Her mødtes satspuljeforligets parter, der omfatter alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, til de indledende diskussioner om regeringens oplæg, som har mødt kritik fra særligt Socialdemokratiet.

I regeringens oplæg kan man læse, at de vil fordele 3 milliarder kroner frem mod 2021, hvor af de 770 millioner kroner udgør satspuljemidlerne for 2018.

Regeringen lægger op til, at pengene skal bruges inden for syv temaer: beskæftigelse, udsatte borgere, familiepolitik, ældre, psykiatri, styrket civilsamfund og en bedre integrationsindsats.

Heriblandt vil regeringen afsætte 1 milliard kroner - godt en tredjedel af hele budgettet frem mod 2021 - til en styrket beskæftigelsesindsats for danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Det omfatter blandt andet en styrket indsats for de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere.

S: regeringen lapper huller
Men regeringens oplæg illustrerer et grundlæggende problem, mener Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokratiet.

For det er et resultat af regeringens egen sparepolitik på beskæftigelsesområdet, at der nu mangler en indsats overfor de svageste på kanten af arbejdsmarkedet.

"Vi er mildest talt lidt overraskede over regeringens måde at prioritere på. Regeringen forsøger tilsyneladende at finansiere ting, de har skåret andre steder med satspuljemidler. Og det vil vi altså ikke være med til," udtaler Pernille Rosenkrantz-Theil til Altinget.

Hun uddyber, "Dermed ikke sagt, at de udsatte kontanthjælpsmodtagere ikke trænger til et løft, men regeringen må rydde op efter deres egen politik for deres egne penge. Det kan ikke være rigtigt, at psykisk sårbare og ældre skal slås om smulerne med de kontanthjælpsmodtagere, som er blevet barberet alt, alt for hårdt.”

S vil prioritere psykisk sårbare
Socialdemokratiet vil i stedet bruge pengene fra satspuljen til forebyggelse og tidlig indsats på det psykiatriske område for at hjælpe psykisk sårbare.

“I de her år er det i særdeleshed angst, depression og stress, som er så store, at vi er begyndt at kalde dem folkesygdomme. Det rammer rigtig hårdt blandt unge mennesker,” siger Rosenkrantz-Theil til Ritzau.

Derfor er det indsatser, der kan bane vejen for, at flere psykisk sårbare får hjælp, der skal til, lyder det fra socialordføren.

“Vi ved alle sammen, hvad der skal ske med os, hvis vi har fået halsbetændelse. Men det er de færreste unge, der ved, hvad de skal stille op, hvis de får angst,”

Regeringen har i sit udspil afsat 390 millioner kroner til en styrket indsats i psykiatrien og kronikere.

Den omdiskuterede satspulje
Midlerne til satspuljen kommer af, at niveauet på overførselsindkomsterne i Danmark ikke følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet.

Det gør de ikke, fordi man i 1990 besluttede at indføre en regulering af overførselsindkomsterne, så de ikke følger lønudviklingen på arbejdsmarkedet. I stedet ville man overføre de ubrugte midler til en pulje, som skulle finansiere indsatser for de svageste grupper i Danmark på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet.

Det er de midler, som der forhandles om hvert efterår, og midlerne fordeles ved forhandlingerne typisk i perioder af fire år, hvor projekter kan søge om bevillinger. Det er Finansministeriet, som sætter de finansielle rammer for forhandlingerne, mens de enkelte involverede ministerier udarbejder forslaget til fordelingen af midlerne.

Satspuljen er blandt andet blevet kritiseret for at lede til ‘svingdørspolitik’ på socialområdet, fordi bevillingerne er midlertidige. Derfor kan ellers succesfulde projekter miste deres finansieringsgrundlag, hvis ikke deres bevilling forlænges ved satspuljeforhandlingerne.

Det skete i 2016, da et projekt med gratis psykologhjælp til voldsramte kvinder mistede sine satspuljebevillinger, selvom projektet var blevet evalueret positivt. Det førte også til, at Socialdemokratiet i samarbejde med andre af rød bloks partier indkaldte daværende social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd om ordningens ophør.