Efter mere end et halvt års forhandlinger faldt der i fredags endelig en aftale på plads om etablering af en ny uddannelse, Forberedende Grunduddannelse (FGU). Uddannelsen skal målrettes de næsten 50.000 unge under 25 år, som hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde. Målet er, at markant flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.

Med FGU samles seks forskellige forberedende uddannelser, blandt andet produktionsskolerne, i én, ny uddannelse. Formålet er at rydde op i ’junglen’ af uddannelsestilbud til denne gruppe af unge og sikre den unge et mere enkelt og sammenhængende forløb, som kan klæde eleverne på til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

[content_block id=41561 slug=faktaboks-forberedende-grunduddannelse]

Det er et bredt flertal, som står bag den nye aftale. Ud over de tre regeringspartier er også Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti en del af aftalen. Kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor.

Næsten en skole til hver kommune
Selvom det endte med en bred aftale, så har der undervejs i forløbet været store knaster. Det helt store slagsmål har stået om den geografiske placering af de nye uddannelser, efter regeringen tilbage i marts spillede ud med, at der kun skulle oprettes 75 nye FGU-uddannelser.

Det mødte modstand fra Socialdemokratiet og resten af oppositionen, der var bekymrede for den store afstand, det ville medføre for en række elever mellem skole og uddannelsessted, og kritiserede regeringens planer for at være udtryk for ’centralisering’. Med den nye aftale forventes det, at der oprettes omkring 90 skoler, altså næsten en per kommune:

”Det har været meget vigtigt for os at sikre en dækning i hele landet. Med aftalen er vi enige om, at skolerne skal bygges op om de eksisterende produktionsskoler, og det giver en skole i næsten hver kommune, når man tager de allermindste kommuner fra, hvor der ikke er et elevgrundlag til at oprette en hel skole”, fortæller Mattias Tesfaye.

Også når det gælder finansieringen og driften af de nye skoler, er der sket forandringer undervejs. Regeringen lagde oprindeligt op til en model, hvor skolerne i lighed med folkeskolen blev finansieret og drevet af kommunerne. Men det lykkedes oppositionen at få vedtaget, at der i stedet bliver tale om selvejende institutioner, som det kendes fra de øvrige ungdomsuddannelser, der finansieres via et fast taxametertilskud.

”Det har været vigtigt for os, at alle unge i hele landet fik det samme tilbud. Vi har været nervøse for, at der vil komme store niveauforskelle ved at overlade det til kommunerne, fordi nogle kommuner vil vælge at spare på skolerne, når de skal have budgetterne til at hænge sammen”.

90 procent skal have en uddannelse som 25-årige
Også spørgsmålet om hvilken ydelse, de unge skal have, har skabt meget debat under forhandlingerne. Regeringen valgte sidste år at sænke ydelsen for elever på produktionsskolerne, så den nu er lavere end det, man kan få på uddannelseshjælp, det vil sige kontanthjælp for unge under 30 år. Det har ført til et fald på 30 procent i søgningen til produktionsskolerne.

I aftalen er man derfor enedes om, at elever over 18 år i fremtiden skal have en ydelse, der svarer til uddannelseshjælpen. Det skal samtidig være muligt at trække eleverne i ydelse, hvis de ikke møder op til de aftalte timer. De nye regler træder dog først i kraft fra 2019.

”Det har været nogle rigtig lange forhandlinger, og der har også været uenighed undervejs. Men det har været meget vigtigt at få en god aftale på plads, for det er en helt ny uddannelse med en helt ny form for pædagogisk tænkning, vi har skullet oprette, så det er meget vigtigt, at det blev forberedt ordentligt”, fortæller den socialdemokratiske ordfører Mattias Tesfaye.

Den nye uddannelse skal som nævnt særligt fokusere på de unge, der i dag ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen. I dag er der 48.000 unge på 25 år eller yngre, som hverken har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. Blandt dem er blandt andre ordblinde, elever med anden etnisk baggrund og elever med ufaglærte forældre kraftigt overrepræsenteret, fortæller Tesfaye.

Det er derfor et af målene med reformen, at halvere det antal frem mod 2030, så der til den tid højst vil være 24.000 unge uden tilknytning til arbejde eller uddannelse. Et andet mål er at øge andelen af unge med en ungdomsuddannelse fra de nuværende 83 procent til 90 procent i 2030. Det kan umiddelbart lyde som en svækkelse af den hidtidige 95-procents målsætning, men faktisk er det udtryk for det modsatte, fortæller Mattias Tesfaye:

”90-procents målsætningen måler, hvorvidt man har en uddannelse 25 år efter, at man har forladt folkeskolen. Med den her aftale vil vi gerne rykke det politiske fokus frem, så man fokuserer på tiden fra man forlader folkeskolen til man fylder 25 år. Der er for mange, som i dag får taget deres ungdomsuddannelse alt for sent. Så vi har et mål om at løfte andelen, der har en ungdomsuddannelse som 25-årige, med syv procentpoint i 2030”, fortæller han.

LO: En rigtig god løsning
FGU oprettes med tre forskellige spor – en almen grunduddannelse, en produktionsgrunduddannelse og en erhvervsgrunduddannelse. Alle tre spor indeholder både teori og praksis, som vægtes forskelligt i de tre forløb. Hvor det første spor har fokus på undervisning i fag som dansk, matematisk og naturfag, har de to øvrige spor fokus på henholdsvis værkstedsundervisning og virksomhedspraktik.

Eleverne optages løbende og udstyres med individuelle uddannelsesplaner, der opstiller mål for eleven, eksempelvis at ruste ham eller hende til at starte på en erhvervsuddannelse. FGU-forløbet kan som udgangspunkt maksimalt vare to år.

Også fra fagbevægelsen har der lydt positive toner om den nye aftale: ”Vi har brug for at række en hjælpende hånd til de unge mennesker, som kommer ud af grundskolen og har svært ved at komme videre. Og det synes jeg, at politikerne har fundet en rigtig god løsning på her, som også tager højde for, at nogle unge mennesker har brug for en mere praktisk baseret tilgang”, udtaler LO-næstformand siger Ejner K. Holst.