S-profiler: Regionalt topmøde profilerede Venstre

Da Region Syddanmark holdt ”Syddansk Topmøde” i sidste uge, var der et fokus på markedsføring af Venstre frem for af regionen, lyder kritikken fra to socialdemokrater. Regionen hyrede i den anledning et eksternt PR-bureau til 270.000 kroner.
Mandag den 13. april holdt Region Syddanmark og Kommunernes Kontaktråd (KKR) et såkaldt Syddansk Topmøde i Kolding.

Uno Petersen kritiserer også, at regionen har brugt knap 270.000 kroner på et eksternt kommunikationsbureau i København, som skulle promovere topmødet, selv om regionen har sin egen kommunikationsafdeling på 20 ansatte.

Den fælles konference satte fokus på, hvordan regionen og kommunerne i fællesskab kan sikre vækst og udvikling og imødegå de udfordringer, som området står over for i fremtiden.

Kritik: Løkke holdt oplæg om Venstres politik
Topmødet skete i kommunalt og regionalt regi og var altså på skatteborgernes regning, men ifølge to socialdemokratiske medlemmer af regionsrådet var konferencen i høj grad en platform for markedsføring af Venstre som parti.

Venstres formand Lars Løkke skulle blandt andet holde et oplæg om ’regional vækst og udviklingspolitik set fra Christiansborg’, men ifølge regionsrådsmedlemmet Jørn Lehmann Petersen (S) var det, Løkke holdt oplæg om, noget helt andet. Han skriver nemlig følgende på Facebook:

”Region Syddanmark og Kommunernes Kontaktråd, KKR, holdt i går Syddansk Topmøde med fokus på hvad der skaber vækst i Region Syddanmark. På konferencen holdt Lars Løkke et oplæg, der havde titlen Regional Vækst og Udviklingspolitik set fra Christiansborg. Enten havde han eller arrangørerne misforstået opgaven - Lars Løkkes oplæg var bestemt ikke set fra Christiansborg, men derimod Vækst og Udviklingspolitik set fra Venstre! Valgkampen er godt i gang - men når indlægget primært fokuserer på hvad Venstre vil, må det betegnes som både fejlskud og tæt på det man kalder for misbrug.”

Topmødet sluttede i øvrigt med en fælles erklæring, som tre Venstre-politikere skrev under på: regionsrådsformand Carl Holst (V), udvalgsformand Stephanie Lohse (V) og Vejens borgmester Egon Fræhr (V)

270.000 skattekroner brugt på eksternt PR-bureau
Karsten Uno Petersen (S) deler opfattelsen. Han mener eksempelvis, at Lars Løkke Rasmussen (V) ikke markedsførte regionen, men nærmere Venstre. Det skriver JydskeVestkysten den 21. april.

Uno Petersen kritiserer også, at regionen har brugt knap 270.000 kroner på et eksternt kommunikationsbureau i København, som skulle promovere topmødet, selv om regionen har sin egen kommunikationsafdeling på 20 ansatte. Formålet med at bruge et københavnsk bureau var at få gennemslagskraft i de nationale medier, men Journalisten.dk skriver, at ingen nationale medier har dækket topmødet – kun lokale og regionale medier.

Topmødet sluttede i øvrigt med en fælles erklæring, som tre Venstre-politikere skrev under på: regionsrådsformand Carl Holst (V), udvalgsformand Stephanie Lohse (V) og Vejens borgmester Egon Fræhr (V), der underskrev på vegne af Kommunernes Kontaktråd (KKR) i Syddanmark.

Jakob Esmann er Public affairs- og pressekonsulent.

Tidligere medarbejder på Netavisen Pio. 
 


Kommentarer fra Facebook