S-spidskandidat: “Helt afgørende, at vi sikrer en bedre lægedækning over hele landet”
S-spidskandidat: “Helt afgørende, at vi sikrer en bedre lægedækning over hele landet”
Ved fristens udløb er Lars Gaardhøj eneste kandidat til posten som S-spidskandidat til Region Østdanmark: Tidligere S-kandidat smed håndklædet i ringen op til jul
Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, S-spidskandidat til regionsrådsvalget i Region Østdanmark
Det bliver nuværende regionsrådsformand fra Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj, der bliver socialdemokratiets spidskandidat til regionsrådsvalget til den nye store Region Østdanmark, når der skal afholdes regionsrådsvalg november i år.
Det står klart, efter at fristen til at melde sig som S-spidskandidat udløb fredag kl. 12.
Op til jul smed den anden S-kandidat til posten, centerchef i Næstved Kommune Torben Hollmann, håndklædet i ringen og trak sig som kandidat. Og siden har ingen andre altså meldt sig på arenaen.
Jeg er utrolig glad for og stolt over at være spidskandidat for Socialdemokratiet til den nye, store region Østdanmark
”Jeg er utrolig glad for og stolt over at være spidskandidat for Socialdemokratiet til den nye, store region Østdanmark. Vi står over for en ambitiøs reform af det danske sundhedsvæsen, og det vil kræve en erfaren og sikker hånd på rattet for at føre de store ambitioner ud i livet. Det ansvar og den opgave er jeg klar til at stille mig i spidsen for,” siger Lars Gaardhøj.
Stor-region med 2,8 mill. borgere
Den kommende Region Østdanmark er en del af den omfattende sundhedsreform, som SVM-regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, De Konservative og De Radikale præsenterede i november.
Den nye stor-region er en sammenlægning mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden. Regionen kommer til at dække 2,8 millioner danskere.
Lars Gaardhøj har en bedre lægedækning som sin højeste prioritet:
”For mig er det helt afgørende, at vi sikrer en bedre lægedækning over hele landet, så ingen bliver ladt i stikken, uanset hvor de bor. Og så brænder jeg for børne- og ungepsykiatrien, som jeg vil gøre alt for det velfortjent løft, som den har brug for. For vores børn og unge fortjener den allerbedste hjælp, når livet føles svært.”
Regionsrådsvalget bliver afholdt sammen med kommunalvalget d. 18. november 2025.
Om Lars Gaardhøj
Lars Gaardhøj er født 1. maj 1974.
- Uddannet som cand. mag. i samtidshistorie fra SDU, 1994-2001
- Har siden januar 2022 været regionsrådsformand for Region Hovedstaden, som han blev valgt til første gang i 2009
- Har tidligere arbejdet som blandt andet organisationskonsulent i AOF Danmark
- Bor på Østerbro, gift med Stine, har tre børn og en hund
Kommentarer
Ja, men der er jo
Nu har Lars Gaardhøj og andre
Tilføj kommentar