Antorini og Bødskov er formænd for henholdsvis Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg, og det er netop krydsfeltet mellem forskningspolitik og erhvervspolitik som er emnet for kronikken.

De to socialdemokraternes budskab er nemlig, at regeringens forskningspolitik skader erhvervslivet – og dermed også vækst og velstand i Danmark. Netavisen Pio har samlet fem vigtige pointer fra kronikken:

1. Regeringen har gennemført store besparelser på forskningsområdet
Danmark er med langt fremme på forskningsområdet. Desværre går det nu den forkerte vej, fordi de blå partier gennemfører store nedskæringer på forskningsområdet:

”Den [positive] udvikling blev der sat en brat stopper for med Venstre-regeringen i 2015, der skar ti mia. kr. på området fra 2015-2019 støttet af Liberal Alliance, de Konservative og Dansk Folkeparti. Det er ikke særligt klogt, for det spænder ben for væksten. Danmark lever af kloge investeringer i hænder, hoveder, forskning og innovation. Det giver nemlig masser af job og vækst i Danmark.”

2. Store eksportmuligheder – hvis viljen er til stede
Som et konkret eksempel på, hvor dansk erhvervsliv står med muligheden øge eksporten drastisk de kommende år nævner de to forfattere ’life science’, eller biovidenskab, som det kan oversættes til på dansk:

”Dansk life sience eksporterer årligt for 107 mia. kr., og udgør i dag 17 pct. af den samlede danske vareeksport med 38.400 fuldtidsansatte medarbejdere i Danmark. Regeringens vækstteam vurderer, at det ikke er urealistisk, at Danmark kan fordoble eksporten i løbet af de næste ti år. Men det forudsætter, at vi fastholder evnen til at udvikle ny viden, som kan omsættes til innovative produkter og behandlinger til gavn for både mennesker og samfundet.”

3. Kompetenceløft og fradrag for investeringer
Ifølge Socialdemokratiet er der brug for et bredt kompetenceløft, hvis vi skal indfri ambitionerne. Det er ikke kun akademikere, der skal drive udviklingen frem, vi er også afhængige af solid faglært arbejdskraft:

”Derfor er der brug for det brede kompetenceløft fra ufaglært til faglært og flere medarbejdere, hvor der er flaskehalse f.eks. inden for IT og teknologi. Vi skal styrke uddannelse og forskning, herunder især den tekniske forskning, hvor Danmark ligger lavt sammenlignet med andre lande. Og vi har brug for at øge virksomhedernes muligheder for fradrag for forskning og udvikling fra de nuværende 100 pct. til 130 pct.

4. Langsigtede aftaler er nøglen til succes
Ifølge Bødskov og Antorini ligger en stor del af forklaringen på, at dansk forskning indtil nu har klaret sig så godt indtil, i de faktum, at dansk forskningspolitik har været forankret i langsigtede aftaler som et bredt politisk flertal har støttet op om,, blandt andet den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2006:

”Det vigtigste svar på spørgsmålet om, hvorfor dansk forskning klarer sig så godt internationalt – og med store positive effekter for danske virksomheder og job – er de langsigtede brede politiske aftaler om investeringer.”

5. Sæt gang i vækstforhandlingerne
Afslutningsvis opfordrer de to socialdemokrater regeringen til at indkalde til politiske forhandlinger om en ny, bred og langsigtet aftale for forskningsområdet:

”Vi opfordrer derfor regeringen til at indkalde til vækstforhandlinger. Det er der bred politisk vilje for frem for regeringens planer om topskattelettelser. Vi skal prioritere gode uddannelser, opkvalificering og satsning på vores styrkeområder. Det er godt for virksomhederne og for udvikling af den offentlige sektor og dermed vores velfærdssamfund.”