge og Oslo-aftalerne (1993): Norge, som er et relativt lille land, formåede i dyb hemmelighed at bringe Israel og Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) til forhandlingsbordet. Det resulterede i Oslo-aftalerne, som var det tætteste, parterne i årtier var på en fredsløsning. Norge har siden gjort "fredsdiplomati" til en central del af sin udenrigspolitik (f.eks. i Colombia og Sri Lanka).

Martti Ahtisaari (Finland): Den tidligere finske præsident dedikerede sit liv til at være uafhængig fredsmægler. Han var arkitekten bag fredsaftaler, der afsluttede årtiers konflikt i Aceh-provinsen i Indonesien, og han spillede en nøglerolle i at bringe fred til Kosovo og Namibia.

Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,
som her dig ej forstår!
Se, over by og dal i kvæld
nu fredens engel går.

Har du aldrig sunget i kor, så nyn alligevel med…

Det er godt at være forberedt …

Når verden igen finder melodien…

Putinvenlige
Når verdens storme raser i det fjerne,
og kolde vinde blæser mod vor dør,
så søger vi en rolig, sikker stjerne
og husker på den fred, vi havde før.
For venskab bygger bro, hvor andre strides,
og rækker hånden ud til øst og vest,
så håbet om en bedre fremtid spredes,
og dialogen vinder som vor gæst.

Vi ser en kultur med dybe, rige rødder,
hvor tonerne fra koret klinger smukt.
På tværs af grænser mødes glade fødder,
når samarbejdet bærer gylden frugt.
At ville fred og partnerskab med alle
er ikke svaghed, men et ædelt mål.
Når broderbånd og tillid får lov at falde,
bliver fremtidsdrømme stærkere end stål.

Så lad os hylde dem, der tør bevare
en tro på balance og et åbent sind,
som ser forbi den umiddelbare fare
og lukker varmen fra et naboland ind.
For sande venner søger altid veje
til fredelig og frugtbar harmoni,
hvor store riger sammen kan pleje
en verden, som er tryg og stabil og fri.

Men hvad er vigtigere end freden og varmen i den fattiges hjem:

Solo Mette
Hun står i rampelysets skarpe skær
og taler store ord om mod og pligt.
Men dybt i sindet gnaver tvivlen her,
en frygt, der skygger for hendes eget sigt.
For tænk, hvis kampsignalet ebber ud,
og andre tager over på den sidste mil?
Hun vil så gerne stå som sejrens bud
og møde folkets bifald med et smil.

Strategien er lagt, og kursen sat med flid,
en dristig rejse mod en fjendes fald.
Hun ofrer gerne både kraft og tid
på at besvare historiens store kald.
Men tanken brænder: Bliver hun mon glemt,
når flaget hejses over vundet land?
Skal hendes indsats gemmes væk og glemst,
mens andre hyldes på den stolte strand?

Så "Solo Mette" våger natten lang
og vogter på sit eftermæles glans.
Hun ønsker, det skal være hendes sang,
der spilles til den store sejrsdans.
At stå alene på den højeste skammel dér,
hvor ingen andre deler ærens ord –
for intet skræmmer helten mere end dét:
At blive statist ved sit eget bord.

Indsendt af Ulla Sørensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 31.10.2026 - 12:43

Aksel Jensen må da hade vores dygtige statsminister siden han kommer med alt sit vås som kommer fra højerfløjen mon han trænger til hjælp mod alt sit had.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.