S: Uansvarligt at Løkke fortsat er tavs om finansiering

Lars Løkke burde have brugt åbningstalen på at fortælle, hvordan regeringen vil finansiere sit skatteudspil, lyder det fra Benny Engelbrecht.
Det er en forundret socialdemokratisk finansordfører Benny Engelbreth, som Netavisen Pio fanger umiddelbart efter statsminister Lars Løkke Rasmussens åbningstale til Folketinget. Efter åbningstalen er han nemlig stadig ikke blevet klogere på, hvordan regeringen vil finansiere sit stort anlagte skatteudspil. Og det er helt uhørt, mener den socialdemokratiske ordfører:

”Jeg kan faktisk ikke huske noget fortilfælde for, at en regering ikke har fremlagt økonomfinansiering for sine forslag. Der er vel faktisk kun én måde at betegne det på, og det er ’økonomisk uansvarligt’. Vi står derfor med en ubetalt regning, og jeg synes da det havde været passende, om statsministeren her på Folketingets åbningsdag havde fortalt, hvor pengene skal komme fra”, fortæller Engelbrecht til Netavisen Pio.

Regeringen mangler at finde fem milliarder kroner
Lars Løkke Rasmussen havde kort inden da i sin åbningstale gentaget, at regeringen vil bruge omkring syv milliarder kroner fra det økonomiske råderum på at sænke skatter og afgifter. Det er imidlertid ikke nok til at betale hele regningen for de planlagte skattelettelser, der er på omkring 17 milliarder.

Regeringen lægger derfor op til at finde over fem milliarder kroner gennem det, den selv kalder ”justeringer af overførselsområdet”. Det kan kun dække over omfattende nedskæringer, mener Benny Engelbrecht:

”Der er ingen tvivl om, at det bliver nogle ubehagelige nedskæringer, for det er rigtig mange penge, regeringen vil skære. Vi kan kun gisne om, hvem der skal holde for, om det for eksempel bliver dagpengemodtagerne eller SU-modtagerne, som skal til lommerne.”, fortæller han.

Ellers mener Benny Engelbrecht ikke, at der var meget nyt i talen. Derfor står den centrale konflikt stadig om, hvorvidt pengene fra det økonomiske råderum skal bruges på at sænke skatten, eller på at lade det offentlige forbrug stige i takt med, at der bliver flere plejekrævende ældre, mener han:

”Vi har sagt, at man skal tage tingene i den rigtig rækkefølge, og at vi først skal have sikret vores kernevelfærd. Der vil i år 2025 være 150.000 flere ældre over 70 år, og selvom mange af dem heldigvis vil være i god fysisk form, så vil der også være flere, der har brug for velfærdssamfundet. Finansministeriets egne tal viser, at vi frem til 2025 skal bruge 25 milliarder kroner mere på velfærd for at holde trit med det stigende antal ældre, og det er jo markant mere det det, regeringen lægger op til at bruge”, fortæller Benny Engelbrecht.

Savner ærlighed fra Løkke
Lars Løkke Rasmussen slog i sin tale på, at ”det er forkert at reducere dansk politik til et valg mellem skat og velfærd. Det er et falsk valg.” Benny Engelbrecht er ikke enig:

”Selvfølgelig har regeringen færre penge at bruge på velfærd, for man kan altså ikke bruge pengene to gange. Det havde været mere ærligt, hvis han havde stået ved, at han vil bruge penge på skattelettelser, og derfor ikke kan bruge de samme penge på velfærd. Når han kommer med et forslag som betyder, at de 1.000 rigeste danskere får en gennemsnitlig skattelettelse på over 200.000 kroner, så er det jo altså ikke noget, der giver bedre ældrepleje”.

Lars Løkke Rasmussen sagde også i åbningstalen, at ” Jeg vil advare mod at bruge hele råderummet på offentligt forbrug. Det er ikke ansvarligt”. Men når det kommer til spørgsmålet om at føre økonomisk ansvarlig politik og mindske risikoen for overophedning, så kan det faktisk være mere ansvarligt at bruge pengene på højere offentligt forbrug frem for lavere skat:

”I forhold til risikoen for at økonomien overopheder, så har vi Finansministeriets ord for, at skattelettelser i toppen allerede efter to år bidrager mere til at skabe overophedning, end højere offentligt forbrug gør. Man har mere kontrol med offentligt forbrug, end man har med skattelettelser”, mener Benny Engelbrecht.

Ud over at lade det offentlige forbrug følge med det stigende antal ældre, så ønsker Socialdemokratiet også at bruge penge på opkvalificering og efteruddannelse af arbejdsstyrken.


Flere artikler om emnet

Annonce