S-profil: Venstre bør gennemføre en grøn selvransagelse

Når man får et dårligt valg, kan man vælge at se indad eller give alle andre skylden. 

Flere Venstrefolk vælger det sidste. Det sker efter, at debatten om landbrug, forgiftet drikkevand og fjorde uden fisk har presset partierne i byerne.

Især Christian Friis Bach og Jan E. Jørgensen giver primært medierne og sekundært Socialdemokratiet skylden for nedturen.

Det er til grin. Men det er faktisk mere end det - det er ægte træls.

Det burde ikke være liberal politik at give statsstøtte og få døde fjorde og nitrat i grundvandet til gengæld

Det vil nemlig være virkelig godt for dansk politik, hvis Venstre får en mere folkelig linje om gylle, gødning og grise. 

I alt for mange år er vigtige grønne beslutninger nemlig blevet blokeret og forhalet af særinteresser i svineeksporten og industrilandbruget. Det burde ikke være liberal politik at give statsstøtte og få døde fjorde og nitrat i grundvandet til gengæld.

Det er de andres skyld

Men desværre er valgresultatet alle andres skyld, skal man forstå. 

Lad os se udsagnene nærmere efter: 

Den nu tidligere V-politiker Christian Friis Bach kritiserer mediernes dækning i en stor kronik i Politiken. Det er en ynkelig omgang, hvor han fx ønsker mere taletid til mindretallet af landbrugsvenlige eksperter, og at den ekstreme organisation 'Bæredygtig Landbrug' får omtalt sine rapporter i DR. Kronikken er da også pillet helt fra hinanden af DR i et svar.

Også Venstremanden Jan E. Jørgensen langer ud efter mange andre i et interview i Berlingske i denne måned:

Medierne var urimelige om drikkevandet, siger han uden dog at påpege konkrete fejl (på venstrefløjen mente man også i 00’erne, at medierne overdrev integrationsproblemerne og hjalp VKO…). Socialdemokratiet kaldes kyniske og sammenlignes med en skorpion, fordi man tog uenigheden op om drikkevand.

I flere år har både eksperter, vandværker og grønne organisationer råbt op om truslen mod vores drikkevand

Det burde ellers ikke komme som en overraskelse, at drikkevand og nationalt sprøjteforbud skulle være en uenighed. 

Socialdemokratiet og venstrefløjen rejste allerede sagen i 2022-valget. Derefter blev det aftalt i både regeringsgrundlaget og den grønne trepart, at området skal kortlægges, og at der inden 2027 skal tages stilling til beskyttelse af drikkevandet. 

I flere år har både eksperter, vandværker og grønne organisationer råbt op om truslen mod vores drikkevand. Miljøministeriet har i en stor og længe ventet rapport vist, at den tidligere beskyttelse er slået fejl og anbefalet et nationalt sprøjteforbud i de sårbare drikkevandsområder.

Skal vurderingen vurderes... igen? 

Det virker til, at Venstre ikke har gjort deres hjemmearbejde ordentligt inden valget, hvis det virkelig var en overraskelse, at drikkevandet skulle debatteres i denne valgkamp.

Et stort valgnederlag burde give selvkritik af ens egen konkrete politik. 

Venstres model går langsommere og er dyrere end Socialdemokratiets model

Men også her melder Jan E. Jørgensen hus forbi. Det handler tilsyneladende bare om kommunikation. 

Han siger fx i Berlingske:

“Jeg har endnu ikke hørt nogen, som med få ord kan forklare forskellen på Venstres og Socialdemokratiets sprøjteforbud. Substantielt mener de, at Miljøministeriet skal beslutte, hvor man ikke må sprøjte, mens vi mener, at kommunerne skal gøre det, og at det skal tænkes ind i den grønne trepart”

Læs også:Debat: Højrefløjen misinformerer, mens naturen forsvinder

Jeg forklarer gerne forskellen:

Venstres model går langsommere og er dyrere end Socialdemokratiets model.

Først vil man lade landbruget forhandle med kommunerne om de fagligt udpegede drikkevandsområder (tænk, hvis andre industrier fik lov til den slags…). I Venstres udspil står, at områderne skal være “konkret vurderede inden 2028”. 

Øh… Myndighederne har allerede lavet en vurdering, men det skal så lige vurderes igen?

Det lyder som på kvælstofområdet, hvor man også fik indført “second opinion” af eksperternes beregninger, hvilket forsinkede indsatsen. Dernæst vil man bede kommunerne indføre lokale sprøjteforbud. Det har før været ganske ineffektivt.

Vælgerne gennemskuer dårlig politik 

Historien skræmmer: Venstre fik i SVM-regeringen erstattet et planlagt nationalt sprøjteforbud i Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) med kommunale sprøjteforbud. Det er gået for langsomt, og beskyttelsen er blevet udskudt.

De lokale sprøjteforbud vil også blive dyrere for skatteyderne, da det typisk giver en højere kompensation til landbruget. 

En ægte grøn selvransagelse i Venstre ville være kønnere

Det har Brian H. Jacobsen, lektor Københavns Universitet, vurderet overfor TV2.

Man skulle næsten tro, at Venstres model var udtænkt af særinteresser, men man skal måske være en kynisk skorpion for at tænke sådan…

Læs også:Kære Borgelige - tag danskernes bekymringer seriøst, eller tab de næste mange drikkevandsvalg

Venstre gik altså til valg på en virkelig dårlig politik. Det kan vælgerne typisk godt gennemskue - uagtet mediernes prioritering og andre partiers kampagner.

En ægte grøn selvransagelse i Venstre ville være kønnere fremfor at bebrejde medier og andre partier, at de tabte den offentlige debat.