Annonce

S: Send større regning til voldelige fodboldbøller

Der skal slås hårdere ned på optøjer ved fodboldkampe, og bøllerne skal have en hårdere økonomisk straf, mener Socialdemokratiet.
Kursen mod fodboldbøller, der laver uroligheder ved fodboldkampe og koster samfundet dyrt i form af øget politiressourcer, skal strammes. Sådan lød meldingen i dag fra Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, der havde indkaldt justitsminister Søren Pape Poulsen til samråd i Folketingets Retsudvalg.

Den seneste tid har der igen været historier om vold og uroligheder ved danske superligakampe, og politiet har afsat øgede ressourcer til at håndtere udfordringen. Der sker på trods af, at politiet i forvejen har nok at se til med blandt andet bevogtning af mulige terrormål, grænsekontrol og bandekonflikt.

”Det er fuldstændig vanvittigt at nogen går til fodbold med det eneste formål at slås og ødelægge. Og jeg synes det er dybt urimeligt, at regningen for de ødelæggelser bliver sendt til skatteyderne i Danmark.”, lød det fra Trine Bramsen, som netop pegede på, at politiet i forvejen er spændt hårdt for med mange arbejdsopgaver i øjeblikket.

En måneds grænsekontrol
Tidligere på året kunne DR fortælle, at Københavns Politi i 2016 havde afsat 20.815 mandetimer fordelt på ni såkaldte højrisikokampe. Det svarer til en måneds grænsekontrol og var næsten en fordobling i forhold til 2015, hvor tallet var på 11.126 fordelt på 4 højrisikokampe.

”Det er meget svært at forsvare, at noget der burde være så stille og roligt som fodbold, får så stort politiopbud. De politibetjente kan jo ikke komme ud til fru Jensen”, lød det fra den socialdemokratiske retsordfører.

Samrådet sker blandt andet på baggrund af de voldsomme uroligheder i forbindelse med superligakampen mellem Brøndby og FC København den 6. august. Uroligheder der førte til, at politiet måtte rykke massivt ind på stadion, og som foreløbig har resulteret i 59 sigtelser mod 29 personer for blandt andet vold mod politiet og ulovlig våbenbesiddelse, kunne justitsministeren oplyse på dagens samråd.

Trine Bramsen vil derfor med et forslag om ’skærpet erstatningsansvar’ blandt andet undersøge muligheden for at gøre fodboldbøllerne erstatningsansvarlige i forhold til de ekstra omkostninger, som fodboldurolighederne pålægger samfundet, eksempelvis udgifter til øget politi.

Det forslag blev imidlertid afvist af Justitsministeren: ”Det kan blive en glidebane, hvis vi som borgere skal til at betale for politiet i Danmark. Jeg går ikke ind for, at vi skal sende regningen for politiets arbejde videre. Der er politiets opgave at sikre ro og orden, og det er det, borgerne betaler skalt for. Men det er klart, at hvis man som bølle ødelægger noget, så skal man selvfølgelig stilles til ansvar og betale for det – sådan er det også i dag”, lød det fra Justitsministen.

Kollektivt erstatningsansvar til bøllerne
Justitsministeren fremhævede i stedet den såkaldte ’respektpakke’, der blev vedtaget sidste år, og som betyder, at anstiftere og ledere af opløb kan gøres kollektivt erstatningsansvarlige for de skader, der forvoldes. Også selvom det ikke direkte kan bevises, hvem der har stået bag ødelæggelserne. Søren Pape bekræftede, at respektpakken også kan bruges i forbindelse med fodbolduroligheder.

Trine Bramsen efterlyste imidlertid, at bestemmelserne blev brugt mere offensivt i forhold til fodboldbøllerne: ”Jeg synes faktisk at det er ret vigtigt, at de kommer til at hænge på regningen, også kollektivt. Selvom det ikke lige præcis der dem, der har smadret noget af værdi, at dem der været involveret i de her optøjer så kollektivt kan ansvarliggøres for regningen”.

Derudover oplyste Søren Pape, at Justitsministeriet efter urolighederne har haft møder med rigspolitiet, Divisionsforen DBU, og sammenslutningen af danske fodboldfanklubber. Pape lagde stor vægt på, at fremtidige ændringer bør ske i samarbejde med de berørte parter, og vil derfor være flere møder i kredsen i løbet af efteråret.

Livsvarig karantæne til fodboldbøller?
Samrådet kom også ind på muligheden for at skærpe karantænen over for de bøller, der står bag urolighederne. Som reglerne er i dag, kan politiet kan uddele en såkaldt ’general karantæne’ ved at forbyde personer at opholde sig inden for 500 meter af en idrætsbegivenhed i op til to år. Klubberne kan imidlertid også selv beslutte at give en tilskuer karantæne, en såkaldt ’klubkarantæne’.

Søren Pape Poulsen fortalte, at der er taget skridt til at sikre en bedre udveksle oplysninger om klubkarantæner mellem de forskellige klubbers kontrollørkorps. Han opfordrede også klubberne til at gøre mere brug af klubkarantæner.

Dansk Folkepartis Peter Kofod Poulsen opfordrede imidlertid til at se på muligheden for at udvide den generelle karantæne til at gælde i op til livstid: ”Der var også den mulighed, at vi gjorde det selv, i stedet for bare at opfordre klubberne til at gøre det. Det er lidt en gratis omgang, og nu har vi jo muligheden for at gøre det for klubberne, ved bare at udvide den generelle karantæne”, sagde han.

En opfordring, som Justitsministeren ikke var afvisende overfor. Justitsministeren lagde også op til at stramme reglerne om forbud mod maskering og at indføre skærpede krav til klubbernes beredskabsplaner.


Flere artikler om emnet