Der kom ikke mange nye svar, da socialdemokraternes klima- og energiordfører Jens Joel i dag havde kaldt klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt i samråd om de kystnære vindmøller. Regeringen ønsker at aflyse den allerede aftalte opførelse af 350 megawatt nye havvindmøller på trods af, at svenske Vattenfall netop har vundet udbuddet med en historisk lav pris på 47,5 øre per kilowatt-time.

Selvom danskerne har udsigt til en samlet pris for de nye møller, der er omkring 30 procent billigere end oprindeligt forventet, mener regeringen alligevel, at forudsætningerne for det oprindelige energiforlig fra 2012 er skredet. Det skyldes, at den lave elpris betyder, at den såkaldte PSO-afgift, der skal dække forskellen mellem markedsprisen på el og den mindstepris på 47 øre, som Vattenfall vil være garanteret, er steget markant.

Aflysning skaber usikker
Socialdemokraternes Jens Joel gav indledningsvis udtryk for bekymring for, at den tillid, som både danske og internationale investorer nærer til Danmark, kan blive ødelagt, hvis regeringen aflyser de kystnære vindmøller.

Børsen kunne for et par uger siden fortælle, at en række centrale aktører på det grønne område har droppet eller overvejer at droppe investeringer i Danmark, som konsekvens af regeringens beslutning om de kystnære vindmøller.

”Det det her samråd handler om, det er hvordan man stiller private virksomheder, hvis man laver brede aftaler, og så laver om på dem (…) Det der er min frygt, er, at vi får en dyrere grøn omstilling, og at vi får en højere regning til forbrugerne, fordi vi skræmmer nogle investorer væk”, lød det fra den socialdemokratiske ordfører.

Lars Christian Lilleholt virkede dog ikke bekymret: ”Jeg kan naturligvis ikke kategorisk afvise, at det kan have konsekvenser at aflyse det kystnære udbud. Det er muligt, at der vil være selskaber, som ikke vil deltage i fremtidige udbud, hvis de oplever for stor usikkerhed om udbuddene i Danmark”, uden at gå nærmere ind i, hvornår en usikkerhed er ’for stor’.

Han fremhævede i stedet, at ”regeringen ikke har tænkt sig at ændre i noget bagudrettet”: Så længe der ikke er underskrevet nogen aftale med Vattenfall, kan vi uden problemer aflyse, lød logikken. Den satte Jens Joel dog spørgsmålstegn ved:

”Det er lidt svært at sige til et firma, der har brugt et tocifret millionbeløb på at deltage i et udbud, at det her ikke er bagudrettet. Efter at have brugt pengene, så siger man [regeringen], at ’vi mente det ikke alligevel’.”

Vil ikke kommentere udstrakt hånd fra vindmølleindustri
Brancheorganisationen Vindmølleindustrien har foreslået en række initiativer, det skal finde i alt 7,3 milliarder kroner, svarende til det beløb, regeringen vil spare ved blandt andet at aflyse de kystnære vindmøller. Det skal blandt andet ske ved at spare 2,2 milliarder kroner på havvindmølleparken Krigers Flak. Dermed kan de nye kystnære møller altså opføres uden at koste mere end hvad der hidtil har været planlagt.

”Hvis vi nu kan finde en måde at spare syv milliarder, uden at droppe de kystnære møller, er det så en aftale?”, spurgte Jens Joel. Det ønskede ministeren dog ikke at forholde sig til. ”I fortæller ikke, hvor pengene skal komme fra”, lød det i stedet gentagne gange fra ministeren på trods af, at Jens Joel jo netop henviste til en række konkrete besparelser, som Vindmølleindustrien var kommet frem til.

Ikke overraskende bakkede Dansk Folkeparti og Liberal Alliance op bag Lilleholt ønske om at skrotte de kystnære møller. Derimod var De Konservatives Mette Abildgaard kritisk over for planerne om at droppe møllerne. Hun henviste til, at regeringen med sidste års klimaaftale i Paris lovede ikke at drosle ned på de grønne ambitioner.

Flere deltagere på samrådet morede sig over, at Lilleholt også har udtalt, at de kystnære møller, der står fire kilometer ude i havet, ”skæmmer landskabet”, samtidig med at regeringen har lagt op til store byggerier langs de danske kyster.

Ved samrådets afrunding lagde Socialdemokraternes Jens Joel ikke skjul på, at han ikke var imponeret over de svar, han havde fået fra ministeren: ”Man får jo den mistanke, at det mest af alt handler om, at man ikke bryder sig om de kystnære møller. Og så er vi jo tilbage ved, at store virksomheder skal passe på med at investere i Danmark, fordi ministeren i 2012 synes at vindmøller er kønne, og i 2016 synes de ikke er kønne. Sådan kan man da ikke drive erhvervspolitik!”, sluttede Jens Joel.