Annonce

S siger nej til højere politiker-lønninger

Socialdemokraterne siger nej til at stemme for Vederlagskommissionens anbefalinger af højere løn til folketingsmedlemmer og ministre. Dermed er der ikke længere opbakning til en automatisk vedtagelse af kommissionens anbefalinger.
”Vi siger mange tak, men nej tak. Vi synes ikke, at tiden er inde til at give store stigninger”. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen til TV2/News, hvor han kaldte planerne om højere politikker-lønninger for ”for voldsomt”.

Dagbladet Politiken kunne tidligere i dag fortælle, at Vederlagskommissionen, der arbejder på et nyt forslag til politikernes lønniveau, lægger op til at foreslå lønstigninger på cirka 15 procent for folketingspolitikere og ministre, og på 30 procent for landets borgmestre. Samtidig lægger kommissionen op til at forenkle reglerne for pension og eftervederlag, så de i højere grad minder om de regler der gælder på det øvrige arbejdsmarked.

Vederlagskommissionen blev nedsat i 2014 for at analyse og komme med anbefalinger til en fremtidig indretning af politikernes løn, pension og den række af tillæg og vederlag, der udbetales. Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF og Radikale Venstre har tidligere aftalt, at stemme for Kommissionens anbefalinger.

Men tidligere på dagen meldte både SF og De Konservative meldt ud, at de ikke vil lægge stemmer til store lønstigninger. Og også Socialdemokraterne mener nu, at Kommissionens anbefalinger er så drastiske, at de ikke længere vil lægge stemmer: ”Man ser nødt til at tage bestik af, hvad de kommer med, og så må man jo bruge sin sunde fornuft”, lød det fra Henrik Sass Larsen.

Umiddelbart efter Socialdemokraternes udmelding meldte også Venstre ud, at partiet ikke længere vil støtte kommissionens anbefalinger. Det betyder, at politikernes fremtidige løn- og pensionsforhold nu bliver genstand for politiske forhandlinger mellem partierne på Christiansborg.

Ifølge Politiken tjener en folketingspolitiker i dag omkring 660.000 kroner om året, mens ministre hæver mellem 1,17 millioner kroner og 1,46 millioner kroner om året.


Flere artikler om emnet