S-profil vil privatisere dagpengesystemet

Staten skal ikke længere medfinansiere dagpengesystemet. Fremover skal reglerne fastættes individuelt for den enkelte a-kasse gennem overenskomsterne, mener Pernille Rosenkrantz-Theil. Det kan betyde markante reallønsfald til 3F’ere.
Hvis a-kassesystemet frakobles fra statslig finansiering, vil konsekvensen selvsagt være, at prisen for a-kassemedlemskab stiger voldsomt for de medlemsgrupper, der har høj risiko for at blive arbejdsløse.

Det kan blive dyrt at være 3F’er, hvis folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer igennem med sit forslag om at privatisere dagpengesystemet. Står det til hende, så skal alle lønmodtagere nemlig i fremtiden være medlem af en a-kasse. Samtidig skal systemet frigøres fra staten, så det bliver op til de enkelte a-kasser at fastsætte regler og satser.

Det fremgår af et notat, som Pernille Rosenkrantz-Theil, angiveligt på eget initiativ, har sendt til dagpengekommissionen, og som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i. Her skriver Rosenkrantz-Theil blandt andet, at ”Staten skal ikke længere medfinansiere systemet. Det er ikke længere lovgiver der fastsætter reglerne”. I dag finansieres dagpengesystemet dels af kontingenter fra a-kassemedlemmerne, dels af et statsligt, skattefinansieret tilskud.

I stedet ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil, at reglerne fastsættes af arbejdsmarkedets parter gennem overenskomstsystemet. Det giver mulighed for, at der kan fastsættes forskellige regler på tværs af a-kasserne, så a-kassernes ydelserne i højere grad afspejler medlemmernes behov. Behovet for dagpenge varierer nemlig på tværs af brancher og sektorer.

Eksempelvis vil nogle a-kasser kunne opererer med en forholdsvis kort dagpengeperiode til gengæld for en høj dagpengeydelse, mens andre a-kasser vil kunne operere med en længere dagpengeperiode og en forholdsvis lavere dagpengeydelse. Rosenkrantz-Theil ønsker også, at medlemskab af a-kasse gøres obligatorisk, og at kontingentet trækkes direkte af arbejdslønnen. Som kompensation for at staten ikke længere medfinansierer systemet, skal skatten på arbejde sænkes.

Nyrup: Statslig medfinansiering var stor tryghedsforbedring
Pernille Rosenkrantz-Theils modstand mod statslig medfinansiering af a-kassesystemet står i skarp kontrast til den opfattelse af systemet, som ellers traditionelt har præget arbejderbevægelsen. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) skriver i sin erindringsbog Vokseværk (side 62), at

Den lovreform, som blev omdrejningspunktet for det danske arbejdsmarkeds evne til at kombinere tryghed og konkurrenceevne, var dog den store reform af Arbejdsløshedsforsikring i 1968, 1969 og 1970. Ens medlemskontingent for alle og uafhængigt af arbejdsløsheden i den enkelte a-kasse. Staten overtog hovedparten af finansieringen. Der blev indført en egentlig solidarisk erstatning for tabt arbejdsløshedsfortjeneste”.

Hvis a-kassesystemet frakobles fra statslig finansiering, vil konsekvensen selvsagt være, at prisen for a-kassemedlemskab stiger voldsomt for de medlemsgrupper, der har høj risiko for at blive arbejdsløse, fordi det fremover alene vil være medlemmernes bidrag, der finansierer udbetalingen af dagpenge.

Fagbevægelsen er imod
Det betyder eksempelvis, at medlemmerne af 3F’s a-kasse, som har en arbejdsløshedsprocent på omkring ti procent, skal betale et væsentligt højere bidrag end medlemmer af akademikernes og ingeniørernes a-kasse, hvor ledigheden ligger under fire procent.

Det er netop denne forskel mellem lønmodtagere med stor arbejdsløshedsrisiko og lønmodtagere med lav arbejdsløshedsrisiko som i dag udlignes gennem den statslige (skattebetalte) finansiering.  En privatisering vil altså betyde en markant omfordeling fra lønmodtagere med høj risiko for arbejdsløshed til lønmodtagere med lav risiko for arbejdsløshed.

Det vil også gå imod det nylige udspil fra LO og FTF om fremtidens dagpengesystem. Her skriver de to organisationer blandt andet, at ”Dagpengesystemet skal fortsat bygge på et solidarisk forsikrings- og betalingsprincip, hvor alle betaler det samme, uanset ledighedsrisiko”.

Det er vanskeligt at se, hvordan det kan nås, uden den nuværende, statslige medfinansiering af systemet.

Kan en a-kasse gå konkurs?
Pernille Rosenkrantz-Theils model åbner også op for en række andre spørgsmål. Hvad hvis det bidrag, der aftales i forbindelse med overenskomsterne, viser sig ikke at kunne dække udbetalingerne af dagpenge? Eksempelvis fordi arbejdsløsheden inden for en enkelt branche pludselig stiger voldsomt?

I yderste konsekvens kan det betyde, at a-kasserne går konkurs, eller at staten må træde til med et lån til a-kasserne.

I dag går staten ind og dækker det ”overtræk”, der måtte opstå, når arbejdsløsheden stiger, så det ikke bliver nødvendigt for a-kasserne at hæve kontingenterne midt i en økonomisk krise. Modsat almindelige forsikringsselskaber, som spreder risikoen ud på mange forskellige produkter, så udbyder a-kasserne kun ét produkt, og et produkt som tilmed er meget konjunkturfølsomt.

Socialdemokratiske gruppeformand, Leif Lahn Jensen, understreger over for Ekstra Bladet, at det er Pernille Rosenkrantz-Theils eget forslag, og at Socialdemokraterne fortsat afventer dagpengekommissionens rapport, inden partiet vil lægge sig fast på konkrete ændringer.


Flere artikler om emnet

Annonce